Af Erik Jensen
Vi lever i usikre og truende tider, derom kan selv den største nyhedsfornægter ikke være i tvivl. Men der er dog visse konstante stadigvæk. Hvoraf en af de mest behagelige er, at Love Shop hvert andet år – de ulige af slagsen – udgiver et nyt album af tårnhøj musikalsk kvalitet. Med poetiske drys til eksistentiel melankoli som ‘Hjertet er en hovedløs landevej’, “Min yndlingstid på dagen/ er når dagen går på hæld” og “Der er kun en ting jeg mestrer nu/ det er den kunst at sige farvel“.
Heldigvis er der (sprog)blomster nok at plukke på ‘I love you, goodbye’. De ender i “Den blå buket af aftener/ der brænder på et bord”. Kan vel være, at livet går og vi forfalder, men i det mindste kan man skildre livets glidebane med skønhed, kunne vel være et motto for Love Shop. Der minsandten nu har leveret 15 album fra et egentlig ganske afgrænset område på den musikalske midtbane, et sted mellem indie pop og synhdrevet rock. Det gør de selvsagt også på det nye udspil med vægt på den sidste del af masterplanen Hvorfor skulle man også ændre på et stramt, men særdeles holdbart koncept?
Taget i betragtning, hvor meget det har fyldt på sociale medier, at Love Shop har skiftet Mika Vandborg ud med Rune Kjeldsen på guitaren, må det berolige mange, at ‘I Love You, Goodbye’ indledes af en cirklende figur på… guitar. Det forekommer nærmest som en ironisk kommentar til guitarpolemikken, som understreges af, at albummet er det mest synthprægede fra den kant i lang tid.
Sådan er det naturligvis ikke, for albummet var indspillet, inden Love Shop sagde goodbye til guitarist Vandborg og erstattede ham med en anden af de største kunstnere på det instrument i Danmark, Rune Kjeldsen. Som i øvrigt også tog sig af guitarerne på det sidste album. ‘Europa Blues’. Så var det op til Mika Vandborg at gøre ham kunsten efter ved koncerterne.
At skiftet er en fordel, fordi Love Shop nu har en guitarist, der er mere i sync med bandets musikalske stil, understreger Rune Kjeldsens guitarsolo – ja, sgu solo – mod slutningen af den stramme og korte vinder af en sang, ‘Sølvstjerner af guld’. Sangen kom løbende forud som single og sætter også afstemningen for hele albummet med den afsnubbede, men ikke desto mindre smukt overbevisende poesi i teksten af Jens Unmack, der trods alt ikke helt overraskende “savner Muren i Berlin mere end du tror”.
Ak ja, den gamle verden, som nogle af os kendte og som måske var mere overskuelig, fordi uroen og angsten i det mindste var sat i systemer som politiske ideologier og buret inde bag Jerntæpper og en mur. For fire år siden på ‘Levende mænd i døde forhold’ var det ‘The Troubles’, den langstrakte irske konflikt, Love Shop så tilbage på. Nu er det så det delte Berlin.
Og hele det liv, man kan slæbe ind i entreen som tunge poser fra en indkøbstur, for at synke sammen på gulvet og bare glo op i loftet, mens man konstaterer:”Min yndlngstid på dagen/ er når dagen går på hæld”. Jens Unmack lader melankolien synke ned igennem sangens poppede tempo og stemning. Den får lov at strømme helt ned til ‘Den lyse undergrund’ under Dalgas Boulevard på Frederiksberg. Her udfolder albummets store ballade af samme navn sig, blødende fra alle den overlevende og langvarige kærligheds fortrængninger og andre overlevelsesmekanismer.
Jeg kan ikke forestille mig andre end Jens Unmack, der ville kunne synge sine linjer: “Hvis du går i stykker i den lyse undergrund/ skulle jeg samle hvert et skår” og noget andet band end Love Shop spille melankolien så langt ind i krop og sjæl, at poesi og melodi bliver fysisk. Som en følelse af angst for alt det, vi kan og vil miste og den ærlige kærligheds vedvarende kraft og varme på den anden side. Det er uimodståeligt i al din dybde. Og derfor gør det ikke noget, at vi har hørt beslægtede sange fra Love Shop i andre inkarnationer tidligere.
Der er et skæbnefællesskab mellem sangene og selve skæbnen, som kigger frem bag flere af sangene, der synes undfanget i tusmørket og draperet med den samme grønne mos, der har det med at skyde frem på kirkegårde. ‘Et kors i dit vindue’ er en af de melodisk veldrejede sange, hvor Døden synger med i noget, der lyder som endnu en svanesang, her for “Anne og Julie” fra Krystalgade 19. Måske var de jøder, måske tog Anden Verdenskrig livet af dem, måske…
Hele side to på albummet er præget af en følelse af et langsomt og langt farvel. ’21 gram’, som skulle være sjælens vægt uden det afsjælede legeme, indledes af en begravelse og linjer som: Sov – drøm blev dit sted – ingen mere kan nå/ drøm – drøm for dig selv – sov kun jeg vil gå.
I titelnummeret er hovedpersonen på besøg i sin yndlingsby. Selv om Jens Unmack knappe lyrik er omtrent så svær at afkode som manualen til et atomkraftværk på kinesisk, gætter man næppe forkert, hvis man siger Berlin. Her starter vi med den førnævnte konstatering af kun at mestre afskedens kunst, fulgt af konstateringen: kun værdig sorg vil stå som afskedskys/ bag det blafrende gardin.
Derfra fører vejen til en landsby uden flag på halvt, selv om man vil “lægge Marianne ned”.
Mod albummets slutning bliver forbindelsen mellem Døden og den lurende afsked i den kærlighed, der ligesom livet kan slutte, som et knips med fingrene, endnu tydeligere. Gennem tårers salt/ følg dem gennem alt/ det er for livet/ det er kun livet.
Til sidst finder vi vores hovedperson i “ventesalen”. Snart skal et fly lette og flyskrækken og angsten for at miste livet og de dulmende røde dråber fra en flaske trænger gennem sangen sammen med håbet om, at det trods alt vil gå. Lidt endnu.
Vemodet fra ordene giver genklang i musikken. Men det er som Love Shops melodier er blevet kørt gennem et renseri og nu fremstår mere funklende i al deres synthesizer-bårne, enkle renhed. Det kan næppe blive mere tydeligt end i ‘Frem for at gå’, en genopdagelse af ‘Uforelsket’, der først mødte os på ‘National’ i 2003. Her er der tændt et lys for den i et arrangement, som fjerner den mørke neurose, der skød op fra den gamle version.
Enkeltheden og det lysere udtryk går igennem albummet. Jeg skulle lige vænne mig til det og frygtede i første lytning, at letheden i udtrykket også gør det overfladisk. Det er på ingen måde tilfældet. Dagene løber fortsat som heste på vej ind i det evige tusmørke og dannebrog er altid på halv – bare for en sikkerheds skyld – hos Love Shop. Den bedste leverandør af aftensange til det danske folk.
Love Shop spiller en enkelt koncert i Falconer på Frederiksberg lørdag den 6. december for at markere udgivelsen.
Jens Unmack (sang), Mikkel Damgaard (keyboard, producer), Thomas Duus (trommer), Nis Tyrrestrup (bas), Rune Kjeldsen (guitar).
