Af Erik Jensen
Hvad verden har brug for nu, er…Conversations med Jan Harbeck Quartet. Jojo, jeg ved det godt. Verdensfreden og løsningen på klimakrisen, udjævning af uligheden og et par andre temaer, kunne også have stået her. Men de er ligesom ude af hænderne for de fleste af os. Og for at kunne deale med det og alle de andre problemer, der kastes rundt i vilde vinde og vælter ned over os som heftige skybrud, er det nødvendigt at finde den indre ro og styrke, som Jan Harbeck og hans magiske kvartet kommer med.
Deres invitation til samtaler, ’Conversations’, kan og bør man ikke sidde overhørig. Der er – for nu at citere – titlen på det forrige Harbeck album bydende nødvendigt, hvis man vil holde sig selv ’Balanced’ i forhold til både sind, krop og omverden. Hvor finder du mon ellers i en hastigt omskiftelig verden med en flimrende afspejling i nyhedsbilledet, fred til din egen stille undren og til at lade tankerne vandre ud af tonernes uforudsigeligt skønne sti? Denne gang med et par små afstikkere eller omveje, som kun giver mere spændstighed til udtrykket.
Eskapisme og virkelighedsflugt? Næh, nej, det handler om at samle sig og samle de ikke mindst mentale kræfter til at tage fat på det andet. Og her er det for mig umuligt at forestille mig noget end denne liflige, raffinerede og elegante jazz til at fjerne det fedtemøg, der måtte have lagt sig omkring ørerne med medfølgende iltsvind til hjerner, som tørster efter et kreativt og behageligt sted at finde ro til helt nødvendig genopladning.
Ah, at lægge sig på et varmt tæppe på den stadig kolde jordskorpe og bare glo op på de ’Passing Clouds’, der allerede i åbningsnummeret indikerer, at denne fine komponist med den eminente kvartet er på vej med noget helt særligt. Tempoet sættes en kende i vejret på ’Out Of The Blue’ og det kommer man så, inden man gerne melder sig frivilligt til at være ’The Odd One Out, det første, længere nummer, hvor kvartetten viser, hvad de mener med konversationer.
Omkring Anders Holms meddigtende og listige trommer og Eske Nørrelykkes præcise og blidt prikkende bas, udfolder Henrik Gunde sit smukke, ofte klassisk romantiske spil på pianoet i en evig samtale med kapelmester Harbecks opfindsomme spil på tenorsaxen. Den tenor, der haler fortidige mestre fra de tilrøgede klubber i for eksempel tressernes København som Ben Webster og Stan Getz op til nutiden og lader dem indgå i et frit og fantasirigt samspil. Hør hvordan hele fundamentet flyttet sig sidelæns og fremad på ’Sparkle Sight’ for eksempel. Eller hvordan Jan Harbeck lader tonerne hænge i sekunderne efter melodien er slut, så stemningen består og samtidig ændrer sig en smule.
Det er naturligvis en velbevandret hemmelighed i jazzede indercirkler, at Jan Harbeck og kvartetten kan deres klassikere og deres maestroer. Men det er en alt for beskeden beskrivelse af den musik, der bobler, syder og koger her. Det vil ligge Harbeck og co. fjernt at gå amok i den kaotiske crescendoer og grænsesprængende eksperimenter, der præger den unge, danske jazzscene. Det er bare ikke deres stil og det sætter et stadig større publikum stor pris på.
Men ikke desto mindre flytter musikken sig andre og nye steder hen på dette album, hvor alle melodier er skrevet af Jan Harbeck selv. På den led er albummet et lille afbræk fra ’Balanced’, som i al sin prægtige homogenitet og skønhed stadig med et mulehår står som kvartettens mest indiskutable mesterværk.
Her er der mere uro – på den mere eksperimenterende side 2 af vinyludgaven. Her får musikken nye dybder uden at sætte roen. På de tre lidt længere kompositioner skynder kvartetten sig langsomt og lader tonerne svæve hen over os som på den afsluttende ’Arena’, hvor skønheden er intens og ganske enkelt livsbekræftende.
Musikerne får og tager plads og i et organisk samspil af den type, der er så rodfæstet, at de 20 års samarbejde strømmer ud af spillet. Lyden fra The Village studiet i København er varm og naturlig som en helt perfekt ramme for et umådeligt stilsikkert og smukt album. Man kan ikke andet end at bøje sig i respekt for en usædvanlig fin definition af den gamle kliche af ’lange seje træk’ hos de fire her.
Jeg har levet med og i ’Conversations’ i nogle uger og bliver ved med det resten af året. Et fornemt maleri af lyd, toner og skønhed fra Jan Harbeck Quartet, som muligvis har leveret årets danske album – i alle genrer, naturligvis – så tidligt. Dette album bør befinde sig i enhver pladesamling med sans for tilværelsens bedste sider og respekt for sig selv og musikken.
Jan Harbeck – tenorsax, Henrik Gunde – piano, Eske Nørrelykke – bas, Anders Holm – trommer. Produceret af Jan Harbeck.
