AF NIELS BERING LARSEN
Som en delingsfører, der beordrer sin deling til at marchere, møder vi den dansk-estiske komponist og saxofonist Maria Faust på albummet Marches rewound and rewritten med ensemblet Maria Faust Sacrum Facere. Fausts rolle som delingsfører fungerer som komponerende og retningsgivende kunstner på albummets ni numre, hvor hun støttes af en taktfast deling, der samlet bidrager til en potentielt politisk kommentar om den destruktion, der ses mange steder i verden, men også den determinisme, der skabes af den åndelige styrke i folket.
Fausts ensemble udgøres af et orkester bestående af stærke musikere, som Francesco Bigoni (tenorsaxofon, klarinet), Anders Banke (basklarinet, barytonhorn), Kasper Tranberg (trompet), Mads Hyhne (trombone), Jonatan Ahlbom (tuba), Peter Ole Jørgensen (stortromme) og Emanuele Maniscalco (lilletromme).
Som albummets titel afslører, er kompositionerne bygget op af dekonstruktioner af den militære march, og derfor har lilletrommen en meget fremtrædende rolle gennem hele albummet. Det er i mødet mellem den militante orkestrering af ensemblespillet og den taktfaste lilletromme, at grundstrukturen dannes i albummets forskellige kompositioner. Som en delings march på række starter flere af albummets numre med en unitonal åbning og bygges herfra op i bredere tematiske brudstykker, der enten opleves som rytmiske elementer, klangmæssige fraseringer, vokale tilråb eller imiterende rytmikker mellem de enkelte dele af ensemblet – ofte med enten Faust eller Maniscalco som bestemmende for den givne retning. Tolkningen af denne faste form i opbygningen kan være de forskellige personlige fortællinger, som lever i samtidens destruktive tilstand, og som albummet ønsker at synliggøre, som en politisk kommentar til verdens tilstand.
Determinismen, der fortolkes i de mange dissonerende harmonier og indlagte folkeråb, demonstrerer en anden del af albummets styrke. En fortælling om, at folket i sidste ende vil sejre. Denne folkelige sejr kunne dog være mere tydeliggjort, hvis der var gjort plads til improvisationer fra flere af ensemblets mange stærke solister.
Maria Faust har med dette album, ligesom med flere af hendes tidligere albums, endnu engang markeret sig med et kunstnerisk bidrag og en politisk kommentar til samtiden. Konkret har hun med dette album modtaget årsprisen 2025 fra den tyske (samt østrigske og schweiziske) sammenslutning af musikkritikere og journalister, “Preis der deutschen Schallplattenkritik”.
Den omvendte march giver lytteren en ny oplevelse af, hvordan den militante musik tilbage fra John Phillip Sousa kan bruges i en fortolkning af den destruktion, som marchen i sin oprindelige form skulle være med til at motivere. Det giver lytteren et perspektiv og en forståelse, som kræver opmærksomhed, men som efter opnået forståelse bidrager med et velkomponeret eksempel på, hvordan kunsten kan kommentere den åndelige styrke og determinisme i folket.
Maria Faust (altsaxofon), Francesco Bigoni (tenorsaxofon, klarinet), Anders Banke (basklarinet, barytonhorn), Kasper Tranberg (trompet), Mads Hyhne (trombone), Jonatan Ahlbom (tuba), Peter Ole Jørgensen (stortromme), Emanuele Maniscalco (lilletromme).
