Af Ulrik Fackmann
Blandt byens mange kulturtilbud på en helt almindelig tirsdag aften på årets første efterårsdag fandt et tværkulturelt mødested i Frederiksbergs brugerstyrede musikhus, Metronomen. Som en slags blid ironisk kontrast til spillestedets selvsagt noget mekaniske navn, blev det til en aften båret af frit pulserende ghanesiske rytmer, der bredte sig som en varm vind i lokalet, krydret med fortættet tenorsaxofon, virtuost fløjtespil, kora og sang på flere forskellige sprog.
Hvis man brænder for at virkeliggøre vilde ambitioner og realisere musikalske møder på tværs af genrer, traditioner og kontinenter, skal man både være opfindsom og stå tidligt op. Og aftenens ildsjæl Katrine Suwalski havde i dagens anledning allieret sig med lektor Karen Lauterbach fra Center for Afrikastudier.
Derfor startede denne koncert – noget usædvanligt – med en samtale af overskuelig varighed. Karen interviewede hver enkelt musiker. Aftenens hovedperson – den ghanesiske fløjtespiller Dela Botri – forklarede, hvordan han fra barnsben følte et musikalsk kald, som han dårligt kunne undslå sig, trods manglende opbakning hjemmefra. Det forholdt sig noget anderledes for svensk-senegaleseren Lamine Cissokho, hvis musikalske skæbne syntes forudbestemt fra den dag, han blev født.
Fællesnævneren for alle fire musikere er fascinationen af musikkens kraft og en naturlig lyst til at udforske musikalske grænser.
Der var potentiale til en lang og spændende aften af populær-akademisk tilsnit. Men nu er det trods alt bedre at lytte til end at snakke om musik.
Og da først musikken gik i gang, startede det med en påkaldelse af de musikalske guder.
Dela, som også er perkussionist, og Ayi Solomon lagde ud med et sandt væveri af komplekse polyrytmer, som emmede af vellyd, før de andre instrumenter satte ind. Der findes udtryk som minimalisme og less is more. Men intet kan helt beskrive følelsen af det åbne musikalske rum, når Delas vokal blot ledsages af lyden af kalabash og koraens diskrete ostinat-lignende figurer tilsat tenorsaxofonens dybt koncentrerede fills.
Så lidt skal der til for at skabe noget virkelig stort, når det musikalske hjerteblod flyder frit.
Det er ikke alle kvartetter, som har så meget musikalsk ligeværd. Alle kom til orde og alle var på en gang både intuitive, hybride og loyale. En enkelt gang eller to var der i en brøkdel af et sekund usikkerhed om, hvem der skulle spille solo. Men det blev ligesom til en del af den fælles ”digtning på stedet”.
På et tidspunkt spillede den i øvrigt faste trio uden Dela, hvor Lamine for alvor udfoldede sit forfinede spil på sit 22 strengede instrument. Senere spillede Dela & Ayi duo i et slagtøjsnummer med call & respons vokal, som bare var … utrolig kraftfuldt. På et andet tidspunkt – i aftenens vel nok mest dansante nummer – kunne man få den tanke, at Delas billedskabende fløjtespil lød som noget, der kunne have været inspiration til en cirkelinesang. Forinden sang Katrine et mantraagtigt nummer af Ayi, der vist nok handler om at mærke græsset under sine bare fødder.
Sådan kom de fire musikalske personligheder vidt omkring uden det på noget tidspunkt virkede forceret. Grænserne mellem jazz og vestafrikansk tradition blev udforsket, og man legede sig nærmest frem til et fælles udtryk. To dage forinden spillede samme hold i Sommerladen i Espergærde. For så vidt angår gengangere, var der nærmest tale om variationer af numrene fra i forgårs, foruden helt andre nye numre. Se det er rigtig jazz. Nutidig world-jazz med stærke rødder på det kontinent, hvor det hele startede.
Om Dela Botri: Han er en nøgleperson i videreførelse af Ghanesisk musiktradition, både som udøver, underviser og formidler. I 2025 har han indspillet musik til dokumentarfilmen Eyes of Ghana om Ghanas første præsident. Filmens executive producers er Barack og Michelle Obama.
Om Ayi Solomon: Alle kender ”Solo”. Siden ankomst i Danmark for 42 år har han som få præget det musikalske landskab. Han har arbejdet fast sammen med Katrine Suwalski siden 1996 og medvirker på alle hendes udgivelser.
Om Lamine Cissokho: Lamine er født ind i en ”griot” familie, hvor musikken er gået i arv siden middelalderen, generation efter generation. I nyere tid har han indgået et samarbejde med den franske pianist Olivier Hutman, der har resulteret i foreløbig to udgivelser med en slags kammermusikalsk afrojazz.
Om Katrine Suwalski: Hun har turneret i bl.a. Senegal og Ghana. I 2023 startede hun spillestedet Sommerladen. Blandt meget andet bør nævnes BonNoir trio med koraspilleren Simon Winse fra Burkina Faso, som i 2022 udgav den stemningsmættede CD ”Mala”.
Om Metronomen: Tidligere Byggeriets Hus, beliggende tæt på Aksel Møller Haves metrostation. Fordelen er, at det står til rådighed for alle, der ønsker at arrangere egen koncert. Udfordringen er, at der af logiske årsager ikke er noget egentligt stampublikum. Der findes dog et enkelt orkester – Jazz7tettsen – som bruger Metronomen, som en fast platform. Tjek programmet. Repertoiret spænder temmelig vidt.
