Af Erik Jensen
Lige siden, jeg i sin tid stod af 4-toget fra det mørke Vestjylland og flyttede ind på det Vesterbro, der dengang var tændt op af neonlys natten lang, har Vesterbros Torv hørt til mine absolutte københavnske favoritter. Jeg sad der såmænd i den sene eftermiddags sol et par timer, før denne anmeldelse blev skrevet med en kop kaffe og tænkte på den yngre version af mig, der fuld af forventninger indtog pladsen, og min første fadøl på den første københavnske aften netop her på brostenene.
Ak ja, sådan kan man møde sig selv, krydse sit spor og mindes den lange afstand mellem dengang og nu. I 2006 mødte en anden tilflytter også tidligere versioner af sig selv og en ny udgave på netop det torv. Fristelser og frelse flår i Michael Falch, så blodet sprøjter og hælene slår gnister på brostenen i en perfekt struttende og sejt dansende rocksang ‘Over Vesterbros Torv’. I en af de bedste sange, der er skrevet til hovedstaden, fik Michael Falch dengang for næsten tyve år siden placeret sig selv i en geografi mellem fortidens misbrug, fortielser og løgne og en mulig eksistens som ædru, men stadig vital og vild rocksanger. Det kan man overbevise sig om ved at vende den nyudkomne vinyludgave af albummet om til side 1 og høre ‘King Baby’, hvor selvindsigten næsten snerres ud: “King baby jeg er en hund efter hæder og ære”. En hund, som vil gøre alt for kompensere for “det højeste gennemsnit i lavt selvværd”.
Det er mødet mellem de to forskellige epoker af Michael Falchs voksne liv, der gør ‘Falder du nu’ til et så fantastisk album. Også i genbesøget står det ud af stort set hver eneste tone, hvor meget der er på spil i skæringerne her. Kunne det lade sig gøre for Michael Falch at cutte forbindelsen til de alkoholiske stimulanser, han havde tyet til som brændstof for at kunne komme langt nok ud i rockens mytologi som notorisk vildmand på kanten af scenen med fare for at skvatte ned eller sammen hvert sekund og stadig bevare sin aura af autentisk rockdyr? Det kunne det i den grad. De blå tåger fra flaskerne er afløst af en ny nøgternhed i sange som den smukke ‘Din barndoms blå tatovering’, men der brænder tydeligvis stadig “en helvedes ild i mit sind”, som Michael Falch også synger. Den indre ild og skaberkraft kan hverken skabes af stimulanser eller slås ned ved at droppe dem. Netop ‘Over Vesterbros Torv’ i skøn samklang med duetpartner Allan Vegenfeldt og ‘King Baby’ bør befinde sig i enhver kanon eller samling over de bedste danske rocksange med stort R.
Albummet ‘Falder du nu’ har siden udgivelsen i 2005 stået som en af Michael Falchs absolutte højdepunkter, hvorfor det er så fordømt godt at få det udgivet på vinyl for første gang. For netop den konsekvent insisterende rock fra Michael Falch, der ikke havde været mere intens siden Malurt, gør sig så godt i dette format. Lidt skeptisk sender den yngre version af sangeren et skævt blik ud på verden fra coveret, hvor skyggerne i Falchs ansigt antyder, at nu får vi hele balladen smidt lige i vores egen tryner. Tag det eller lad det ligge. Men du kan ikke ignorere det.
Efter en pladepause på fem år, var Michael Falch gendannet som menneske og nu genrejst som sangskriver og sanger med vigtig og central placering på de danske scener. Med en ny ærlighed i en nådesløs og ofte nøgen sangskrivning, der flåede familieportrætter ned fra væggen med en energi, som var de hemmeligheder, man endelig har afsløret og nu kan smide ud med et højlydt suk af glæde. For det er snarere en befriet sjæl, end en tungsindigt angrende grædemand, der for eksempel tager med på togtur gennem landet, i det Tom Waits fabulerende titelnummer med en fordømt forførende togstewardesse, som lokker den rejsende med lidt af hvert. “Måske sku jeg alligevel be’ om en enkelt fra baren/ Man skal jo ikke være hellig, bare fordi man er lidt erfaren”, funderer Falch i sit togsæde, hvorfra stewardessen mildt sagt også udsættes for det nu så stigmatiserede male gaze. Det var en anden tid, men den havde Michael Falch netop forladt og afviste naturligvis fristelserne.
Tværtimod lader han alt det forlorne og de falske smil på familieportrætterne falde som rødvinspletter på gulvtæppet i ‘Min historie’. En pil fra kærlighedens svigtede gud, Amor, mod det nedarvede misbrug i familien, der slutter med et tryglende ekko fra det desperate barn: “Du må ikke gå nu far, lad nu være/ du må ikke dø nu mor, stop nu, træk vejret”. Der er mange af den slags sproglige glasskår spredt ud over de sange, som skiftevis snittes op og samles møjsommeligt sammen igen af et effektivt rockende hold af musikere under ledelse af en stålsat guitarist og producer Jacob Binzer.
Det er vidunderlig hård råkost uden nogen som helst formildende sødemidler. Her mødes skrål med stål og i musik såvel tekst skæres alt overflødigt bort. Michael Falch klinker selv skårene i ‘Min historie’ med den nøgterne konstatering: “Men jeg må tilgive hvert sekund, hvad prisen end skal være”.
I nutiden er det sjovt at genhøre Michael Falch i et så rocket univers et halvt års tid efter, at han udgav det smukke, blidere poetiske og livsfilosofiske ‘Drømmene’, et sent mesterværk i karrieren. Skulle man samle Michael Falch og Malurts album på en slags stamtræ, ville ‘Falder du nu’ hænge på en af de øverste grene sammen med ‘Drømmene’ og ‘Pludselig alting samtidig’ fra 2016. En stor glæde at have det tilbage i sit rette format, vinylen. Også som et strålende eksempel på, hvordan genudgivelser kan ramme et måske lille, men væsentligt hul i musikhistorien.
Den på sammen måder charmerende og overraskende bølge af sort, rund succes i vinyl, må ikke gå på grund i stadigt mere kommercialiserede begivenheder som Record Store Day, der risikerer at overflødiggøre sig selv med flere livealbum med David Bowie i stedet for at finde savnede danske pletskud som dette frem. Et andet eksempel på noget, der bør findes på vinyl er filmaktuelle Miss B. Havens sidste album, ‘Suk & Stads’. Frem fra gemmerne med det, Warner Music!
Indtil da rocker jeg gerne ud med Michael Falch og det elektriske hegn. Bedst som man tror, at han havde opgivet sin mere hymniske sangskrivning lukker en af de bedste forsøg i den genre, ‘Kalvehave Mark’ albummet ved at sende hele molevitten tilbage igennem historien så til himmels med lyse såvel som tunge minder. “Jeg går på en jord blød af levende minder – af visne blade og nedfalden frugt. Årtusinders somre og græsplæners dufte – af flokke af ulve og hjortenes flugt”. Så smukt svævende henover de sydsjællandske marker, fuld af levet liv og nye håb. Falder du nu? Jamen, i så fald kun for at rejse mig og gå stærkere videre.
