Af Kurt Baagø
Dette er ikke en anmeldelse, men nogle personlige reflektioner
Det er ikke til at bære, at Laura Illeborg pludselig døde den 1. oktober sidste år, bare 55 år ung. Laura døde af en hjerneblødning lige midt i, at hun gjorde det, hun elskede højest i det jordiske liv, var ude at synge og spille.
Mon ikke Illeborgs lange ægteskab med Jakob Kvist og de børn, de fik sammen, ligeledes rangerede som det, hun osse elskede højest?
Nu har vi fået en gave i form af Laura Illeborgs sidste album, det 12. i dusinet, Falder Du, et samarbejde med den geniale komponist og pianist, Frans Bak.
Bak komponerede al cirkusmusikken til det, øv, nu hedengangne Zirkus Nemo og grandprix-vinderen, ”Danse I Måneskin”, sunget af Trine Dyrholm i 1987. Blandt meget andet.
Yderst vellykket samarbejde
Falder Du er ét af Laura Illeborgs allerbedste albums i karrieren, der begyndte i 1996 med tre succesfulde albums, Lyv Mig Verden Lys, og Sværger Og Love (98) og Lidt In Love (2002).
Da Laura Illeborg kom frem, blev stilarten kaldt ’lys nordisk visepop’. På den sidste plade synger hun stadig nordisk visepop, men knap så lys:
“Måske er det mig, der er halvfuld af længsel, mærker mit rustne hjerte hænge i sit hængsel”.
Synger Illeborg i ’I den Ellevte time’.
Længsel / hængsel fornemt, ikke hørt før, som rim.
Laura Illeborg var og er på Falder Du, én af vores bedste, dygtigste rimsmede, en sproglig begavelse langt ud over det sædvanlige, For Dælen da, hvor Laura kunne lege med det danske sprog, som ingen anden.
Det fyger med altid selvopfundne sprogblomster, overrumplende, ikke før hørte, vendinger i Laura Illeborgs sidste sange. Vendingerne og sprogblomsterne står i kø.
Illeborgs sidste sange er fulde af melankoli, sårbar- og skrøbelighed. Jeg har aldrig hørt Laura Illeborg, før på dette album, synge så intimt, skrøbeligt og sårbart.
Flere steder nærmest med gråd i stemmen.
Svært at holde tårerne tilbage
Flere af sangene er lige til at tude over, ligesom det er svært at holde gråden og tårerne tilbage over, at Laura Illeborg aldrig kommer til at skrive og synge flere sange.
I det hele taget har jeg svært ved ikke at komme til at læse sangene ind i sanger/sangskriverens utidige død. Opfatte dem som om, hun vidste, at døden lurede lige om hjørnet, med titler som ”Skal Jeg Aldrig Se Dig Igen”, ”I Den Ellevte Time” og ”Det Ved Gud”.
Men selvfølgelig vidste Laura Illeborg ikke det, da hun skrev dem.
Illeborg omgav sig på sit posthume, sidste album et hold af nogle af fineste musikere, vi har; Frans Bak klaver, Kasper Tranberg, trompet, Mathilde Bondo, violin og selveste guitaristen, Knud Møller, for at nævne solisterne.
De spiller alle smukt og indfølt, følsomt, digter med og understreger sangenes stemninger.
Falder du efterlader mig vemodig, melankolsk og grådlabil.
Sådan kan livet ofte være. Især når et menneske forlader os, alt for ung.
Men, I grådens time, kan jeg heldigvis ikke undgå at minde mig selv om, hvilken skæv humor Laura besad, i sangene såvel som, når man mødtes med hende. Jeg var så heldig at interviewe Laura Illeborg en del gange.
Hver gang, når vi var færdige med et interview, hang vi ud og fandt noget at skraldgrine over. Og klogede os på livet. Laura var en tænksom kvinde, et livsklogt menneske.
Hun var en sjov og begavet kvinde, men altid med et melankolsk blik på livets alvor:
“Den gode latter er den, der kommer gråden i forkøbet”.
Jeg elskede Laura Illeborg, som man nu kan elske et menneske, man “kun” har mødt i professionelle sammenhænge.
Jeg elsker Laura og Frans Baks album, og jeg elsker, at hun nåede at skrive, synge, og indspille synge disse sårbare og mørkere sange, the dark side of Laura Illeborg
Hvordan mon Laura Illeborg nu befinder sig i sin himmel? ”Det Ved Gud” måske, sangtitlen på Laura Illeborgs slutsang på farvel-albummet.
Tak Gud for det.
Albummet er udkommet digitalt den 14. marts 2025 via Storyville Records / Exlibris Musik