Som et ikke-religiøst menneske stiller jeg mig skeptisk over for musik, som angiveligt er religiøs, med mindre den er skrevet eksklusivt til afspilning i en kirke eller lignende. Det gælder også i jazz. Det forbliver en påstand, når musik skal være religiøs eller skal fylde lytteren med en religiøs følelse. Den er, hvad vi får at vide, at den er. Vi har altid hørt, at John Coltranes værk A Love Supreme er en stor religiøs åbenbaring, men havde han nu brugt værkets sidste del-titel “Alabama”, og havde sagt, at det hele var en hyldest til Martin Luther King, ja, så havde det været det! Den havde vi ædt – uden at det havde svækket værket, for stort var det, og stort er det med vores mundharmonika-vidunder Mathias Heise og DR Big Band.

I Heise har vi et usædvanligt talent – ikke bare på det usædvanlige instrument – den kromatiske mundharmonika – men også som fremragende arrangør. Det er lykkedes ham og DRs big band at skabe en helt ny og vild version af Coltranes værk. Det blev præsenteret ved koncerter allerede før indspilningerne i slutningen af februar 2025, og anmeldelserne var vist forrygende! Jeg tror det gerne, når jeg hører skæringerne “Resolution” og “Pursuance”. I den første har Heise transkriberet Coltranes solo for orkestrets saxsektion, og det lyder fantastisk – og i tider, hvor den slags næsten er forsvundet, swinger det! Ligesådan i “Pursuance”, hvor nogle af orkestrets fine solister i højere grad får lov til at boltre sig – ikke mindst de to tenorsaxofonister Hans Ulrik og Karl-Martin Almqvist med den altid stabile trommeslager Søren Frost hårdt swingende neden under. Og for dem, som skulle være i tvivl om Mathias Heises overlegenhed som virtuos, viser han lige, hvor skabet skal stå i den efterfølgende kadence. Det er en mageløs oplevelse og et mageløst album.

AF JENS JØRN GJEDSTED

Mathias Heise (kromatisk hca) DR Big Band