Nyheder

3. februar 2025

Flammespydende rytmer fra Norge

Flammer Dance Band spiller så sveden hagler af dig

FOTO: Yakob Dahl Changezi

Skrevet af Allthat.dk

Tekst af Mads Schledermann

Højt mod nord flyder funken. Nærmere bestemt i Oslo, hvor det psykedeliske Flammer Dance Band har sin oprindelse. Et band, der, siden debutpladen Flammer udkom i 2018, har bidt sig hårdt fast i den europæiske undergrund –og er på vej støt op.

Bandet består af syv musikere med rødder i breakdancing og DJ´ing; Torb, Jelly, Mikkel & Mikkel, Olve, Bror og Sifu. Fælles for dem er kærligheden til psykedelisk afrofunk fra 1970´erne, som er udgangspunktet i Flammer Dance Bands musikalske filosofi. Deres lyd er rå, organisk og impulsiv. Og så swinger de som bare fanden.

Med tre LP´er, en single og flere intense turnéer i baglommen har Flammer Dance Band været på manges læber de senere år. Hyldet for energiske og dansevenlige liveoptrædener har de siden 2019 hypnotiseret koncertgængere over hele Nordeuropa. For Flammer Dance Band er et orkester, der skal opleves live. 

Jeg oplevede første gang Flammer live til en intim gadekoncert midt i mylderet under skateboardfesten Copenhagen Open i 2022. I bare tæer hoppede forsangeren Torb the Roach rundt og hamrede på en koklokke, mens bandet spillede rytmer, der ganske enkelt var umulige ikke at bevæge sit korpus til – jeg var solgt. I vinteren 2023 kiggede de igen forbi København. Denne gang akkompagneret af den ghanesiske afrofunklegende Rob, der på fornem vis passede til bandets musikalske udtryk. Når Flammer Dance Band spiller live, ved man aldrig, hvad der kan ske, og jeg blev selv hevet op på scenen til runddans med Rob. Sveddryppende og med ømme ben kunne jeg ikke vente til næste gang, bandet kom til Danmark.

Bandets lydbillede er domineret af saxofonisten Bror, hvis klang omsvøbes i groovy og trippy perkussionistiske arrangementer med dertilhørende synth – og lukker du øjnene, vil det mest af alt lyde som om en 14-armet afrofunk’alien’ fra Norge, der spiller.

I kølvandet på deres nyeste albumudgivelse Gynger fra efteråret 2024, er orkesteret taget på vintertourné i Holland, Tyskland, Belgien og Danmark. Den 8. februar indlogerer Flammer Dance Band sig i Christianshavns Beboerhus, hvor de afslutter tournéen i en dobbelt koncert med norske Sanyu.

I den forbindelse har jeg telefoneret med orkesterlederen Torbjørn aka. Torb The Roach – for hvem er Flammer Dance Band egentlig?

All That: Hvordan startede Flammer Dance Band?

    Torb the Roach: Vi kom med den første plade i 2018, og da var det vel egentlig ikke et band. Det var egentlig ment som sådan en ’one-off’ skive, som bare skulle udkomme lidt ’random’. Jeg var ret besat af obskure udgivelser, så jeg havde lyst til at komme med en eller anden sjælden udgivelse, der kom ingen steder fra. På en måde skulle der ikke komme mere efter den, men så fik vi en del live-tilbud derefter. Så fandt vi sammen – trommer, en bassist og en på keyboard – og lavede et band.

AT: Hvor stor en inspiration er de plader, I lytter til, når I laver musik?

    TtR: Rigtigt meget egentlig. Vi får meget af vores musikalske inspiration fra 1970´erne. Det kan være afrikansk eller asiatisk, og så prøver vi på en måde at forme lyden lidt efter det. Så det ikke lyder for ’clean’ eller for moderne, men så det på en måde skal kunne passe ind i et DJ-set med musik fra 1970´erne.

AT: Er der nogle specifikke plader som har været en større inspiration for jer?

    TtR: Ja, det er specielt obskure ting fra vestkysten i Afrika. For eksempel plader med en, som hedder Frank Kakrah. Så er der selvfølgelig Rob, som vi også turnerede med, som har været en stor inspiration, og så er der ’one-off’ sange hist og her. Så er der Marijata, og selvfølgelig Poly-Rythmo og alle de større artister. Der findes vældigt mange sjældne og seje ting fra Afrika. Ofte er det én sang på en plade, som rammer os. Der er ikke så mange bands, hvor alle sangene er fede.

Flammer Dance Band & Rob – Foto: Rene Bode

AT: Er der er nogle specifikke sange, I har lavet, som betyder mere for jer?

    TtR: Den, som ikke har været udskiftet endnu, når vi spiller live, er den der sjælsang – ’Leverer litt sjel’. Jeg tror ikke, vi er særlig glade for selve indspilningen, men live er den altid fed at spille. Vi er rigtigt glade for det nye album. Der er mange stærke sange på. Vi er meget tilfredse med titelnummeret. Det var rigtigt sjovt at indspille, og det er en lang sang, som vi indspillede i ’one take’. Den har mange forskellige dele og mange ’solos’. Der skal lidt til for at få det til at virke. Så den er virkelig fed at spille.

AT: I beskriver jeres lyd som ”impulsive psychedelic grooves”. Hvor meget plads giver I til impulsivitet, når I optager i studiet?

    TtR: De to første plader var mere produceret af mig, men på den sidste skive spiller vi alle sammen i studiet samtidig. Der er meget improvisation og mere rum for samspil. Det er en udfordring at mikse det, da man ikke har så meget kontrol over lyden. Vi spiller inde i et ghetto-lokale, som ikke er egnet til at spille musik i, så det bliver ikke så ’prof’ i lyden, men det får en slags charme. Vi prøver at klare optagelserne i ét ’take’. Så får du den organiske lyd, og alt behøver ikke at være helt perfekt. Der får optagelserne 1970’er-lyden – de fleste havde jo ikke mulighed for at sidde og klippe og photoshoppe, som folk gør med lyd nu.

AT: Og når I spiller live?

    TtR: Jamen, rigtigt meget. Nu har vi spillet så meget sammen, at vi føler os trygge nok til, at hvis jeg får en idé på scenen, går vi med den. Der er nogle sange, som vi har lidt mere struktur på. Det er ret meget som på pladen, men næsten alt er meget improviseret. Nogle gange varer en sang i fem minutter, andre gange 15 minutter. Det kommer meget an på, hvordan publikum er. Vi kan også omdirigere. Pludselig kan jeg gå ned i et trommebreak, og når jeg står foran dig, har jeg på en måde veto. Jeg kan dirigere bandet, som jeg vil. Så de må høre på mig, hvis jeg siger ”okay, kun trommer og sax”. Jeg kan lave om på det live.

AT: I har spillet mange koncerter efterhånden. Hvilke koncertminder er de bedste, I har haft indtil videre?

    TtR: Årh, der er mange! København er altid rigtigt, rigtigt god. For eksempel, da vi var på turné med Funky Rob, var en af de bedste koncerter i København. Og så er det rigtigt godt at spille i UK også. Publikumsviben dér er rigtigt god. Ellers er der nogle koncerter i Oslo, som har været utroligt fede. På den turné, vi skal på nu, skal vi spille både i Holland, Tyskland og Belgien, og det bliver spændende at se, hvordan det fungerer der.

Det fulde interview kan læses i den kommende udgave af vores fysiske magasin All That…Jazz med mere (udkommer 22. februar).

Seneste Nyheder

Nyt

Ny teaterkoncert er en homage til Tønder Festival

Dylan, Seeger, Svendsen og Olsen fortolkes på Kolding Egnsteater

Nyheder

Gamle fornøjelser på Valentins Dag

Marie Franks storhittende debutalbum udsendes for første gang på LP

Nyheder

Peter Gabriel – 75 år i dag

Samvittighedens stemme med sjæl og kraft

Hørt! | Live

Flammer Dance Band / SANYU – Christianshavns Beboerhus – 08.02.25

“Flammerne var tændte, men SANYU var the hot stuff”

Kontakt

Adresse

Gothersgade 107,
1123 Copenhagen K
Denmark

Tel +45 21 95 20 12
Mail madskornum@allthat.dk
CVR 21488895

Kommer snart

Denne feature er under opbygning