Anmeldelser

1. juni 2026

Grammofon: Fabelagtige forviklinger

En sjældent livfuld sommerfugl

Udgivelsesformat

LP/Digital

Udgivelsesdato

24.06.26

Label

Zack's Music

Genre

Jazz

Skrevet af Allthat.dk

Når man har blik nok for ‘Fabelagtige forviklinger’ til at give sit album den titel, siger det lidt om den legesyge, der trives mellem vennerne og makkerparret Niels Oldin, sax og Jacob Frandsen, akustisk guitar. Det er lige præcis den hang til at udfordre konventionerne og lege på en voksen og kontrolleret måde, der gør albummet til en så stor fornøjelse.

Lige så omskiftelig, men også lige så fristende og skøn som en dansk forårsdag, bevæger musikken sig frem ad bugtede stier, dog med en del mere varme, end vi kender fra de fleste dage i foråret her til lands. Formålet med det legende er ikke at imponere med vilde breaks eller heftig rytmik, men bare at spille livslysten frem gennem en tilbagelænet og dovent skvulpende musik. Det lykkes i den grad for duoen og de to i rytmesektionen: Torben Westergaard, bas og Victor Dybbroe, percussion, som nok har rødder i jazzen, men ikke er bange for at omplante de rødder til andre musikalske territorier.

Især bossa nova, tango og andre latinamerikanske genrer inviteres indenfor i legen. Af samme grund er det musikalske sprog heller ikke bare jazz. I sit helt eget univers danser toneren rundt omkring Victor Dybbroes rytmiske tæppe. Et sjældent blidt swing, som de øvrige instrumenterne kan kredse let omkring som sommerfugle omkring sommerens flora med Torben Westergaards bas som bindemiddel.

Den tilgang betyder også, at de enkelte numre – alle er komponeret af henholdsvis Niels Oldin og Jakob Frandsen – har deres egen stemning i det elegante samspil. Det er ligefrem som om musikken hænger over haven og undersøger hver vækst, hver blomst og hver velduftende busk. En sjælden sommerfugl af et livsbekræftende album.

ERIK JENSEN

Medvirkende

Niels OldinSaxophone: Clarinet, Bass Clarinet

Jakob Frandsen:  Acoustic Guitars

Torben Westergaard:| Bass Guitar

Victor Dybbroe: Percussion

Produceret af John Fomsgaard

Flere Anmeldelser

The Delines: The Set Up

Kuldslåede skæbner omfavnes af varme

Valdemar Rasmussen: Gode Gamle Jazz

Endnu et mega sto´e hit fra Synnejylland – musik der gør di glad

Olga Witte Organism: Trilogy of Modern Science

Musikalsk overvældet – ja, det er vildt

Jesca Hoop: Long Wave Home

Jesca Hoop er både innovativ og virkelig original.

Lasse Mørck: Lo Simple

Transatlantisk kulturmøde

Lilly Hertzman: Heartshaped

Dybe tekster i farvestrålende indpakning

Kontakt

Adresse
All That...
c/o Sundance Publishing ApS
Gothersgade 107
1123 Copenhagen K
Denmark

CVR 27482899

Redaktion
Mads Kornum
Tel. +45 21 95 20 12
madskornum@allthat.dk

Annoncer
Susanne Benz
Tel. +45 60 60 18 88
susannebenz@allthat.dk

Kommer snart

Denne feature er under opbygning