Der er en stor selvsikkerhed i den unge del af dansk jazz anno 2026. En af de ledende konstellationer i den mere sofistikerede del af jazzen er trioen Kosmos Trio. Alene trioens leder, pianisten Frede Holger Thorsens cover-noter sender et signal om, at vi her har at gøre med et musikalsk produkt, der er i direkte kontakt med de højere magter.
Med denne udgivelse slår Kosmos Trio fast at trioens musikalske udtryk ikke nødvendigvis skal indeholde hverken harmonisk, melodisk eller rytmisk udvikling. Det er det klanglige der betyder noget. Jeg bliver sendt tilbage til 1970ernes udgivelser af norske musikere på det tyske pladeselskab ECM. Frirytmiske forløb uden nogen egentlig hverken retning eller stærkt musikalsk indhold. Kort sagt irriterende, indadvendt, arrogant og til en vis grad tidsspildende musik…
Kosmos Trio nærmer sig det ovenfor nævnte musikalske udtryk. En række harmoniske forløb som ikke fører nogen steder hen og hvis sammenhæng ikke peger på hvad musikerne egentlig vil med deres musik. Holdt i et nærmest konstant mol-domineret udtryk er der heller ikke den store glæde at spore.
Det er helt tydeligt at de tre musikere kan deres instrumenter. Men jeg kunne ønske mig, at de fremover ville bruge deres kunnen til at udfordre sig selv og lytterne med musik, der indeholder mere fysik, kraft, glæde og fremadrettethed, i stedet for at blive stående i den evigt gentagende og uudviklende sig-selv-nok-hed, der fylder denne udgivelse.
AF NIELS CHRISTENSEN
Frede Holger Thorsen (p), Martin Brunbjerg (b), Jesper Lørup (dr).