af Brian Petro

For mig en ukendt tysk pianist og komponist, som fik sin ECM debut med albummet, Last Decade i 2022. Her er han med opfølgeren, hvor det ikke skorter på notabiliteter i besætningen. Den anerkendte og albumaktuelle, norske trompetist, Mathias Eick, høres i tæt og legende symbiose med det amerikanske saxofon-ikon, Mark Turner. I rytmegruppen finder vi den australske bassist, Linda May Han Oh, som har spillet med kapaciteter som Pat Metheny, og kvintetten fuldendes med den franske trommeslager Matthieu Chazarenc.

Med så stærkt et hold kan intet gå galt. Og det gør det for så vidt heller ikke, men der savnes ofte variation i Lackners kompositioner, som forekommer lidt fjerne og diffuse. Overvejende holdt i et modernistisk tonesprog med impressionismen og Debussy som inspiration. Indimellem er der smukke passager som i ‘Mosquito Flats’ og den melankolske ballade ‘See You Again My Friend’. Ellers er der langt mellem gåsehudsmomenterne.

Eick og Turner står knivskarpe i lydbilledet både, når de er helt tight i unison forening, og når de langsomt lader sig glide fra hinanden som svævende skyformationer. Og så bliver der endda plads til leg og chase på nummeret ‘Chambary’. Alene disse to eminente musikeres medvirken får en ellers lidt uvedkommende og middelmådig udgivelse hidset op med en ekstra stjerne.                                                                                                                                  

Benjamin Lackner (p), Mathias Eick (tp), Mark Turner (ts), Linda May Han Oh (double b), Matthieu Chazarenc (dr).