Det tredje album fra AySay er ikke bare hjerteblod – det er et bankende, grænseløst manifest, der burde give genlyd langt ud over Danmarks grænser.
Trioen turnerer allerede vidt omkring i Europa og Canada, og det giver mening: AySay spiller ikke verdensmusik, de genopfinder den. Her er ingen respekt for genrebokse eller nationale skel – kun for forbindelser. Sprogene flyder frit mellem dansk, tyrkisk og kurdisk, ikke som en stiløvelse, men som en brobygning, der rent faktisk virker.
Musikken smelter anatolske folketraditioner sammen med nordisk elektronisk pop og varme, sanselige rytmer. I AySays univers bliver rummet større. Der er plads til bevægelse, til udsyn – og til at høre hjemme flere steder på én gang.
Det står krystalklart på et af albummets højdepunkter ’Aylo/Ha Yali/Xezalamin’, hvor tre ældre kurdiske folkeviser samles og får nyt liv i moderne musikalske klæder. Man behøver ikke forstå sproget for at mærke det – følelserne rammer alligevel, direkte og uden filter.
Titlen Mal er velvalgt. På kurdisk betyder det “hjem”, mens det på fransk peger mod noget smertefuldt, noget, der gør ondt. Det spændingsfelt gennemsyrer albummet: mellem rødder og rodløshed, håb og opløsning. Det er musik til det nysgerrige og bevægelige menneske, der ved at identitet ikke er en stationær tilstand eller noget der kan købes for penge.
Frontfigur Luna Ersahin leverer en stor og varieret vokalpræstation, der placerer hende helt i toppen af den danske scene. Hun er ikke bare en sanger – hun er en kraft. En unik naturkraft ikke ulig Annisette fra Savage Rose. Selvsamme viljestyrke og skabertrang. Samme sans for retfærdighed, rummelighed og retningssans.
Selv når de politiske undertoner er i spil, mister albummet aldrig sin umiddelbare og ligefremme appel. Numre som ’Yârimisin’, ’Hannover ’og ’Amed’ fungerer som rene humørpiller, mens ’Kücük Hanim’ og ’Haydi Gidelim’ svæver let, hypnotisk og poppet afsted. Fint og smagfuldt forførende.
Opskriften er egentlig enkel: stemme, saz, guitar, trommer, bas – tilsat lidt ekstra eksotisk krydderi samt diverse elektroniske virkemidler. Men resultatet er alt andet end simpelt. For baggrunden skal findes i mere end 10 års vedholdende holdarbejde. Det høres at dette er en sammentømret flok, bestående af tre markante musikalske personligheder, der bliver ved med at give plads, og samtidig løfte hinanden. I respekt. I leg. I søgen efter mere. Og der er meget mere at komme efter her.
En anke er der dog herfra. ’Govend’. Et nummer der er så straks dragende, at det nærmer sig regulært hærværk, at det kun varer 1 minut og 14 sekunder. Det kunne meget vel være blevet årets mest transcenderende dansenummer – hvis det altså fik lov at spille sig ud. Kære AySay: udgiv det i en forlænget remix-version. Please.
Med Mal har AySay fortsat sin udvikling. Dette album er next level, skabt af en rød tråd. Et album, der både åbner og samler: giver plads til eftertanke, uden at lukke ned for kroppen. For midt i alle lagene af identitet, længsel og indre uro insisterer musikken stadig på ydre bevægelse.
AF MADS KORNUM
Luna Bülow Ersahin (voc, saz, pandeiro, darbuka, organ), Aske Døssing Bendixen (dm, perc, synth, cel, Mandolin.), Carl West Hosbond (g, b, synth). + Albin Andersson (b), Rasmus Juncker (perc, sounds), Viggo Bandholm Jensen (synths, hammond organ), Ozan Demir (sipsi, zurna)
