Anmeldelser

19. september 2026

COSMOS CLUB: Jovian Moon

Stemningsfuld månelanding

Udgivelsesformat

LP/Digital

Udgivelsesdato

16.04.26

Label

One Dot Rec

Genre

Jazz

Skrevet af Allthat.dk

Hvad sker der når man bare ligger og stirrer ud i luften, og op på himlen. Måske intet. Måske alt. Er der stjernetegn, regn, skyer, smog eller sol?

Og hvad sker der når du sætter dette debutalbum på? Måske intet. Måske alt. Er det kosmisk, er der klubfølelse?   

Duoen Øyvind Andreas Winton på trommer og Giordano Léon Eugénio Makholm på keys forsøger at sætte retning uden pegefingre, alt imens de undersøger og fanger fokus, uden dog at finde de store svar.

Lyden på dette album er som følelsen af et liv, der passerer fordi. Mens man er i det. Men også følelsen af frihed. Selvom man er fastlåst til virkeligheden.

Et farvespil og et skyggespil udspilles, mens afstande udviskes, og man drømmer videre om et liv i vatter, samtidig med at de vat lignende skyer bevæger sig sagte videre som de flokdyr, man for alt i verden ikke ønsker at være en del af. Eller gør man? Den lette løsning. Er genkendeligheden måske i virkeligheden ikke det unikke?

Det her album kunne være et soundtrack til alle disse spørgsmål. Et klarsyn over input og output, som det gives på albummets rumsterende juvel af et nummer ’Io’’.

Cosmos Club byder både ’Welcome to Chaos’ og ’Welcome to Cosmos’ på et debutalbum, der overordnet er ’Stillness in Motion’. Et nummer, hvor titlen faktisk næsten er federe end selve indholdet.

Det samme kan ikke siges om albummets længste nummer ’Departure, Arrival’, der virkelig mærkes som den drømmerejse, der lige er niveauet over næste planlagte ferie. Et dragende nummer, der giver mindelser om et af sidste års bedste debutalbum fra ELJO.

Og måske behøver man ikke mere. Sanselige stemninger og et rytmisk fundament. Kendt. Ubekendt.  

Af det helt nye Jazz-label selskab One Dot Rec er Jovian Moon beskrevet som et søgende og atmosfærisk debutalbum, der bevæger sig mellem kosmisk storladenhed og intim nærhed, hvor improvisation smelter sammen med synth-flader og rytmisk spænding.

Det kan vel ikke beskrives bedre. Sådan høres det. Mærkes det. Der kredses om de små kontraster og en kontrolleret uforudsigelighed, der kræver at man kan se fra himmel til jord. Eller er det nu omvendt?

Cosmos Club giver dig et soundtrack til de åbne spørgsmål.

Om du i rummet, på vand eller land. Som på åbningsnummeret ’Hvalen’, hvor man straks svømmer hen i en kerne af energi, der sender en i kredsløb om et album, der har flere lag end første gennemlytning nok opfanger.

Der er generelt en tyngdekraft af vilje og bevægelse, der hele tiden skaber nye billeder, ikke mindst som følge af et bevidst valg om at arbejde med dualiteter.

Som lytter lander du i et svævende kredsløb af lyde, der skaber et storladent rum – hvor nysgerrighed, tvivl og spænding sameksisterer.

Det er der brug for i 2026, om vi så kan kalde det jazz eller ej. Let, luftigt og rytmisk velfunderet er det i hvert fald. 

AF MADS KORNUM

Øyvind Andreas Winton (d), Giordano Léon Eugénio Makholm (Keys)

Flere Anmeldelser

PSYCHOBILLY JAZZ 3: PSYCHOBILLY JAZZ 3

Kapow, lige i fjæset!

Sebastian Zawadzki Nordic Trio: Cornea

Nordisk trio skaber et intenst musikalsk landskab, uden at miste intimiteten

Antonio Dayyani: Organisme

En organisme med mange stemmer

Palle Mikkelborg: Light

Stille og fredfyldt resignation fra øjeblikkets mester

Uffe Steen Trio og Vestbo Trio: 3 + 3 = 10

3 + 3 = en klokkeren sekser

FABER: Et hjerte fra mig

Sansemættede snapshots og soniske landskaber

Kontakt

Adresse
All That...
c/o Sundance Publishing ApS
Gothersgade 107
1123 Copenhagen K
Denmark

CVR 27482899

Redaktion
Mads Kornum
Tel. +45 21 95 20 12
madskornum@allthat.dk

Annoncer
Trinelise Væring
Tel. +45 40 82 33 94
trinelise@allthat.dk

Kommer snart

Denne feature er under opbygning