Anmeldelser

17. juli 2025

Ostara Project: Roots

Fri musik, der fortjener at blive sendt verden rundt

Udgivelsesformat

CD/digital

Label

Rhea Records

Skrevet af Allthat.dk

Af Niels Christensen

Her er noget så sjældent som en sekstet med udelukkende kvindelige musikere, der repræsenterer Bulgarien, Polen, Tyskland, Frankrig, Ukraine og Indien, udover deres nuværende hjemland, Canada. Som naturlig følge heraf er musikken meget forskelligartet og kan ikke sættes i én snæver bås – heldigvis for det!

Fra ligefrem vestlig jazz, over voldsom bulgarsk folkesang, midteuropæisk kølig melankoli og indisk koloreret vokalekvilibrisme, er vi konstant udfordret. Men ingen behøver føle sig smidt hen i det mørke hjørne, for musikernes ganske overbevisende evne til at leve sig ind i musikken gør, at selv de mest udfordrende sekvenser fornemmes ganske naturlige. Indimellem går der måske en smule for meget ”lad os se hvor meget vi kan udfordre hinanden uden helt at miste beatet”, og så kan lyttelysten få et par hak i tuden, indtil de seks musikere på forunderligt vis finder sammen igen og begynder forfra på at genopbygge deres sammenspil.

Min favorit på denne udgivelse er vokalist Shruti Ramanis ‘Rajalaskhmi‘, der henimod slutningen stikker lidt af i frie improvisationer, men som samles op og sendes mod en stensikker, overbevisende og triumferende slutning. I det hele taget er det samlede indtryk af denne udgivelse at de seks musikere har meget på hjerte, som de med garanti får mere styr på når de går i studiet for at indspille deres næste CD.

Der er så utroligt meget talent, energi og spillelyst til stede, at Ostara Project fra Canada fortjener at blive sendt verden rundt.

Rachel Therrien (tp), Allison Au (as), Amanda Tosoff (p), Jodi Proznik (b), Valerie Lacomb (dr), Shruti Ramani (voc).

Flere Anmeldelser

Grammofon: Fabelagtige forviklinger

En sjældent livfuld sommerfugl

The Delines: The Set Up

Kuldslåede skæbner omfavnes af varme

Valdemar Rasmussen: Gode Gamle Jazz

Endnu et mega sto´e hit fra Synnejylland – musik der gør di glad

Olga Witte Organism: Trilogy of Modern Science

Musikalsk overvældet – ja, det er vildt

Jesca Hoop: Long Wave Home

Jesca Hoop er både innovativ og virkelig original.

Lasse Mørck: Lo Simple

Transatlantisk kulturmøde

Kontakt

Adresse
All That...
c/o Sundance Publishing ApS
Gothersgade 107
1123 Copenhagen K
Denmark

CVR 27482899

Redaktion
Mads Kornum
Tel. +45 21 95 20 12
madskornum@allthat.dk

Annoncer
Susanne Benz
Tel. +45 60 60 18 88
susannebenz@allthat.dk

Kommer snart

Denne feature er under opbygning