Af Peter Andersen
Som det fremgik i de forrige artikler om de første dage af hovedprogrammet på årets Roskilde festival, så er der så afgjort noget at komme efter for den aktive og nysgerrige lytter, uanset alder, køn og baggrund.
Vi er nået til gennemgangen af de traditionelt to helt store dage på festivalen – fredag og lørdag – og dette er min alternative guide til de artister, der i min egen researche har vækket min nysgerrighed.
FREDAG DEN 4. JULI 2025:
Stor dag eller ej. Set herfra årets tyndeste dag. Men man kan jo lade sig overraske og høre danske BIG FAN, som allerede spiller i Gloria klokken 11.30 og igen klokken 13.10. En duo med to kvinder, som før har lavet musik hver for sig, og som debuterede på Alice i maj. Det er kun lykkedes mig at finde et par sange, så jeg kan ikke komme det nærmere end folkemusik i den poppede ende. Hvis man napper koncert nummer to, vil der være tid til forinden at høre ANNAHSTASIA (US) på Gaia klokken 12.00. Hun spiller også folk, og hvis man skal dømme efter diverse liveclips opræder hun alene, kun bevæbnet med sin guitar og en stærk stemme.
Jeg har ikke knækket koden til meget hypede, danske Emma Sehested Høeg som er på Arena klokken 14.00. Måske er det bare ikke meningen, jeg skal knække den. Der går lidt for meget blød bossa og loungejazz i den, men hun gør noget ud af sin optræden, og jeg er sikker på, at andre kan få en oplevelse. Der er også en snert bossa over FUJII KAZE fra Japan, som er på Avalon klokken 15.00, men det lyder for mig lidt sjovere, Burt Bacharach på japansk. Og han er efter sigende big in, nå ja Japan.
Man kunne blive i området og høre Faye Webster (US), som er næste navn på Avalon klokken 17.00. Hvor Roskildes bookere hører country i hendes musik, er over min forstand – pedal steel og violin gør i sig selv ikke musik til country. Det er jazzet pop, måske med et skvæt soul, og bandet lyder federe live end på de lidt for velproducerede studieindspilninger.
Jeg ville dog nok i stedet høre ESY TADESSE fra Etiopien i Gloria klokken 17.00. Hun har en smuk, klangfuld guitarlyd, men jeg kan ikke finde liveoptagelser, så jeg ved ikke, om hun kommer alene eller med band. Det er nærmest instrumentalt, og inspirationen fra vestafrikansk ørkenblues er tydelig.
Mere Afrika, når FLORENCE ADONI fra Ghana spiller på Avalon klokken 19.00 med sit velvoksne band. Dem kan jeg roligt anbefale, for jeg hørte dem for to år siden, og det var noget jazzy, funky shit og festivalens fedeste skjorter.
Mø er endnu en kode, jeg ikke har knækket, men for fuldstændighedens skyld er hun på Arena klokken 21.00, og der skal nok blive pakket. Jeg ville under alle omstændigheder hellere undersøge, hvad engelske GEORDIE GREEP, Gaia klokken 21.15, finder på. Han var tidligere med i Black Midi, som gav en totalt udknaldet koncert i 2019 – fuldstændig umulig at genrebestemme, fordi musikken hele tiden blev brudt op. Han lyder lidt ligedan med sit nye band, og RF’s sammenligning med Zappa er ikke helt i skoven. Måske bliver det for meget, men jeg ville være der af ren nysgerrighed.
Derefter kan man nå det meste af MARY WALLOPERS på Avalon klokken 22.00. Fuld-knald-på irsk folkemusik, som sammenlignes med Pogues uden dog at være helt så punk. Jeg missede dem på Tønder i 2023, fordi der var noget andet, men jeg ved fra gode venner, at de var en oplevelse.
LØRDAG:
På Tønder skal vi i år høre Adeem The Artist, som så’ sgu har optrådt på Grand Old Opry, og her er det CREEKBED CARTER HOGAN, Gloria klokken 12.30: Queer country rykker i disse år, og det vil den blive ved med, også når tosserne i Det Hvide Hus har spist hinanden. At dømme ud fra de fleste klip, jeg har set, bliver det en solokoncert, og det passer også fint i Gloria. Som Kassi Valazza er det mindst lige så meget folk som country, men sangene måske ikke i samme klasse. Fint fingerarbejde på guitaren i øvrigt.
Alternativt tror jeg, der er en oplevelse i vente på Avalon klokken 13. I filmen fra Monterey Pop-festivalen i 1967 kan man se Ravi Shankar og hans ensemble spille et mere end 15 minutter langt nummer. Da sidste tone har lydt, springer – og jeg mener springer – publikum op som på signal fra en instruktør og applauderer højlydt. Her kommer så datteren ANOUSHKA SHANKAR, som har spillet sitar, siden hun var otte år, og laver musik, der både lyder af New Delhi, New York og en masse derimellem. Hun omgiver sig typisk med gulvbas, klarinet og percussion, og har samarbejdet med flere sangere, herunder hendes søster Norah Jones. Jeg tror, det bliver smukt, og at sitarens hypnotiske virkning nok skal få folk til at holde kæft.
VINCENT NEIL EMERSON bliver helt sikkert en oplevelse på Avalon klokken 15.00. På Tønder sidste år gav han en mesterklasse i at holde publikum fanget alene med en guitar. Han indledte sit sæt med en cover af Townes Van Zandts cover af Rolling Stones’ Dead ’Flowers’, og så var vi ligesom i gang. Her kommer han med band, og det er en uomgængelig koncert, hvis man spørger mig. Og det er i det hele taget det bedste folk/country lineup på festivalen i mange år.
Tjep tjep over til Arena (der er ikke så langt), inden engelske ANOHNI & THE JOHNSONS går på klokken 16. Det er godt 20 år siden jeg fik en wow-oplevelse, da Antony Hegarty var gæsteartist til en Lou Reed-koncert. Den mest skrøbelige af stemmer, og en sang som ‘Perfect Day’, der havde mistet sin kraft ved at blive spillet og brugt i uendelighed i alle mulige sammenhænge, gav pludselig ny mening. Et par år senere kom det stadig forbløffende, soulfyldte debutalbum fra Antony And The Johnsons ‘I Am A Bird Now’, og jeg var også til en meget stille og smuk koncert i Falconer. Siden har Anyony skiftet køn og er blevet til Anohni, og jeg må indrømme, at jeg ikke har fulgt så meget med de senere år – sangene på de albums, der fulgte efter debuten, var ikke helt på samme højde, syntes jeg. Men koncerten er da et must.
For 10 år siden forlod sønnike Frederik og jeg Sir Paul McCartney efter godt en halv times girafspotting, fordi vi ikke ville misse et minut af AFRICA EXPRESS’ fem timer lange koncert på Arena. Det er et musikalsk kollekiv af skiftende kunstnere, og hvilken opstilling, der kommer til Roskilde denne gang, vil jeg ikke gætte på, kun at de går på Orange klokken 17.15. Dengang var det folk som Fathoumata Diawara, Songhoy Blues, Trentemøller og så selvfølgelig Damon Albarn, som i en herrebrandert var med til at lukke sættet med Clint Eastwood og to gange The Clash klokken fem søndag morgen. Fem timer får I dog ikke i år, nok nærmere fem kvarter.
Hvis man er til no nonsense smadrepunk, kunne engelske THE CHISEL, Gaia klokken 18.45, være en mulighed. Jeg er selv vokset lidt fra det, og jeg synes ikke helt de har samme charme og spændvidde som et band som Idles, men alligevel.
Herefter kan man passende blive ved Gaia og Gutter Island-baren og høre THIS IS LORELEI klokken 21.45. Nate Amos skriver nogle fine og skæve folk- og countrysange, og rocke kan bandet også – nothing beats two guitars, bass, drums, som Lou Reed skrev engang bag på en plade. Jeg vil vove at citere et andet coryfæ, Gram Parsons, og kalde det cosmic american music.
Hvis jeg var der, ville RAVEONETTES, Avalon klokken 23.15, lukke min festival. De gav seks udsolgte koncerter på Cecil sidste efterår, jeg var til en af dem, og det var virkelig godt, et mix af stille akustiske sange og den støjrock, de brød igennem med for 20 år siden.
FREDAG:
BIG FAN, Gloria 11.30/13.10
ANNAHSTASIA, Gaia 12.00
FUJII KAZE, Avalon 15.00
ESY TADESSE, Gloria 17.00
FLORENCE ADONI, Avalon 19.00
GEORDIE GREEP, Gaia 21.15
MARY WALLOPERS, Avalon 22.00
Bobler:
Faye Webster, Avalon 17.00
LØRDAG:
CREEKBED CARTER HOGAN, Gloria 12.30
ANOUSHKA SHANKAR, Avalon 13.00
VINCENT NEIL EMERSON, Avalon 15.00
ANOHNI & THE JOHNSONS, Arena 16.00
AFRICA EXPRESS, Orange 17.15
THE CHICELl, Gaia 18.45
THIS IS LORELEI, Gaia 21.15
RAVEONETTES, Avalon 23.15
