Hørt! | Live

16. oktober 2019

Cher – Royal Arena – 15.10.19

"Bang bang - skudt forbi"

Skrevet af Kurt Baagø

Her har I, musiclovers, friske billeder af en 73 år gammel kvinde, døbt Cherilyn Sarkisian, bedre kendt som “Cher”.

Cher var i Royal Arena, København i aftes, og under de første to numre i Chers show bar hun blå paryk. Efter, at Side 33s Maria Fremming og de øvrige fotografer ikke måtte tage flere billeder af showet, skiftede Cher hårfarve en del gange..og tøj. I lange passager af show´et, sad vi og så danseoptrin (der var flere dansere end musikere på scenen) eller klip fra gamle amerikanske Sonny & Cher-TVshows og Cher-film, mens tøj-af, tøj-på, hår-af, hår-på bagved scenen.
Havde der dog bare været et webcam, der transmitterede fra Chers garderobe, kunne vi måske have fundet ud af, hvilken farve hår, Cher i virkeligheden har i dag.

Indrømmet: Cher er ikke, som i, overhovedet ikke, min smag, selv om hun i 60erne med både med Sonny og solo sang virkelig fede ting og hendes “Walking In Memphis”-version fra en gang i 90erne plus “The Shoop Shoop Song” også for mig er uimodståelige. Grunden til, at jeg alligevel brugte min tirsdag aften med Cher og et show, der lignede en fusion af et Pride-optog og en Melodi Grand Prix eller Eurovision Song Contest-finale, var: nysgerrighed. Jeg sagde, forventnings-afstemmende,til min lokkende ledsager før showet, at jeg ville være tilfreds og gå glad fra Royal Arena, hvis bare Cher sang en OK, liveudgave af den fremragende “Bang Bang”, skrevet af ex-husbond Sonny Bono  og på Chers andet soloalbum “The Sonny Side Of Cher fra 1966”.

“Bang Bang” VAR med i gårsdagens show: På et tidspunkt, under ét af aftenens vel ihvertfald en halv snes tøjskift, stod der “Bang Bang” med store bogstaver i video-produktionen omkring scenen, der blev spillet noget, der lød som “Bang Bang” uden vokal ud af højtalerne, og så kom guitaristen i band´et frem på Chers plads på forscenen, kastede med sit skulderlange blonde hår og spillede en ond parodi på en heavy-solo.

Jeg har ikke mere at tilføje udover, at størstedelen af publikum i Royal Arena tilsyneladende havde en god aften. Dem om det.

Seneste Nyheder

Hørt live

Chance Peña – Store Vega, KBH – 30.05.2026

Klichefyldte folk-bangere

Nyheder

VÆRINGS MUSIKLYTTERI

Juni 2026 - anbefalinger af nye udgivelser med mere

Nyheder

Tinariwen – DR Koncerthuset, København – 27.05.2026

Støv, sjæl og malisk magi

Nyheder

Vinderkollaps til Jazzkonkurrencen

Purpurs koncert afbrudt af ildebefindende

Kontakt

Adresse
All That...
c/o Sundance Publishing ApS
Gothersgade 107
1123 Copenhagen K
Denmark

CVR 27482899

Redaktion
Mads Kornum
Tel. +45 21 95 20 12
madskornum@allthat.dk

Annoncer
Susanne Benz
Tel. +45 60 60 18 88
susannebenz@allthat.dk

Kommer snart

Denne feature er under opbygning