Tak, fordi du læser med her på websiden, og forhåbentligt også i vores fysiske magasin, som udkom i sine første fire udgaver i 2024.

Jeg håber, at du er tilfreds med indhold og udtryk og finder dig både oplyst og underholdt. Hvis ikke, da lad mig endelig høre fra dig. Vi kan kun blive bedre via feedback og dialog med det vigtigste for et musikmedie og magasin som vores – læserne.

Heldigvis kan vi konstatere, at stort set alle abonnenter fra Jazz Special-tiden er fortsat med All That, og det tager vi som et tegn på, at det er lykkedes at skabe et nyt magasin, der bygger videre på et genkendeligt grundlag, hvor faglig og saglig musikformidling er første prioritet.

Vi vil være musikmagasinet for alle, der er nysgerrige på jazz med mere hele livet. Den type mennesker er der heldigvis stadig mange af, selvom mainstreammusikken præger streamingtjenester, radiostationer og landsdækkende medier og gør alt for at påvirke vores indre flokdyr.  

Desværre er der bare for mange, der ikke kender til vores eksistens endnu, og det er mest af alt vores egen skyld. Derfor bliver vores store mission for 2025 at komme meget bredere ud. Vi er nemlig ikke en lukket klub for feinschmeckere. Vi er et åbent medie for alle uanset alder, køn, etnicitet med videre. Så spred gerne ordet om os til dine nærmeste musikvenner, så skal jeg sørge for, at vi i år kvitterer med nogle enkle og prismæssigt attraktive abonnementstilbud for nye og gamle medlemmer.      

Efter et år som redaktør kan jeg konstatere, at der er meget, jeg selv kan blive bedre til, men samtidig ser jeg stolt tilbage på fire magasiner, der har dokumenteret, at musikken i den grad spiller, og der er så rigeligt at berette om, uanset om vi anskuer det ud fra fortid, nutid eller fremtid.

Fokus på musikken

Jeg kan konstatere, at der også uden for egen navle er mange problemstillinger at tage fat på og tage stilling til. Derfor er vi her hos All That mere end “bare” musikformidlere. Vi vil pege på mekanismer, som giver udfordringer for de vigtigste for jer læsere – musikerne. De giver os noget at skrive om, de giver os oplevelser for, til og om livet.

Så vi skal have øjnene på kompasset. Hvor er vi på vej hen? Fører alle veje til Rom eller til Ragnarock? Spørgsmålene er mange. Ofte uden entydige svar.

Men fakta er, at hvis hovedparten af musikere generelt bliver presset på deres levebrød via urimelige afregningsvilkår fra streamingtjenester eller via AI’s indtog som musikskabere, eller hvis bliver de behandlet urimeligt som følge af ‘ageism’, sexisme eller racisme, vedkommer det naturligvis alle os, der elsker musik og ønsker en fortsat diversitet og mangfoldighed i det musikalske landskab. Derfor er vi nødt til at omtale det i spalterne. Ikke som partsindlæg, ikke som overdommere, men for at tydeliggøre, at problematikkerne findes, og at der derved er noget på spil for os forbrugere.

I seneste magasin er det eksemplificeret via artiklerne ‘Brev til kulturministeren’ og ‘Toppen af isbjerget’ om henholdsvis debatten om Montmartre i København og sexismedebatten, der blussede op i kølvandet på DR-dokumentaren ‘Sexisme i musikbranchen’. Også i vores interview med Dorthe Gerlach fra Hush kommer vi ind på det emne og ikke mindst på den også underligt vedholdende ’ageism’, der stadig har næsten frie vilkår, selvom man skulle mene, at det efterhånden er så veldokumenteret, at de fleste musikere kun blive bedre med årene i og med, at øvelse gør mester, og livserfaring ofte gør en klogere.    

Vi vil derfor mene noget, inspirere til nytænkning og ikke mindst give spalteplads til de mange gode branchefolk, der yder i en anden sags tjeneste end deres egen. For musik er fællesskab. Musik er vel lige efter smilet den korteste vej mellem mennesker. Godt at huske. Ligesom det er vigtigt at huske, at det ikke står skrevet i grundloven, at musik er en af livets gratis glæder.

Kunden har altid ret. Så lad os i det nye år stille os selv spørgsmålet: Hvorfor vil vi ikke betale for den musik, vi lytter til i hjemmet eller ønsker at læse om i et magasin eller på nettet, når vi samtidig gerne vil betale mere og mere for at se en koncert eller gå til en festival?

Vil du med på holdet?

All That mangler i øvrigt gode folk på holdet til at løfte os videre i 2025. Så hvis du brænder for musikformidling (også online) eller er stærk inden for marketing eller SoMe og har lyst til at være en del af en platform, der vil jazz med mere, da kontakt mig endelig. Det økonomiske fundament er stadig sådan, at meget arbejde er ’con amore’, men med de rette kræfter på holdet er det min overbevisning, at vi kan skabe en vækst, der også kan løfte vores aflønningsmuligheder. Det er vores klare mål. For jeg ved om noget, at kvalitet koster.