Af Jørgen Nielsen
Tungemål betyder sprog. De forskellige talte sprog eksisterer normalt inden for afgrænsede områder, og skal vi begå os uden for vores eget område, må vi beherske flere tungemål. Det gælder også, når vi skal forstå forskellige musikalske sprog, men her er musikkens ordløse sprog i stand til at krydse grænser, hvis man formår at lytte og tolke.
Guitaristen og komponisten Mark Solborg er med sin dansk/argentinske baggrund både optaget af den sproglige og musikalske kommunikation, og den smukt udstyrede udgivelse CONFLUENCIA er seneste led i det, Solborg kalder sit platformsprojekt Tungemål. Vi oplever her fire stemmer, der fra hvert deres udgangspunkt, skaber en unik lytteoplevelse over ni spor. Alle, på nær ét, komponeret af Mark Solborg. Det sidste er krediteret hele gruppen. Alle bidrager med deres personlige stemme; Solborg sammenligner det med floder, der flyder sammen til én – konfluerer, heraf værkets titel CONFLUENCIA.
Undertegnede har oplevet Mark Solborg i flere forskellige sammenhænge; free jazz med trompetisten Herb Robertson og saxofonisten Evan Parker, og til kirkekoncert med klarinettisten og saxofonisten Francesco Bigoni og Simon Toldam i Aarhus Domkirke. I det mægtige rum opførte de et værk, der var tilpasset rummets efterklangstid på hele seks sekunder. CONFLUENCIA læner sig mest op ad sidstnævnte; albummets overordnede stemning er ro; dybe åndedrag og harmoniske lydflader, afvekslende med unisone melodiforløb. Musik med indbygget uendelighed, men alligevel strammet op i kortere forløb.
De enkelte musikere imponerer på et fælles fundament
Den portugisiske trompetist Susana Santos Silva har en formidabel blæseteknik; hendes mundstykke leverer både bløde klange, fanfarer og hvislende intense luftstrømme, der er som en forlængelse af hendes åndedrag. Norske Ingar Zach har udviklet sit eget sprog på slagtøjet; en bastromme sættes for eksempel i vibration og udsender nærmest subsoniske stød, der ildevarslende som fjern torden blander sig i lydbilledet. Men også sært beroligende, som den lyd, elefanter bruger i deres fjernkommunikation. Simon Toldams klaver er som en klippe af velovervejet ro i lydrummet, og karakteristisk for hele ensemblet er, at musikken ikke er opbygget som en rampe for individuelle præstationer. Som kapelmester og guitarist kunne Solborg måske unde sig en heltesolo, men det er ikke hans ærinde. Klangene fra el- og akustisk guitar indgår i den kontinuerlige samtale, der foregår i det næsten sakrale rum, der er selve rammen for denne udgivelse. En dæmpet, nogle gange hemmelighedsfuld hvisken, andre gange dulmende og smuk i al sin enkelthed. Lyden af den traditionelle akustiske Harmony-guitar taler, gennem hans brug af alternative stemninger, med en mere universel stemme. Er vi i Mellemøsten, Afrika, eller måske Brasilien? Diskrete elektroniske understrømme binder musikken sammen, og flyder med de akustiske instrumenter gennem de højloftede rum. Som lytter lader man sig føre igennem salene, stadigt draget mod at høre, hvad der gemmer sig bag næste hjørne.
For Mark Solborg er der en sammenhæng mellem øret og øjet, og coveret, specielt på den transparente vinyludgave, er værd at fordybe sig i. En engelsk planteanatom ved navn Nehemiah Grew tegnede i 1600- tallet tværsnit af plantestængler, som han observerede i sit mikroskop. Ud over at være grafisk smukke, taler den minutiøse gengivelse af de botaniske netværk også ind i pladens koncept om, hvorledes forskellige kilder flyder sammen og bliver til nyt liv. Som påfuglefjer i et mikrokosmos breder de detaljerede gengivelser sig på inder- og ydercover, og der skal herfra lyde et højt hurra for denne cadeau til den klassiske coverart; en del af den samlede lytteoplevelse, som næsten har været glemt i en streamingtid. Den 6. stjerne er tilegnet denne indpakning af et i øvrigt stort værk.
Susana Santos Silva (trp)
Mark Solborg: (g, elektronik)
Simon Toldam (p, key)
Ingar Zach (perc, vibr. membraner)