Af Jørgen Nielsen
Jesper Martin Skovsbøl Bjarnesen, aka JB (f. 1958) har i mange år været en af landets travleste musikere. Alligevel er han nok ukendt for de fleste læsere af All That. Hvorfor? Måske fordi man forventer, at kunstnere forfølger et bestemt mål; i Jesper Bjarnesens tilfælde har han styret sine store evner i mange forskellige musikalske retninger gennem tiden, og oftest på det private marked. Lige fra trompet- og banjospil, New Orleans-style, over dansemusiker til vokalist i det nu hedengangne Klüvers Big Band og rockstjerne in spe i Shotgone. Et gennemgående element er hans store stemme, der synes at høre lige meget hjemme inden for jazz, rock, roots, pop og blues. En let røgfarvet lyd med en perfekt timing, helt uden spor af østjysk dialekt.
Horsenskvintetten JB & The Hüggeli udspringer af trioen Det Hyggelige Bluesband, og albumdebuterede 2020 med Thank You Blues. Her i 2025 kommer så The Blues Supadupa, endnu en studieindspilning, denne gang med tilsætning af en All Stars-hornsektion, og gæstespil af texasguitaristen Alan Haynes. Og så minsandten, lige i rumpen på den, kommer der en liveudgivelse fra Smukfest 2024. Så der mangler ikke dokumentation af de vægtige bidrag, som denne modne og alsidige spillemand har leveret til bluesmusikken i Danmark.
Holder vi fokus på The Blues Supadupa, finder vi elleve sange af Jesper Bjarnesen, der foruden at pryde musikken med sin gyldne stemme også håndterer guitaren særdeles sikkert og stilbevidst. Sangene kommer godt omkring bluesens berøringsflader med swing, country og rock´n roll. Forbillederne bliver der ikke puttet med: på coveret af skiven finder vi både Stevie Ray Vaughan og B.B. King, og drømmen om selv at fyre den af i bluesens hjemland udtrykkes i ‘Not From Texas’, hvor Alan Haynes pr. e-post leverer en stilren solo, spillet på Stevie Rays gamle guitar. Rytmegruppen kan sin shuffle – selve adgangsbilletten til bluesens traditionsrige univers. Måske bliver fødderne plantet lige lovligt tungt, og visse steder kunne man genoverveje balancen mellem backing og solist i mixet; f. eks kan jeg bevidne, at Hans Jørgen Jensens tenorsax lyder en del mere In your face, når den opleves live. Den store hornsektion er sammensat med kærlighed og respekt for dansk jazzhistorie, og sætter gevaldigt skub i de numre, de medvirker i, arrangeret af allestedsnærværende Nikolai Bøgelund.
Bluesmusik er en genre, der blev født og voksede op på de små og store scener, i dialog med et medlevende publikum, meget i lighed med jazzen. Derfor kan det være vanskeligt at genskabe den samme intensitet og sammenhørighed i et studie, og det lykkes kun delvis for The Hüggeli. En smuglytning af det senere udkomne album Live at Smukfest 2024 afslører et mere dynamisk lysbillede og en mere intens oplevelse af at kigge ind i bluesens inderste sjæl. Mere plads til at udfolde soli. Men også her forsvinder saxen på sørgelig vis i mixet.
Denne musikstil har levet næsten lige så længe som den i visse kredse forkætrede tradjazz, og lider i nogen grad under på samme måde at blive betragtet som mindre fin. Det kan man trygt blæse på, for når der skal være fest i hytten, er det her man finder det loyale akkompagnement til såvel kinddans som luftguitar. Go for it!
Jesper Bjarnesen (g, voc, hca), Alan Haynes (g.), Hans Jørgen ”Hanse” Jensen (ts), Josef Baumgartner (p, org.), Jais Kurecko Eriksen (b), Oscar Martin ”Big O” Eriksen (dr), Finn Odderskov (bs), Ole ”Fessor” Lindgreen (tb), Gunnar Lautrup (tp), Nikolai Bøgelund (tb), Jens Klüver (as),
