Dette er på mange måder et usædvanligt album. Udgivet af April Records. Aktuelt nok det hjemlige pladeselskab, der har flest antenner ude og album rettet mod det store udland, og det med et klart og kvalitetsbevidst fokus på ’The Now Sound’ indenfor jazz med mere.
Med Kiosk vender de ganske velvalgt blikket indad. Et poetisk blik på noget af det mest interessante længe hørt på den hjemlige scene – med det danske sprog i fokus. Langt fra en klassisk kioskvare, snarere en helt særlig spotvare, der dog ikke bare er for de få udvalgte.
Der er tale om det tredje album fra Kiosk, der nu for alvor fremstår som mere end et Maj Ørslev projekt på vejen væk fra den poetry-slam scene, som hun blev mættet af at skulle fodre med hurtige punchlines og leflen for den hurtige publikumsreaktion.
Med Kiosk skabes et nærværende rum, der insisterer på, at det er i mødet mellem tekst og musik, at det spændende, det længerevarende og det uventede opstår. Der hvor det både det sagte og det usagte er en del af en atmosfærisk helhed med både uventede gevinster, ubekendte mellemregninger, og åbne spørgsmål.
På Nyt ritual flettes poesi og jazz sammen i et usnobbet, næsten andægtigt udtryk, hvor bønner, gospelkor og hverdagsdetaljer får lov at sameksistere. Det er musik, der tør være let at gå til – uden at give slip på det tunge.
Kiosk fremstår som et nyt oplagt samlingspunkt for lyttere, der hidtil har måtte nøjes med at finde trøst, humor og genkendelse hos Mouritz/Hørslev, og deres favntag på alt det, der livet igennem kredser omkring os mellem himmel og jord, ind i mellem tanke, handling, forvandling, og ord.
Poesien bruges ikke som et intellektuelt udstillingsvindue eller virkemiddel, og jazzen er ikke et snobbet filter – men tværtimod et fælles sprog for det almindelige livs tyngde med tvivl, tro og håb. Det er sårbart, det er søgende, og det er insisterende i den stille ret til at store som små spørgsmål – til at anerkende sin egen ubetydelighed i livets store samspil af tilfældigheder, drømme, drivkræfter og dødelige udgange.
Retten til i en dramaturgisk travende ’Indgangsbøn’ at gå derfra med bare en tanke ”Jeg gider aldrig nogensinde – Gå med BH – igen”. Kald det humor, kald det livskraft, kald det lige hvad du vil. Hos Kiosk slår det bare til. I samspillet mellem tekst og musik, og modet til at lufte ud i ordene i mange forskellige retninger. Det høres at numrene ofte er leget og lyttet frem, med både mod og nysgerrighed.
Titelnummeret har et herligt rytmisk drive, hjulpet godt på vej af Jonas Enevoldsen Andreasen som gæst på den slags Baryton sax, der vil mere end smage på sig selv, og så tilsat et af den slags omkvæd, der hverken kan eller vil slutte, når det først har mødt øregangen.
Viktoria Søndergaard er alene om det sagte og sensitive musikalske akkompagnement på ’Alt falder’. En fuldstændig genialitet til en mageløs tekst, der er så rammende på en tidsånd, hvor alle de bånd der binder os løsnes en efter en. ”Jeg er bare sådan én der rydder op – drikker neskaffe af en kop – Hvor der står befri Britney – og Palæstina – For der er ingen proportioner – For mine sympatier”. Kapow. Lad os alle lige tage en tænkepause, og se os selv i spejlet, alt imens vi lytter til de skarpskårne iagttagelser, som Ørskov feminint forstærket deler ud fra et levet liv.
Alt er i spil på dette udspil, der giver absolut mest hvis du lader dig flyde med i både ord og musik. Men det fungerer også ’bare’ som musik. Omkvædene til ’Kærlighed’ og ”Tilgivelse’ kalder på fællessang, og kunne ikke være skrevet bedre af hverken Anne, Sanne eller Lis, og du vil kunne danse lystigt og fjollet til ’Håb’, mens du prøver at finde svaret på hvilken melodisk genkendelighed nummeret også rummer (jeg er ikke selv kommet på svaret endnu!).
Tre kvarter, og 11 numre, der rent faktisk på hver sin måde kalder på superlativer. Men vuggevisen ’En dråbe’ står alligevel tilbage, som det store rørende højdepunkt, der samler det hele, ikke mindst hvis du har oplevet at sætte et barn i verden:
”Lad os sammen være en vandpyt / Af sursøde tårer / Dem vi græder af glæde / Fordi vi endnu / Er til”.
Vi er kun en dråbe i denne her verden. Men livet er stadig en gave. Det samme er Nyt ritual. Lad gerne det budskab dryppe videre fra mund til mund.
Maj Ørskov (voc), Anders Boye Knudsen (b), Rasmus Hvelplund (s), Andreas Ohrt (klaver/synth) og Severin Perch Kibæk (d/perc) + gæster; Line Klinke Solina (voc), Viktoria Søndergaard (vibrafon), Erik Lunde (tp), Jonas Enevoldsen Andreasen (bs), Lise Ørskov (voc) + Gospelkor
