Et medie og et magasin som All That ville reelt intet være uden de mange frivillige skribenter og fotografer, der bidrager til, at vi trods et meget begrænset økonomisk råderum til at sikre driften, alligevel kan dække bredt og varieret og fra meget forskellige vinkler.
Hos All That er ensretning og kassetænkning aldrig målet. Vi ønsker diversitet og mangfoldighed, og vil at læseren både i ord og billeder kan mærke den passion, og den faglighed der står bag hvert et ord, og hvert et foto vi bringer.
En af de mest talentfulde fotografer vi har haft først hos SIDE 33 og siden hos All That er Anne Bergmann Kierulff Hansen (tidligere Anne Haldager).
Hun startede faktisk først for alvor som fotograf efter hun købte sig et kamera for nogle af de penge hun fik via sin sundhedsforsikring, da hun første gang fik konstateret brystkræft for godt seks år siden.
Kræften vendte tilbage af flere omgange, og blev for små 3 år siden desværre konstateret som værende uhelbredelig og akut livstruende. Kræften blev ved med at sprede sig, men med en ukuelig livskræft, jernvilje, mod, tro og ikke mindst næstekærlighed blev Anne ved at give, og også fotografere for All That så længe hun kun finde det mindste overskud.
Hun havde et naturligt talent for at finde sine egne vinkler i fotografiet, og for at indfange de øjeblikke man efterfølgende aldrig bliver træt af at kigge på. Hun var vedholdende, selvstændig, søgende, skarp, charmerende stædig og ikke mindst lærenem.
Så selv med den grusomme diagnose i tasken som følgesvend i de sidste år blev hun ved med smitte os andre med hendes arbejdsglæde, optimisme, og hendes lyst til at bidrage hvor hun kunne. Ikke for at sætte sig selv i fokus, men for at vi sammen kunne skabe noget, der kunne gøre en forskel for andre.
Så afgjort et at de mest inspirerende og næstekærlige mennesker jeg har arbejdet med. Helt ubærligt og uforståeligt at hun kun skulle få 38 år at leve i, og må efterlade sig en mand og tre børn. Hun døde i mandags med familien omkring sig.
Men hendes ånd og billeder lever videre, og jeg præsenterer herunder nogle af de bedste hun leverede i årenes løb. Hun var altid på om hun kendte artisten eller ej, om scenen var stor eller lille. Det var kort sagt selve fotografiet, der tændte hende, det der motiverede. Det fik vi meget glæde af.
“Dagen i dag bliver bedre af, at jeg tror på det” var hendes motto i de sidste år, og på den måde gjorde hun dagen bedre for ikke bare sig selv, men for så utroligt mange andre mennesker.
I dyb taknemlighed. Æret være dit minde.
Fotos må bruges mod sædvanlig kreditering til All That og Anne.
