Nyheder

22. januar 2026

Nyt album fra Cort Lunde

Et musikalsk møde med guder og helte

Skrevet af Mads Kornum

I morgen den 23. januar udgiver den elektroniske jazzduo Cort Lunde albummet Mythos på vinyl – et værk inspireret af enestående mytologiske fortællinger og skabt i tæt samspil med Thorvaldsens Museum.

Albummet udspringer af et bestillingsværk fra museet til opførsel under Copenhagen Jazz Festival 2024, hvor Cort Lunde skabte fem kompositioner dedikeret til udvalgte mytiske guder, repræsenteret i museets samling.

De specifikke Thorvaldsen-statuer, som har inspireret numrene på albummet, portrætterer blandt andet Merkur, Psyche, Vulkan, Minerva, Prometheus og Bacchus. Den udsolgte uropførelse fandt sted i museets store, imponerende forhal.

Under hele kompositionsprocessen blev der arbejdet aktivt med rummets særlige akustiske og klanglige kvaliteter – blandt andet gennem et residency, hvor Cort Lunde komponerede og færdiggjorde musikken direkte i rummet.

Vinylen er optaget live i forhallen på Thorvaldsens Museum ved endnu en opførelse under Vinterjazz 2025. Udover Cort Lunde medvirker musikerne Laura Toxværd, Maria Jagd, Signe Stranddorf og Josefine Larsen på indspilningen.

Pladereception i København

Duoen debuterede i 2023 med albummet Flora Electronica, der fortolkede planter fra Flora Danica-samlingen, og det blev året efter fulgt op af albummet Hydrophilia, der kredser om emnet vand, og hvor Cort Lunde gennem musik undersøger, hvordan mennesker, natur og teknologi kan sameksistere i harmoni. Albummet kredser om vand.

Sidste år udkom så albummet Postkort fra Skagen der er en sanselig, musikalsk fortolkning af Skagen skabt i samarbejde med samtidskunststedet Skal Contemporary. Albummet udspringer af studieture, research og feltoptagelser og undersøger, hvordan et sted kan lyde, mærkes og forstås i vores samtid.

Med Mythos, deres fjerde album, viser de nok engang at de evner at arbejde uden for sædvanlige musikalske rammer, og med en åben og moderne tilgang til opfattelse af tid, sted og sameksistens, bidrager de med nok et soundtrack til det forunderlige og uforudsigelige liv der er, var og ligger lige forude.

Der er pladereception på udgivelsesdagen hos Davis Gallery, Bredgade 69, KBH K fra 16-19. Her kan pladen købes, og duoen giver en lille intim liveoptræden fra cirka klokken 17.30 – 17.50.

Optræder til vinterjazz 2026

Under den aktuelle Vinterjazz festival kan du finde Cort Lunde den 18. februar i Huset i Hasserisgade. Dette til en aften med hele tre stærke danske navne der bevæger jazz’ens og electronica’ens univers.
Alle tre artister har spillet sammen, både på plade og live. Denne aften kan du således helt unikt opleve Rumpistol og Cecilie Strange sammen, derefter Cort Lunde, hvorefter aftenen afsluttes med alle artister på scenen. Lunden er aldrig kort når det gælder rummer og rammer, eller ro og rytme. Støt op.

Intimkoncert hos Amager Records med Cort Lunde – Vinterjazz 2025 – Foto: Mads Kornum

Seneste Nyheder

Live | På vej

Prince tænkte som en jazzmusiker

Dokumentationen kan høres i de næste fire uger i København

Hørt live

Arsenal Mikebe – Spillestedet Alice, KBH – 31.01.2026

Flammende rytmiske bølger ramte hele kroppen

Nyheder

Signe Svendsen med Band – DR Koncerthuset, KBH – 07.02.26

En fuldtræffer af en triumf for fællesskabets værdi og berigende energi

Nyheder

Made In Wood – H15 Scene, København – 5.2.26

Bevægende nordisk ro i stormens øje

Kontakt

Adresse
All That...
c/o Sundance Publishing ApS
Gothersgade 107
1123 Copenhagen K
Denmark

CVR 27482899

Redaktion
Mads Kornum
Tel. +45 21 95 20 12
madskornum@allthat.dk

Annoncer
Susanne Benz
Tel. +45 60 60 18 88
susannebenz@allthat.dk

Kommer snart

Denne feature er under opbygning