Forhistorien til dette album er at de to veletablerede solister i eget navn Stine Bramsen (tidligere Alphabeat) og Kajsa Vala fandt hinanden i et venskab, der handler om mere end musik.
Det var dog via musikken de mødtes. Professionelt startede samarbejdet nemlig da Kajsa Vala kom med i Stine Bramsens band på de turneer, der fulgte i kølvandet på det både personlige og powerfulde Blonde and blank album fra 2022.
Især på ’acoustic tour’ overbeviste Kajsa Vala om at hun i den grad kunne sætte både nye gnister og mørke gløder i Bramsens i forvejen sprudlende sangkatalog.
Venskabet og det musikalske fællesskab voksede sideløbende og de drog herefter i foråret 2024 på en mindre tour sammen som duo, og allerede her luftede de nogle af de første sange fra det nu aktuelle debutalbum.
Ikke mindst numrene ’Drive With Our Eyes Closed’, ’Hollywood’ og ’The Joy Of Missing Out’ gjorde straks indtryk, fordi de simpelthen virkede til at komme fra bankende musikhjerter, der havde samme dagsorden og samme udgangspunkt. Fulde af støvede country vibes, byens puls, kulør, kant, kontraster, sjæl, sindelag, humor og ikke mindst harmoni.
Siden blev duoen til Bye Bye Brenda. Navnet Brenda henviser til det fælles teenageforbillede fra Beverly Hills 90210 tiden. De kunne nu også med rette have opkaldt sig efter den legendariske Thelma & Louise roadmovie fra 1991. For albummet emmer af samme drømmende fandenivoldskhed, tilsat venskabets energi og den rastløshed, der nok bygger på deres fælles baggrund i stjernetegnet ’skytten’, og som gør at de meget sjældent bare ligger og luner sig i indersporet på livets støvede landevej.
Sangene er skrevet i fællesskab, mens det er Kajsa Vala der stilsikkert spiller stort set alle instrumenter og har produceret hele albummet sammen med Søren Christensen. Resultatet er et både smittende og nærværende album, der oser af autensitet, varme og spilleglæde.
Allerede fra på åbningsnummeret ’Steady Like You’ serveres der balsam for øresneglen med vital vokalharmoni og akustisk guitar, som de bærende og nærende elementer. Og at de kan det der med balladerne, er også den rørende lille melankolske perle ’The Saddest Thing’ et meget fint eksempel på, ligesom ‘Theresa’ er det – et pletskud af en usminket og skarp søstersolidaritetssang.
Melodiøsitet og melankoli mødes på smukkeste vis i titelnummeret, der heldigvis også er albummets længste. Det rummer et nærmest uhørt omfang af hitpotentiale. Det samme må siges om ’Hollywood’, der på fortræffelig vis udstiller kontrasterne i mellem ens drømme i livet, og at det ene måske slet ikke udelukker det andet. Sjovt at bemærke at nummeret starter med linjen “I am not a country girl”, og så samtidig er det måske mest country stylede nummer på pladen. Siger lidt om hvad det er denne duo kan med virkemidler og glimt i øjet. Festen topper i ‘Ferris Wheel’ med fængende stomp, claps og dobro guitar. Simpelthen mesterligt.
Hele 14 numre indeholder det skarpt skårne album, der holder en spilletid på lige under 44 minutter. Der er dog ikke et svagt øjeblik at finde, men alligevel er der lige de numre, der har det helt ekstraordinære i sig. Det der ikke bare gør dem tidløse, men også eviggrønne.
’Driving With Our Eyes Closed’ , ‘The Joy Of Missing Out’ og ikke mindst ‘Wintering’ stikker ud, og lægger sig i overhalingsbanen. Sidstnævnte lukker albummet med en velplaceret og selvsikker uppercut til livet som en stationær stilstand med de afsluttende linjer ”Getting colder each night / Here comes the time / Time for wintering / And I don’t mind”. Ja, den kunne være en del af soundtracket til omtalte Thelma & Louise ligesom ’Out of Luck’ kunne det; “Think I might have fucked it up / And I’m running out of luck”
Alle numre, der både i tekst og musik har lige det der udefinerbare unika. Noget der i øvrigt med garanti ikke er baseret på held, men på professionelt håndværk og et kultiveret og medmenneskeligt sindelag. Alene titlerne taler deres eget sprog, og bringer én godt rundt i alle de retninger, hvor livets yderligheder kan mærkes, og må tages til indtægt for at gribe dagen, troen, håbet og gearskiftet.
Selve nummeret ’Driving With Our Eyes Closed’ er i mine ører måske det bedste dansk producerede americana/roots/country nummer nogensinde. Og helt ligesom med Thelma & Louise filmen bygges det effekt- og karakterfuldt og dragende op, frit skabt ud fra den vidunderlige øjebliksfølelse af at man selvfølgelig bare kan køre derudaf med øjnene lukkede. Så længe vi har hinanden, og hinandens ryg.
Og alt imens kan man med fordel afspille dette album på repeat, og nyde følelsen af at blive musikalsk og menneskeligt beriget af at Bramsen og Vala er så søde at bruge deres venskab til mere end bare snak. Så siger man tak. TAK!
Bye Bye Brenda lufter naturligvis også deres sange LIVE. De giver koncert den 15. marts i DR Koncerthuset, og igen den 20. – og 27. marts i Musikhuset i Århus. Der er udsolgt til koncerten den 20. marts. Til efteråret tager de på en større turne – og giver hele 22 koncerter i perioden fra den 25. september til den 22. november.
