Af Erik Jensen
Forestil dig, at bo og arbejde i et museum. Omringet af skulpturer af figurer helt tilbage fra antikken – hvad er antikken, hvordan ser den ud, hvordan lyder den? – skal du skabe din egen nutid. Du flytter ind blandt skulpturerne, de flytter ind i dig. Fragter dig tilbage til deres tid, som måske er en underlig ikke-eksisterende tid et sted mellem deres liv i fjerne tider og den tid, hvor kunstneren skabte dem og gav dem evigheden. På det her museum, hvor de nu måske modellerer dit indre og transformerer dig til at blive en af dem. Fanget et sted mellem fortid, fremtid, død og evighed.
Vi starter lidt højstemt, men der er en grund. Og den er Hannah Schneiders klarsynede album In This Room, undfanget mellem en meget fjern fortid og en usikker fremtid for at stå lysende klart i vores nutid. Den danske komponist, sanger og musiker har gennem to måneder haft ophold på Thorvaldsens museum i København og der komponeret og eksperimenteret sig frem til dette forunderlige album, der i sig selv er et samtidskunstværk, man kan besøge igen og igen for bestandig at finde nye nuancer og detaljer at fundere over.
For mindre klarsynede eller musikere med mindre kunstnerisk vovemod end Hannah Schneider kunne det være gået grueligt galt. Men nu er det virkelig vellykket og lokkende. Fordi Hannah Schneider bruger alle sine facetter og musikalske tilgange til virkelig at udforske rummet, både det fysiske og det metafysiske, vi lever og dør i. For enten bare at forsvinde ud af nutiden, virkeligheden eller blive til en form for statuer: All is gone/ we are carbon. We are stone/ All one, som hun synger i ’Unravel’.
Det er fristende at hænge sig op i mødet mellem mennesker og maskinen, men i den kliche mangler et element. Nemlig skulpturerne, fanget i deres positurer af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen for evigt. Og det er netop med den tilføjelse, ’In This Room’ bliver dybere, mere egensindigt og fascinerende end anden humanistisk tænkt, teknologisk og elektronisk udført musik.
Med sin klassiske baggrund og sit mod til at udforske elementer, bygninger og steder er Hannah Schneider den perfekte vært sammen med sin medkomponist Christian Balvig og de øvrige medvirkende på en helt usædvanlig museumstur. De indtager det mausoleum, som især et museum med skulpturer fra en civilisation, som for længst er gået til grunde, og sætter melodi og lyd på, så det hele bliver nutidigt. I glidende loops føres vi frem og tilbage mellem svundne tider og vores egen tid. Som Hannah Schneider i titelnummeret synger med sin helt særegne stemme, der nogle gange lyder som et forførende spøgelse fra en anden dimension: In this room/ the circle ends/ in this room/ Nothing’s changed since forever.
På sofistikeret vis glider violiner, enkelte celloer og tromboner mellem synthesizere og andet moderne isenkram i et også musikalsk møde mellem hine tider og det præsente. Grundtonen er melankolsk, men på for eksempel det iørefaldende ’Lighthouse’ banker beats og klange liv i lydbilledet. Mens fantasi og sært drømmende sekvenser mødes med virkelighed i teksterne, er musikken klar og funklende i eksempelvis ’As If It Were You’: I put a spell on your grave/ My mother talked to me about violets/ as if it were you/ who planted them there.
Sangens jeg fylder en ”båd af sorg” med diesel, så den kan sejle ud og på de floder og finde det forsvundne/afdøde ”du” og de sammen kan forberede sig på en ukendt fremtid.
Måske mødes de allerede i ’The Apartment’ i næste nummer, hvor sangens jeg konstaterer, hun ikke kan være, hvad nuet vil have, mens de klassiske instrumenter intonerer en sørgelig afsked bag de tunge gardiner. Sådan er hele albummet i sit helt eget univers, som først og fremmest er uendeligt smukt i al sin sorttintede stemning af evig solnedgang i skulpturernes tyste rige. Her fanget ind af musik, der sanser så smukt som støv i dagens sidste solstråler.
Produktion og alle instrumenter af : Hannah Schneider og Christian Balvig. På udvalgte tracks medvirker: Casper Clausen – Vokal, Rune Tonsgaard Sørensen – Violin, Maria Martine Jagd – Violin, Nicole Hogstrand – Cello. Gustav Rasmussen – Trombone, Sven Meinild – Sax, Ned Ferm – Sax, Anna Roemer – guitar, Damian Dalla Torre – bas klarinet, Øyunn – trommer, Silje Mariegaard, Solveig Lindelof, Lisa Englert, Klara Dalsgaard, Jonas Sigfusson, Eskil Sigfusson, Mikkel Vedersø Frandsen, Albert Bo Strandgaard – Kor.
