Af Thorbjørn Sjøgren
Da trompetisten Chet Baker i 1975 kom til Europa for at spille på et par festivaler, var det hans fjerde europabesøg. Han var 45 og havde opture og nedture bag sig, og de første europajob var ikke decideret lovende. Men igennem de 13 år, han tilbragte i den gamle verden (med nogle afstikkere hjem), kom tingene på skinner, for så vidt ting overhovedet kunne komme på skinner, når man betænker Bakers ofte uregelmæssige og uortodokse levevis. Han indspillede i de fleste vesteuropæiske lande og efterlod ved sin død omkring 75 album-udgivelser, optaget igennem disse 13 år, ikke sjældent ”one-shots”, hvor hans koncerter blev optaget og siden udsendt. Heldigvis var der også udgivelser, der var lavet med mere omhu, og her hævder de dansk producerede SteepleChase-albummer sig smukt.
Men nu ligger her så en box, der indeholder syv cd’er af hans samlede optagelser fra årene 1983-88 for det hollandske selskab Timeless. Først et par stykker foran den rytmegruppe med Kirk Lightsey, der i starten af 83 var i Europa som backing for Dexter Gordon. Bakers to stykker her med trioen, en ‘Ray’s idea’ og en knap 11 minutter lang ‘Everything happens to me’, der er rent ud mageløs: sangen på kanten af recitativet og trompetspillet nærmest udmejslet, tøvende og definitivt på samme tid, understreget af det ultralangsomme tempo. Trionumrene med Lightsey er også taget med, og det er da glimrende. Måneden efter er Baker så på cd’en Mr.B. i selskab med Michel Graillier og Riccardo del Fra i et repertoire, der på samme tid er næsten Baker standard fare og (for nogle) lidt overraskende: Sam Rivers, Hal Galper, Herbie Hancock, Charlie Haden, Horace Silver, forbløffende (?) frisk, selvom han havde spillet stykkerne ganske ofte. Melodiernes kvaliteter synes ganske enkelt at anspore ham.
På Chet Baker Sings Again fra oktober 85 er Graillier og Del Fra suppleret med trommeslageren John Engels, og så udmærket han end er, er han faktisk helt overflødig i dette ballade- og vokaldominerede melodivalg, hvor Graillier er en fin akkompagnatør, men knap så spændende som solist. Klaver og bas eller guitar og bas var Bakers foretrukne ramme, og hvis især bassisten var stærk nok, var trommeslageren ofte lidt i vejen for Bakers tyste udsagn, det tyste her mere end almindelig tydeligt i I Can’t Get Started, hvor det flere steder tangerer det hviskende, uden at det virker, som om det har at gøre med tandproblemer eller den slags (Baker havde jo haft kunstige tænder siden slutningen af 60’erne).
En maratonsession over to dage i december 1986 resulterede i to plader, As Time Goes By og Cool Cat, hvor et godt og (i Baker-sammenhæng) ikke så fortærsket standardrepertoire suppleres af numre af kvartettens pianist og bassist, Harold Danko og Jon Burr. Danko havde de foregående år ved flere lejligheder ledsaget Baker, om end der ikke var tale om noget fastere samarbejde. Danko har selv berettet, at Baker, en aften i New York, da han (Danko) havde siddet ind, havde spurgt ham ”Vil du med til Europa? Vi skal indspille i Holland”. Og Dankos harmoniske øre, Burrs stabilitet og Ben Rileys diskretion er en ideel ramme om Baker, både i det sanglige og det instrumentale de to dage, hvor ikke mindst Dankos Swift Shifting i rask mellemtempo viser en mirakuløst overskudspræget Baker, der disponerer sin solo, som havde han spillet nummeret masser af gange (det er hans eneste indspilning af det).
I 1991, tre år efter Bakers død, tillod Timeless-producer Wim Vigt sig at tage en række af disse indspilninger, lægge strygere på (Funkhaus Berlin String Orchestra) og udsende dem som Chet Baker With Strings – Heartbreak. Denne udgivelse er ikke med i boksen.
Duo-cd’en, hvor Baker og den belgiske guitarist Philip Catherine fremstår sideordnede, There’ll Never Be Another You burde, nøgternt beset, aldrig have været udsendt. Baker har en tydelig off-day, der er for mange skæve intonationer i både trompetspil og sang, og Catherine arbejder herkulisk for at trække læsset og må også gøre det ud for en manglende bassist. Og så fire numre, der strækker ud i en time…..
Afslutningsvis Live in Rosenheim – Last Recording as Quartet , hvad der er korrekt, al den stund den er indspillet en lille måned før Baker døde og en halv snes dage inden den enestående ENJA-udgivelse med NDR’s bigband. Gruppen her har lidt pick-up karakter, både pianist Luca Flores og bassist Marc Abrams fremtrådte kun få gange med Baker, guitarist og fløjtespiller Nicola Stilo noget hyppigere, uden at jeg dog vil kalde ham Bakers bare nogenlunde jævnbyrdige. Optagelseskvalitet lidt ujævn med Baker nogle steder irriterende off-mike, men spillet er gennemgående respektabelt, og så er det jo altid fascinerende at høre Baker spille klaver på sin næsten minimalistiske måde.
Men under alle omstændigheder er det jo herligt at have disse ting samlet i en håndterlig boks med noget over seks timers spilletid, hvor højdepunkterne i mine ører er nærmest uundværlige.
Chet Baker (tp, vo, p), Harold Danko, Michel Graillier, Kirk Lightsey, Luca Flores (p), Ricardo del Fra, Jon Burr, Marc Abrams (b), Philip Catherine (g), Nicola Stilo (g, fl), Ben Riley, Eddie Gladden, John Engels (d). Indsp. Holland, Tyskland, Kroatien 1983-88.
