Af Erik Jensen
Hvis melankoli er højeste musikalske mode, er der ikke noget at sige til det. Som bandleder og bassist Jesper Thorn selv skriver i bagsidenoterne på ’Stille’ er titlen et udtryk for hans egen ”søgen efter stilhed, fred og ro i en larmende verden, hvor alt ofte foregår i et tempo, det forekommer umuligt at holde”. Mon ikke mange kan skrive under på det ønske?
Et sådant sjæleligt helle har musik altid været for Jesper Thorn, skriver han videre som begrundelse for, at han nu er klar med denne serie stillbilleder og instrumentale kommentarer til ”en verden i flammer og konflikt, en fragmenteret verden med håb, kampgejst og uventet skønhed
Når man sætter nålen i det fjerde album fra Jesper Thorn, der for anden gang udkommer med en kunstnerisk højdespringer på April Records efter den raffinerede suite til hjemstavnen, ’Dragør’ (2023), giver ordene fuldstændig mening. For sjældent har melankoli taget sig smukkere, mere kunstnerisk vellykket og dragende ud end på ’Stille’.
Man behøver blot at lytte til den første, dybt fascinerende komposition ’Fragmentarium’ for at vide besked. Elektroniske lyde trænger gennem en nervøs raslen, inden Cecilie Stranges tenorsax tager scenen i al sin menneskelighed, skrøbelig og rystende. Den følges af skønhed fra pianoet fra Marc Mean, inden kvintettens nyeste medlem, trompetisten Maj Berit Guassora tager over med poetisk meddigte spil med plads til hendes åndedræt gennem instrumenter. Wow, der er ekko af Chet Bakers ballader og andre af genrens store i spillet og melodien, som Jesper Thorn selv omfavner med rolige bevægelser på bassen.
Angsten for miljøkatastrofer som de vilde skovbrande ånder med i ’Run’, centreret omkring Cecilie Stranges saxofon og Andreas Bernitts violin, der bevæger sig ind og ud af melodien som røgen fra brande, der hvirvler frem og tilbage mod vore huse og byer. Med en langtrukket solo på flygelhorn lægger Maj Berit Guassora en dæmper på flammerne, inden hun til sidst lader ’Run’ fade ud hen over de afbrændte, sorte landskaber, hvor gløderne stadig ulmer på jorden som Marc Méans afdæmpede klaversolo.
Til sidst på side 1 sænker roen sig i den skønne ’Stilleleben’, hvor solens stråler hvirvler musikalsk støv op fra stuegulvet og over pianoets tangenter i den begyndelse, der næsten lyder som en vuggevise, men også kan være en stilfærdig begyndelse på en dag i sjælden ro og mag.
Den dag i november 2024, da Donald Trump vandt det amerikanske præsidentvalg, skrev Jesper Thorn, ’Confessions’, der åbner side 2 på vinyludgaven. Selv om han havde håbet på et andet resultat er hverken melodi eller arrangement en musikalsk krigserklæring. Snarere et tungt suk over realiteterne og et mere kaotisk nummer, hvor bandet dog hele tiden formår at holde balancen og melodien i uroen. Sådan fortsætter det til sidste nummer ’Shimmering (for MM)’, som er komponeret til ære for Marc Méan, som dog også sender albummet op i den atmosfære, hvor man kun møder langtidsholdbare mesterværker.
Jeg har hørt ’Stille’ i et par uger og bare genstartet albummet hver gang, det var færdigt. Uden på noget tidspunkt at få nok, blive træt eller ked af den afdæmpede ro og melankoli. Melodierne og arrangementerne er gennemført flotte, rørende og ofte livlige i deres små sving. Og så er der jo bare musikalsk magi i de fire esser, Jesper Thorn kan spille ud og ind i sin musik, der løfter ’Stille’ højt op. Hvis det er rigtigt, at albummet er indspillet på bare en dag, 31. marts sidste år, i The Village Recording, er det unægtelig en vanvittig, beundringsværdig præstation, der siger noget om, hvor godt sammenspillet og innovativt dette band er. For engang skyld er det passende at udbryde et ’wow’ for fuld musik!
I selskab med Jan Harbeck Quartet og ’Conversations’ er året i dansk jazz startet vildt imponerende med klare beviser for, at vi i dette land har et særligt godt talent for den intimt indtrængende jazz, nogle af os bare ikke kan få nok af. Er du mere til store armbevægelser og vilde sving, er der heldigvis mange andre marker med musik, du kan høste. Men und dig selv et godt langt frikvarter – eller mange flere – med Jesper Thorn, hans kvintet og ’Stille’.
Jesper Thorn – Dobbelt bas, elektronik
Marc Méan – klaver og elektronik
Maj Berit Guassora – trompet og flygelhorn
Cecilie Strange – Tenor saxofon
Andreas Bernitt – Violin
Producer: Mette Damm
