Er du opdateret på ny polsk jazz? Den odenseanske festival Jaiyede har fundet sig et nyt hjem under Vinterjazz og præsenterer et program med alsidig og eksperimenterende jazz fra Polen.

Tekst af Jon Albjerg Ravnholt.

Hvis du primært associerer Polen med pierogi, kålretter og grålige varianter af kogt svin, er det nok en god idé at lægge vejen omkring spillestedet Dexter i Odense på Valentinsdag fredag d. 14. februar. Jaiyede Festival har flyttet lokation og er genopstået under Vinterjazz efter nogle omskiftelige år. Visionen i år er at præsentere publikum for noget af det, der sker i og omkring jazz lige over havet, og det sker med navnene O.N.E., Immortal Onion, Nene Heroine og det til lejligheden sammensatte orkester Filmklubben.

All That har spurgt festivalleder Casper Schärfe om, hvorfor vi lige præcis skal beskæftige os med polsk jazz lige nu – og hvordan det hænger sammen med at sætte sig ud over bare at høre alt det, streamingtjenesternes algoritmer nu foreslår en, for at opdage, at der er mange flere smagsnuancer til end kogte svinekæber.

    Casper Schärfe: “Jeg har i flere år gerne ville sætte fokus på polsk jazz, da jeg synes, der er kommet meget interessant jazz ud af landet de seneste år. For en del år siden faldt jeg over et polsk pladeselskab, der hedder Instant Classic. De udgiver Innercity Ensemble, Zimpel/Ziokek, Alameda 5, Hizbut Jámm og mange andre spændende polske navne. Ad den vej blev jeg mere og mere interesseret i nutidig polsk eksperimenterende musik og herunder også jazzen. 

     Instant Classic som label eller de navne, som jeg har booket til Jaiyede, er ikke navne, som du falder naturligt over på din streamingtjeneste. Jeg tænker, det er navne, du mere eller mindre kun falder over, hvis du er opsøgende og nysgerrig i forhold til musik, som jeg er og altid har været. Der ligger en masse timers spændende arbejde i at opsøge og undersøge forskellige bands for at finde frem til netop det lineup, jeg synes er fedt. Der er også altid bands, jeg kontakter i første omgang, som ikke kan. Jeg har for eksempel tidligere ad flere omgange været i dialog med to polske bands, Bloto og EABS, men vi kan aldrig få det til at gå med op med datoer, logistik og så videre. De bliver begge udgivet på det polske progressive label Astigmatic Records, som huser flere bands, jeg også tidligere har præsenteret.

     Derudover mener jeg, at det er essentielt, at vi får præsenteret noget af al den musik, som undslipper playlister og radio. Der bliver udgivet så meget god musik hver dag hele året rundt om i verden. Det er desværre bare en mikroskopisk del af al den musik, som slipper igennem til dit feed på din streamingtjeneste. Jeg mener, at den personlige kuratering af musik og programlægning af musik er vigtigere end nogensinde. Vi har mulighed for at lytte til enormt meget musik, men vi ser, at vores lyttevaner bliver mere og mere ensporede. Jaiyede har altid været tænkt som en mulighed for at skubbe lidt til dig selv og udfordre dig selv. Som når du er ude at rejse, hvor selv de mest banale ting bliver magiske, fordi du ikke har oplevet dem på netop dén måde før – håndsæben ved håndvasken på hotellet er pludselig enormt interessant, fordi omgivelserne har ændret sig. Det er samme tænkning i programmet til Jaiyede: Tag chancen med noget nyt, men genkendeligt, og se, om du ikke går derfra med en lille følelse af at have været ude at rejse og opleve noget magisk.”

     All That: Hvad er det særlige ved den polske jazzscene i dag i forhold til den danske? Måske osse i forhold til tidligere, hvis du synes, du ved nok om det til at udtale dig?

     CS: “Det er svært at sammenligne den danske og polske jazzscene i dag, da begge scener er komplekse og mangfoldige. Jeg synes dog, der er en appetit i den polske jazz, som tiltaler mig. Jazz var i en del år efter Anden Verdenskrig forbudt i Polen og det har måske givet genren en selvopfattelse af noget oprør og vildskab i deres tilgang til musikken og til, at alle regler skal testes og grænserne udvides, da jazz indtil 1956 havde været ulovlig i forbindelse med det sovjetiske styre. Selv jazzinstrumenter som saxofonen var ulovlig! 

     Det afholdt naturligvis ikke undergrunden fra at arrangere hemmelige jazzkoncerter og indspille meget, meget sporadisk frem til 1956. Man havde derfor heller ikke den samme forståelse og udvikling af genren i Polen og skulle derfor på mange måder genopfinde jazz i en polsk kontekst. Men i og med, at man ikke frit kunne spille jazz, blev genren til en oprørsgenre. Måske noget af den opposition er det, jeg hører i den polske jazz i dag, og som tiltaler mig?  

     Helt generelt synes jeg, at der flere polske orkestre, som blander alle mulige genrer sammen med et anker i jazzen, end der er på den danske scene. Det er hverken godt eller dårligt, men det skaber noget dynamik i musikken og nogle ideer, som peger andre steder hen end den blå tone, som vi er kendte for her i Danmark og Skandinavien. Det ville være kedeligt, hvis jazzen lød ens overalt, så jeg synes kun det er spændende, at der forskellige kendetegn ved jazzen rundt om i verden. Men helt grundlæggende hører jeg flere elementer af for eksempel hiphop, techno, Industrial og post-rock i den polske jazz end i den danske.” 

     AT: Hvad kendetegner de navne, der spiller? Er der nogle fællesnævnere?

     CS: “I forhold til genrer er der ikke mange fællesnævnere ved de tre bands, jeg har booket til Jaiyede, og det er helt bevidst. For mig var det interessant at kuratere et bredt udsnit af polsk jazz i et smalt program. Jeg kunne også have booket tre bands, som lå meget tæt på hinanden genremæssigt, men det synes jeg personligt er kedeligt. Jeg har haft fokus på, at det skal være et program, som bliver bygget godt op. Så vi starter med det mere rolige og slutter med det band, der brænder banen mest af i forhold til at komme ud over scenen for dermed forhåbentligt give gæsterne en følelse af, at der er tænkt over sagerne. Og så er det altid fedt at slutte på toppen, hvor gæsterne vil have mere!

     Fællesnævneren må være, at de på hver deres facon inkorporerer andre genrer på en meget intuitiv måde. O.N.E. er det band, der spiller den mest traditionelle jazz, uden det overhovedet er traditionelt. Hvad menes der overhovedet med traditionelt? De spiller en mere akustisk jazz og bliver udgivet på det danske label April Records. Immortal Onion spiller på deres seneste album en slags synth-8Bit-jazz, som vælter rundt i et sammensurium af elektronisk musik og jazz, som burde sætte ild i jazzfødderne.

Nene Heroine bevæger sig i et mere post-rocket og psykedelisk grænseområde af jazzen, som jeg tror bliver helt enormt intenst og medrivende. FILMKLUBBEN er et dansk/polsk kurateret orkester af tidligere og nuværende studerende på SDMK, som vil nyfortolke den musikken, som den store polske komponist Komeda i 1950’erne og 1960’erne lavede til den danske filminstruktør Henning Carlsen.”

     AT: Hvad var din baggrund for at starte festivalen?

     CS: “Baggrunden for at starte Jaiyede Jazz Festival i 2018 var, at jeg på det tidspunkt hørte en masse jazz fra London og blev nysgerrig på, hvordan den nye og unge scene hang sammen. Derfor begyndte jeg at booke navne derfra. En af de første var Sarathy Korwar, som er en britisk-indisk percussionist. Jeg faldt i rigtig god snak med ham og hans band, og da vi sagde farvel ved hotellet efter deres koncert, havde vi i fællesskab kurateret indholdet til den første udgave af Jaiyede. På det tidspunkt vidste hverken jeg eller de, at det ville blive til en festival. Vi havde bare en ide om at lave et eller andet sammen, hvor der kom nogle musikere fra London, som var en del af deres netværk. Det blev til Jaiyede, hvor vi det første år præsenterede Sarathy Korwar, Collocutor, Kefaya og Emanative feat. Dele Sosimi og Nat Birchall.” 

     AT: Ud fra hvilke kriterier kuraterer du festivalen?

     CS: “Kvalitet og godt håndværk. Genrer og stil kan vi altid diskutere og være enige eller uenige om, men jeg insisterer altid på, at håndværket skal være i orden. Der skal ikke være nogen, som kommer bagefter og siger, at der var dårlige musikere på scenen. 

Jaiyede har altid et fokus for programmet. Første år var det som sagt London, i år er det Polen, og andre år har det været elektronisk musik møder jazz, hvor vi havde besøg af Khalad, Szun Waves, Planet Batagon og andre. Personligt kan jeg godt lide, at der er et princip eller særligt kærlig hånd og øre i forbindelse med kurateringen. Som gæst synes jeg selv, at det er fedt, når jeg kan mærke, at der er nogen, som har tænkt en tanke, andet end at det bare kunne være fedt at præsentere noget musik. Det behøver ikke være højpandet eller overtænkt, men en eller anden form for kuratering og rammesætning synes jeg er spændende. Det er også en kritik af danske festivaler generelt: Mange festivaler har mistet deres kuratering og rammesætning og præsenterer derfor efterhånden den samme musik på alle festivaler, hvilket er rigtig ærgerligt.”

Nene Heroine og O.N.E. spiller også som en dobbeltkoncert den 12. februar i HUSET i København – også som en del af det store Vinterjazz program.