Denne udgivelse er det bedste eksempel på hvordan to musikalske verdener finder/støder sammen og udvikler deres eget område. Et område hvor specielt pianist Christian Sands fokusere voldsomt på at udfylde hver eneste 32-del i de musikalske forløb, men hvor det også tydeligt høres at han bestemt har noget at have virtuositeten i. Sands er en fremragende pianist, og jeg glæder mig til at genhøre ham om tyve år, når han er faldet lidt til ro.

Vores egen ekvilibrist, bassisten Thomas Fonnesbæk giver også prøver på sin overdådige tekniske formåen, men søger – ligesom den mere tilbageholdende svenske trommeslager Rasmus Kihlberg – mere ind i musikkens egen sjæl, fremfor at føre sig frem.

Kompositioner af såvel de medvirkende som af så forskellige komponister som Edvard Grieg, Luis Bonfa og John Coltrane i svært genkendelige arrangementer, giver lytteren en spændende udfordring. En udfordring som – udover at være ganske kraftig – også giver anledning til lidt panderynkning. For er det virkelig nødvendigt at benytte så mange toner i klaversoloen i Griegs ‘Til Ungdommen’? Begrebet laid back er langt væk. Og sammenkædningen af ‘Giant Steps’ og ‘Autumn Leaves’ giver reminiscenser af et 200 meter løb – afspillet som et 100 meter løb. Pyha…

Således kan musikken på denne udgivelse umiddelbart vurderes… Man kan også læne sig tilbage og bare nyde fornem tænkt og spillet musik, repræsenterende nutidige opdateringer af såvel tidligere musikalske udtryk og nyskrevne kompositioner, som kun kan vække beundring af musikernes professionalisme. Dog bliver Fonnesbæk og Kihlberg tromlet flade af Sands insisterende flygel, der sagtens kunne være nedtonet i det endelige mix.

Men udgivelsen er et godt eksempel på hvordan ny musik og dybt personlige fortolkninger af etablerede kompositioner stadig er i udvikling.

Af Niels Christensen

Christian Sands (p), Thomas Fonnesbæk (b), Rasmus Kihlberg (dr