Et måske sidste farvel fra et betydningsfuldt og smukt menneske i dansk musik, som nu officielt har trukket sig tilbage fra musikscenen i livets vinter. Guitaristen Jakob Bro har i dyb respekt, stået bag en tindrende klar og ambient plade, der trækker lange tråde tilbage i Palle Mikkelborgs nærmest uendelige karriere, men som også lyser op og peger fremad. Mod et slutpunkt eller en ny begyndelse? Det må vi mærke efter og selv tage stilling til.
Fra første varme tone i introen til komponisten Per Nørgårds indledende stykke, ’At Tænde Lys’, mærker vi den velkendte ro og tryghed forplante sig. Men oplevelsen er også forståeligt blandet med vemod og alvor. Er det Palle Mikkelborgs svanesang vi lytter til? Ja, det skæbnesvangre ord er blevet anvendt adskillige gange fra anmeldere og fagfolk. Og den introverte og udåndende stemning, der hviler over musikken, bekræfter vel bare det vi alle nok har svært ved at sige højt.
Men dybest set ved vi intet. Vi kan kun forholde os til nuet og inhalere de fine, ambiente og klangrige stillbilleder. Ni stykker musik, hvoraf de syv er originaler. Noget er nyskrevet, mens der, som altid hos Mikkelborg, sniger sig ældre temaer ind, genskabt i nye former og teksturer. ’Capricorn’ kender vi især fra albummet Anything But Grey fra 1992, som blev til i samarbejde med produceren og lydmaleren Oli Poulsen. Her er nummeret så transformeret til et akustisk klaverstykke i en næsten impressionistisk iklædning, hvor Mikkelborg demonstrerer, hvor en sensibel og indlevende pianist han også kan være. Det samme gør sig gældende på ’Spring’, hvor temaet nok især er genkendeligt blandt nørderne, der stordyrkede fusionsgruppen Entrance og deres ikoniske album fra 1977. Her hed nummeret ’Poor Kathy’ og blev brugt som lydspor til kriminalfilmen Terror fra samme år.
Den aldrende Palle Mikkelborg betræder mange både velkendte og udtrådte stier på et album, der ikke bevidst kredser om død eller sygdom, men som håbefuldt søger mod et forklarende eller måske endda opklarende lys. Albummet klinger ud på smukkeste og rigtigste vis med en gåsehudsfremkaldende fortolkning af Thomas Laubs smukke melodi til salmen ’Stille, Hjerte, Sol Går Ned’. Så er vi landet sikkert og rart på et blødt tæppe af nærvær, som kun Mikkelborg kan levere det. Her bidrager også Jakob Bro med sine sfærisk sprøde guitarklange. Et dejligt punktum fra to venner, der på det sidste har bidraget betydeligt til hinandens musikalske liv.
Overordnet set er Light en vellykket og velproduceret rejse i lyd og stemning, domineret af et nøgent og indadsøgende lydbillede, hvor man har anvendt de værktøjer, der nu engang lå for hånden. Mikkelborg med sin trompet og sit flygelhorn, og sikkert mange meditative stunder ved pianoet. Hertil fortryllende harpeklange fra Mikkelborgs livslange ’partner in crime’ Helen Davies, suppleret af Thomas Li´s nedtonede og økonomiske brug af soundscapes, så det aldrig bliver anmassende. På den visuelle side er coveret smukt designet af Claus Due Studio og fungerer blidt understøttende i al sin symbolistiske enkelthed, mens man sagtens kan være den kontroversielle billedkunstner Tal Rs ligegyldige børnetegninger foruden.
AF BRIAN PETRO
Palle Mikkelborg (tp, flh, p), Helen Davies (harpe) Thomas Li (soundscapes), Jakob Bro (g, prod). Loveland Records 2026.
