Hollandske My Baby, der bestu00e5r af su00f8skendeparret Cato van Dijck (vokal, bas-guitar), Joost Sheik van Dijck (trommer, vokal) og Daniel u201dDa Freezu201d Johnston (guitar), er en trio, der i den grad har skabt deres helt egen unikke lyd med et udtryk de selv kalder u201dRoots driven hypnotic dance musicu201d

Pu00e5 scenen er de blot de tre og deres hu00e5ndspillede instrumenter- og su00e5 bruger de loops i linde u2013 men betagende og balancerede – stru00f8mme. Musikken er oftest i et leje, som en farverig fest pu00e5 sitnhu00f8jdepunkt. Grundlu00e6ggende tempofyldt med fuldfede beats og grooves, som mannogsu00e5 mu00f8der det indenfor techno, disco og funk. Der er tilsat psykedeliskenanstru00f8g u2013 som gerne tager afstikkere til afrikansk blues og orientalske klange.n

Cato van Dijck synger intenst, glu00f8dende og energisk u2013 men rummer ogsu00e5 de dybere toner u2013 hvilket man f.eks fik pu00e5 hu00f8rt pu00e5 stu00e6rkeste vis i det mere jazzede og nedtonede nummer u201dShadow Danceru201d u2013 hentet fra deres seneste og fjerde album u201dMounaikiu201d.

Det var i u00f8vrigt titelnummeret fra seneste album, der u00e5bnede festen, og sikrede at de godt 100 tilskuere fra fu00f8rste minut blev effektivt masseret med et nu00e6rmest hypnotisk beat og et gyngende groove, som det var fuldstu00e6ndig umuligt at stu00e5 stille til. Det blev dog allerede overgu00e5et i su00e6ttets tredje nummer u201dSupernatural Aidu201d u2013 der i den grad fik svedperlerne frem hos alle i det saunavarme lokale. Men hellere svede u2013 end vu00e6re nede u2013 og denne koncert med My Baby var 90 minutters rendyrket optur.

Der var klu00e6delige stemningsskift undervejs u2013 som nu00e6vnt i u201dShadow Danceru201d u2013 men ogsu00e5 i det efterfu00f8lgende u201dMoonshoweru201d, hvor Cato van Dijck ogsu00e5 fik givet pru00f8ver pu00e5 sin kunnen pu00e5 violin. Godt midtvejs i su00e6ttet satte den tu00e6tte trio su00e5 tryk og turbo pu00e5 i u201dIn the clubu201d, der i varmblodig grad satte klubstemningen pu00e5 kogepunktet u2013 og fik gang i selv dem med de stiveste hofter og fu00f8dder.

Herefter begyndte su00f8skendeparret at smide tu00f8jet u2013 og det klu00e6dte dem u2013 og sikrede dem et godt udgangspunkt for at holde hele vejen hjem i su00e6ttets sidste halvdel u2013 der reelt stu00e5r tilbage, som et langt hu00f8jdepunkt. Ikke mindst aftenens to sidste numre u2013 hvor Cato van Dijck inden opfordrede publikum – u201dLetu2019s build it up together u00a0and Letu2019s give us 400%u201d. Og det skal da svagt antydes, at det var hvad der efterfu00f8lgende skete.

Dru00f8mme-guitar fra Daniel u201dDa Freezu201d Johnston u2013 og bankende effektivt spil fra Joost Sheik van Dijck u2013 fik lov at folde sig ud i ren jam-session tilstand u2013 og da det hele endte havde de faktisk spillet 10 minutter lu00e6ngere end der stod i den oprindelig plan. De blev u2013 ligesom publikum grebet af stemningen, af varmen, og helt sikkert af selve musikkens dunkende puls u2013 og til sidst blev Cato af sin bror endda bedt om at spille en bassolo, hvilket hun angiveligt aldrig havde gjort fu00f8r! Men som Joost tu00f8rst konstaterede u201dEvery mistake is just Jazzu201d. Det bliver ikke bassoloen, at aftenen vil u00a0blive husket for u2013 men den vil blive husket for stort set alt andet, der skete pu00e5 den halvanden time lange svimlende og himlende heftige musikalske rejse i et hypnotiserende og dragende univers.

Ingen tvivl om at My Baby er fremragende pu00e5 deres studie album, men det er nu00e5r de er LIVE at det hele virkelig eksploderer. Roskilde Festival kan ikke lu00e6ngere tage patent pu00e5 the orange feeling u2013 den har My Baby i sju00e6lden hu00f8rt grad ogsu00e5!