Over 100 arrangører i København og på Frederiksberg er med omkring årets Copenhagen Jazzfestival, og i perioden fra 4. til 13 juli 2025 afvikles der mere end 1000 koncerter. Imponerende. Omend kvantitet i sig selv jo ikke er et mål.
Men sikke da et kvalitativt udbud. Meget er gratis, en del koster lidt.
Generelt er der masser af etablerede navne, ofte i forskellige og/eller nye konstellationer, og så er der rigelige mængder af spirende talent.
Der er således nok at gå på opdagelse i, og der er nok at vende tilbage til. Noget for den nysgerrige, noget for den, der helst bare lytter efter det velkendte. Hver dag på instagram giver vi vores bud på anbefalinger fra dagens program.
All That lagde fredag ud med at kigge forbi den hyggelige Byhaven scene ved Pumpehuset.
Her kunne man blandt andet opleve den prisbelønnede vibrafonist, komponist og bandleder fra Baryl; Viktoria Søndergaard, optræde med et nyt band i eget navn.
Som solist arbejder hun videre med nogle af de effektive virkemidler fra Baryl, blandt andet brug af Spoken Word. Hun lagde ud med et intents og åbent blik, der henvendte sig direkte til publikum – “Hvordan går det” lød det, og spørgsmålet blev gentaget indtil, der kom en mærkbar respons. Herefter rappede hun effektfuldt videre, og musikerne omkring hendes begyndte at spille med, for at udfolde et nummer, der var dejligt legesygt eksperimenterende, og virkede som en særdeles lovende kickstart.
Der var dog ikke helt nok ‘kick’ i resten af det forholdsvise korte og overraskende tilbagelænede sæt, hvor Søndergaard som vibrafonist var relativt underspillet i forhold til den forventede rolle som bandleder, selvom der nu var fængende nedslag, hvor hun virkelig udfoldede sig enten – igen vokalt – eller på vibrafonen.
Flere numre var som udgangspunkt i vokal-jazz genren med Elvira Skovsang som lead-vokalist, men hun virkede generelt for tilbagetrukken og lykkedes aldrig helt med at træde i karakter for alvor.
Bestemt et spændende band, der dog stadig virker til at være ufærdigt i deres søgen efter eget udtryk. Men det gør det jo ikke mindre spændende at følge udviklingen fremadrettet.
En af de mange innovative arrangører er Roots & Jazz , der i mere end 10 år med passion og kærligheden til musikken i fokus, har flyttet rammerne for jazz med mere under Copenhagen Jazzfestival. Først på Balders Plads, og de seneste år på Den Røde Plads på Nørrebro.
Hele 38 koncerter bliver det til i løbet af de 11 festivaldage, og mindst tre hver dag. I år er det hele endda udvidet med en særdeles spændende talentscene – en lille festival i festivalen – kaldet Beats & Bloom.
Beats & Bloom – der er vokset ud af nuværende eller tidligere elever omkring Sankt Annæ Gymnasium – har som deres mål at skabe flere og lige muligheder for den nye generation af upcoming artister. De har sammensæt et program, der i den grad peger frem, med kvalitet, diversitet og nysgerrighed som nøgleord.
Blandt andet er sidste års vindere af Jazzkonkurrencen; Musvit på programmet, ligesom manden bag dette års vindere af selvsamme konkurrence; Carl Zinssou er en del af bandet Boesen City. Et band, der netop har sendt et debutalbum ud, hvor den lyriske nordiske tone møder fusionsmusik i stil med Mezzoforte, Yellowjackets og Pat Metheny Group.
Dyk endelig ned i programmet for scenen, som lægger ud med popprojektet Savy Stone i morgen onsdag den 9. juli.
Det er ikke gratis, men en partout billet til alle dage koster blot kr. 220 (eller kr. 100 for studerende), mens en dagsbillet koster kr. 120.
Roots & Jazz lagde på vanlig vis ud med at vise at de igen i år har sans for at få fat i nogle store internationale navne, der er mere end ’bare’ et navn.
Fredag indtog BOMBINO fra Niger scenen. I 2019 bjergtog de et stort publikum i Arena teltet på Roskilde Festival. En festival de første gang spillede på i 2013.
Bandet var således i den grad kvalitetsstemplet inden deres ankomst, men det var hurtigt tydeligt at de var kommet for at levere i nuet. Noget desværre lidt for få oplevede på denne vejrmæssigt kedelige åbningsdag.
Det var så også det eneste kedelige. For BOMBINO spillede, som var det første gang de skulle overbevise os nordboere om det healende og befriende i deres både hypnotiske, og energiske bud på ørkenblues uden en tourguide.
En både bombastisk og meditativ oplevelse på aller højeste internationale niveau, også selvom bandet ganske givet havde fået suget sig nogle lidt skæve ’tilsætningsstoffer’ i sig inden. Men det gjorde blot at det hele blev spillet mere frit – og i lange improviserede forløb.
Undervejs blev de på et nummer også gæstet af de to rytmiske vidundere Rune Harder Olesen og Dawda Jobarteh, der havde optrådt i anden sammenhæng på festivalen tidligere på dagen, og de var i den grad med til at løfte BOMBINO til nye højder.
Skulle man så tro at man derved havde oplevet årets internationale højdepunkt på Den Røde Plads, så kunne man tro om igen efter fem kvarter søndag aften med den grammyvindende sangerinde og komponist LEDISI, og ikke mindst hendes voldsomt velspillende og groovy band.
Først og fremmest en udtryksfuld, selvsikker og varieret sanger, med en styrke, volumen og sound, der passer lige fedt om den klæder sig i rock, blues, soul eller R&B.
Hendes nye lækkert lydende single ”Love you too” blev præsenteret med ordene (frit oversat); ’Jeg er i gang med mit fjortende projekt. Jeg er gammel nok til at lave hvad jeg vil”.
Underforstået; LEDISI sætter du ikke i bås. Hun kender sit værd, og værdien af forskellige virkemidler. Næste projekt er fortolkninger af Dinah Washington, tidligere har hun fortolket Nina Simone.
Det gjorde hun også her. To vidunderlige og på hver sin måde powerfulde udgaver af ”Wild is the wind” og ”Four Woman”, blev på bedste vis suppleret af sprudlende og hårdtpumpet udgave af hendes anden aktuelle nye single ’BLKWMN’.
Der var udelt begejstring og åbne munde og polypper på pladsen, ligesom der var da hun for alvor tjekkede ind cirka 1/3 inde i koncerten med nummeret ’Knockin’, der sendte kærlige hilsner til både Lenny Kravitz, Buddy Guy og Prince.
Når man kan så meget med sin stemme kan det til tider ende i for meget ’opvisning’, men generelt formåede LEDISI at holde balancen, og lade musikken vise vejen, og lade helheden forføre med positive vibrationer for sind og sjæl for øje.
”Hold negativiteterne for dig selv” var således et af de små velplacerede budskaber i en af sangene undervejs.
Efter sådan en koncert var det nu heller ikke svært, for der var eget positivt at snakke om, og da LEDISI afslutningsvis sagde ’Thank you for the stage” og spurgte ud til det talstærke publikum’May I came back?” – så var der vidst kun et eneste bud på et svar. YES, please – og hellere før end siden.
Lidt af et scoop af festivalen at få et navn af den kaliber. Respekt. Det bliver sandsynligvis ikke bedre end det i år på årets festival, men mindre kan ikke gøre det – og med navne som The Kennedy Administration (US) den 9. juli og Tivon Pennicott (US og Mica Millar (UK) begge den 10. juli, Ghost-Note (US) den 11. juli, og ikke mindst den fantastiske brasilianske sanger Dora Morelenbaum, der optræder den 12. juli.
Hun er en del af toppen af den nye brasilianske musikbølge, og udsendte sidste år hendes debutalbum Pique. Morelenbaum er desuden medlem af den brasilianske Latin-Grammy-vindende superstjernekvartet Bala Desejo, der i 2023 med stor succes indtog Roskilde Festivals GAIA-scene.
