Nekrologer | Nyt

1. august 2025

Farvel til en enestående frivillig  

Anne Bergmann Kierulff Hansen var et livsstykke i både ord og billeder  

Foto: Anne Bergmann Kierulff Hansen

Skrevet af Mads Kornum

Et medie og et magasin som All That ville reelt intet være uden de mange frivillige skribenter og fotografer, der bidrager til, at vi trods et meget begrænset økonomisk råderum til at sikre driften, alligevel kan dække bredt og varieret og fra meget forskellige vinkler.

Hos All That er ensretning og kassetænkning aldrig målet. Vi ønsker diversitet og mangfoldighed, og vil at læseren både i ord og billeder kan mærke den passion, og den faglighed der står bag hvert et ord, og hvert et foto vi bringer.  

En af de mest talentfulde fotografer vi har haft først hos SIDE 33 og siden hos All That er Anne Bergmann Kierulff Hansen (tidligere Anne Haldager).

Anne i aktion – Foto: Mads Kornum

Hun startede faktisk først for alvor som fotograf efter hun købte sig et kamera for nogle af de penge hun fik via sin sundhedsforsikring, da hun første gang fik konstateret brystkræft for godt seks år siden.  

Kræften vendte tilbage af flere omgange, og blev for små 3 år siden desværre konstateret som værende uhelbredelig og akut livstruende. Kræften blev ved med at sprede sig, men med en ukuelig livskræft, jernvilje, mod, tro og ikke mindst næstekærlighed blev Anne ved at give, og også fotografere for All That så længe hun kun finde det mindste overskud.

Hun havde et naturligt talent for at finde sine egne vinkler i fotografiet, og for at indfange de øjeblikke man efterfølgende aldrig bliver træt af at kigge på. Hun var vedholdende, selvstændig, søgende, skarp, charmerende stædig og ikke mindst lærenem.

Så selv med den grusomme diagnose i tasken som følgesvend i de sidste år blev hun ved med smitte os andre med hendes arbejdsglæde, optimisme, og hendes lyst til at bidrage hvor hun kunne. Ikke for at sætte sig selv i fokus, men for at vi sammen kunne skabe noget, der kunne gøre en forskel for andre.

Så afgjort et at de mest inspirerende og næstekærlige mennesker jeg har arbejdet med. Helt ubærligt og uforståeligt at hun kun skulle få 38 år at leve i, og må efterlade sig en mand og tre børn. Hun døde i mandags med familien omkring sig.

Men hendes ånd og billeder lever videre, og jeg præsenterer herunder nogle af de bedste hun leverede i årenes løb. Hun var altid på om hun kendte artisten eller ej, om scenen var stor eller lille. Det var kort sagt selve fotografiet, der tændte hende, det der motiverede. Det fik vi meget glæde af.  

“Dagen i dag bliver bedre af, at jeg tror på det” var hendes motto i de sidste år, og på den måde gjorde hun dagen bedre for ikke bare sig selv, men for så utroligt mange andre mennesker.

I dyb taknemlighed. Æret være dit minde.

Foto: Mads Kornum

DE BEDSTE ØJEBLIKKE – indfanget af Anne Bergmann Kierulff Hansen

Fotos må bruges mod sædvanlig kreditering til All That og Anne.   

Tomas Høffding på Hotel Cecil
Tomas Høffding på Hotel Cecil
Rikke Thomsen på Stairway i Vanløse
Thåström i Den Grå Hal
Thåström i Den Grå Hal
Kashmir i Royal Arena
Kashmir i Royal Arena
Be Svendsen i Vega
Be Svendsen i Vega
Liberty i Vega
Liberty i Vega
Mathias Kolstrup i Lille Vega
Lasse Storm på RUST
Malte Ebert i Det Kongelige Teater
Malte Ebert i Det Kongelige Teater
SUNDAYS i Studenterhuset
Publikum til SUNDAYS i Studenterhuset i KBH
Jonatha Brooke på Bartof Station
Jonatha Brooke på Bartof Station
SOLVEJ på Stengade i KBH
Kom Vi Løber på Stengade i KBH
Tomas Høffding på Pio Vinbar
Tomas Høffding på Pio Vinbar
Tomas Høffding i Vega

ROSKILDE FESTIVAL 2023

Music for Dreams – 20 års jubilæum på Dokken i KBH

COLDPLAY I PARKEN

Marilyn Mazur – fotosession 2025

Seneste Nyheder

Nyheder

HUN SOLO Extravaganza

Se video fra vigtig og vægtig fejring mod nye mål

Nyheder

HUN SOLO 10 år

En diversitetseksplosion, der har sat spor

Hørt! | Live

Bertrand Belin – Bremen Teater, KBH – 03.05.26 –

Elektrisk pop-rock med fransk poesi og filmiske kompositioner

Nyheder

Simon Spang-Hanssen Turtle Talk Quartet- Christiania Jazz Club – 29.04.2026.

Fængende kompositioner og livgivende energi

Kontakt

Adresse
All That...
c/o Sundance Publishing ApS
Gothersgade 107
1123 Copenhagen K
Denmark

CVR 27482899

Redaktion
Mads Kornum
Tel. +45 21 95 20 12
madskornum@allthat.dk

Annoncer
Susanne Benz
Tel. +45 60 60 18 88
susannebenz@allthat.dk

Kommer snart

Denne feature er under opbygning