Omkring 400 festivalgæster måtte torsdag finde nye græsgange, da hele deres område lå i vand. Så de kom noget længere væk, og fragtes nu frem og tilbage i shuttlebusser.
Men heldigvis er der stadig meget at komme efter på selve festivalpladsen. For trods en meget regnvåd torsdag, så spillede det i den grad fra alle scener.
Amerikanske Katie Pruitt, der som nævnt her på siden tryllebandt alle, der var kommet i Bolero teltet onsdag stod nu på Open Air i øsende regnvejr. De fleste fremmødte blev dog, og det kom de ikke til fortryde. Der var byttet godt om på sætlisten, og fokus var på et klart mere rockende udtryk anført af et brag af et åbningsnummer i form af ”Expectations”. Også det klædte hende og det velspillende band, hvor guitarist Austin Webb igen momentvis brillierede på elegant og underspillet vis, samtidig med at der igen var rum til at guitarbattle med Katie Pruitt, der i større omfang end dagen før luftede den elektriske guitar.
Sættets højdepunkt var et uventet covernummer, som ikke var på listen dagen før i Bolero, Nirvanas ”All apologies”.
Guldimund havde forinden på samme scene bevist at han rammer et publikum i alle aldre, da han stod hovednavn til den traditionelle skolekoncert.
Også den store jubilæumskoncert var et tilløbsstykke for folk i alle aldre. Et stærkt husorkester med Kajsa Vala på guitar, banjo og pedal-steel, Troels Skjærbæk på bas, Kasper Simonsen på trommer og Nikolaj Busk på keyboard og harmonika var driftssikre, og det samme var det to timer lange musikalske program, der dog havde den fejl at der reelt kun var ballader og midt tempo numre, hvilket gjorde at koncerten aldrig for aldrig lettede eller ramte helt ud på bagerste række, hvor der ellers var fyldt godt med godtfolk og campingstole. Her var man i øvrigt også ramt af en koncert der havde for lavt lydniveau, samtidig med at der var modvind. Hårde odds.
Jakob Dinesen og Allan Taylor med ”Portland Town” og ”Banjo Man” fungerede bedst, sammen med en herlige Rikke Thomsen fortolkning af Niels Hausgaards ”Rejer og blomkål” – her ”oversat” til sønderjysk. Mary Gauthier suppleret af Jaimee Harris fortolkede overraskende sig selv, men der nok heller ikke andre end Gauthier der kan levere ”Mercy Now” på intenst. Signe Svendsen og Sivert Høyem klædte hinanden på Lucinda Williams ”Sweet Old World”, og Signe Svendsen havde også andel i et af koncertens fineste momenter – en fortolkning af The Dubliners ”The Parting Glass” sammen med Rikke Thomsen og Kajsa Vala.
Efter koncerten virkede det til at folket var mættet eller trætte af vejret, og det betød at et festivalen hovednavne blev mødt af en halvtom plads foran Open Air. Musikalsk havde den koncert med garanti været 10 gange bedre i telt. Her druknede udtrykket fra den sympatiske semi legende i regnen, og efterlod ikke noget nævneværdigt aftryk.
Det gjorde til gengæld S. G. Goodman tidligere på dagen i Bolero teltet. Knastør Kentucky humor og et råt musikalsk output, der var anderledes end hvad man ellers har hørt på festivalen. Singer-songwriting med punket indie-rock attitude klædte også Tønder, og det altid nysgerrige og lydhøre publikum.
Dem der ikke opdagede hende i går får chancen igen i dag, hvor hun lukker klubscenen kl. 0.30.
