Af Jørgen Nielsen
Saxofonisten Emma Rawich (f. 2002) er velsignet med chromestesi, en tilstand, der helt uvilkårligt får hende til at opleve farver, når hun hører toner. Albumcoveret viser et farverigt, abstrakt maleri af Paul Quick. Så et god bud herfra er at coveret måske gengiver et udsnit af de toner, som denne helt ekstraordinære musiske begavelse frembringer.
Det ihvertfald helt forståeligt at Emma Rawich, der tidligere har udsendt to album i eget navn, allerede er hypet som Englands næste store jazztalent, og det er også denne plagede nation vel undt med lidt positiv opmærksomhed.
Duoformatet er en udfordring for alle musikudøvere. Her er det hverken for meget eller for lidt; den walisiske pianist Gwilym Simcock (f. 1981) er – målt i år – den mest erfarne af de to, men det er et perfekt balanceret samarbejde, der bringer mindelser frem om Keith Jarrett, Jan Gabarek, Wayne Shorter og Herbie Hancock.
I anden sammenhæng kan Rawich høres sammen med pianisten Ivo Neame, kendt fra Phronesis, og det er i den liga af kompromisløs virtuositet, vi befinder os med denne duoindspilning. Simcock er – udover egne udgivelser, kendt som medlem af Bill Brufords Earthworks fra 2004-2008, og har desuden turneret med Pat Metheny.
Materialet på BIG VISIT er originalkompositioner som Simcocks ’His Great Adventure’ og Rawichs’ ’The Drumbledrone’, der betyder humlebi på hendes barndoms dialekt Devonsk. To udfordrende, teknisk krævende stykker, så heldigvis for lytterens blodtryk er der også plads til en dulmende ballade for tenorsax som standarden ’You´ve changed’, og et fint arrangement af Stevie Wonders ’Visions’.
Det er altid svært for unge kunstnere at blive udråbt til vidundere, for hvad er der så at stræbe efter? Men med et seriøst selskab som tyske ACT i ryggen, og egne ben i næsen, er der håb for at Emma Rawich de næste mange år vil være med til at præge jazzen, og samtidig agere som rollemodel for andre kvindelige instrumentalister.
Emma Rawich (ts, ss) Gwilym Simcock (p)
