Nyheder

30. september 2025

Rolling Stones-bassisten Darryl Jones går nye veje

Holder verdenspremiere for sit nye band på jazzklub i København

Skrevet af Mads Kornum

Et CV siger aldrig alt. Men det siger trods alt en del at man siden 1993 har spillet og indspillet med The Rolling Stones, og i løbet af karrieren har arbejdet tæt med navne som Madonna, Sting, og Miles Davis.

Nu træder bassisten Darryl Jones i en alder af 63, så endelig frem som bandleder i eget navn, og af alle steder sker premieren med hans nye band i København. Det sker fra den 8 oktober og hele fire uger frem på den nye jazzscene Epicurus.

Et ret unikt koncept for Epcurus, disse længerevarende forløb, som de kalder ‘artist residencies’, og tidligere har været afviklet med blandt andre Felix Pastorius. En måde, der virkelig giver musikken plads til fordybelse og udvikling, og publikum mulighed for at følge processen.

At valget til premieren blev Danmark, er ifølge hovedpersonen helt naturligt.

“Danmark har en historie med at være meget imødekommende over for sorte jazzmusikere,” siger den anerkendte bassist. “Det har en næsten 100-årig historie med det, så på en måde virker det bare rigtigt.”

Darryl Jones: The Group Field byder på Jones’ egne kompositioner samt genfortolkninger af musik fra de legender, han har spillet sammen med.

“Jeg har arbejdet med alle disse fantastiske mennesker i så mange år,” siger Jones. “Det her repræsenterer mig, der træder ind i lyset.”

Koncerterne byder blandt andet på original musik af Jones fra dokumentaren Darryl Jones: In the Blood med Jones, Keith Richards, Mick Jagger og Ronnie Woods i hovedrollerne.

Med sig på scenen har han jazzikonet Jeff “Tain” Watts på trommer og en imponerende række af dygtige musikere, som :

Jean-Paul Bourelly (guitar, Miles Davis)

Robert Irving III (piano, Miles Davis)

Isaiah Sharkey (guitar, John Mayer)

James Francies (piano, The Roots)

Bernard Fowler (vokal, Rolling Stones)

Jones griber selv mikrofonen på udvalgte numre – og spår, at publikum kan se frem til flere overraskelser.

Den endelige liste over musikere og gæsteoptrædener bliver afsløret tættere på premieren.

Men, siger Jones med et glimt i øjet: “Lad nu være med at gå glip af det. Man ved aldrig, hvem der dukker op.”

Note: Ovenstående artikel er redigeret, idet det i den første udgave fremgik, at Jones også havde spillet sammen med Daniel Lanois og Lasse Helner. Det er ikke korrekt. De har spillet med bassisten Daryl Johnston. Vi beklager fejlen.

Seneste Nyheder

Nyheder

Festivalprogrammet for NÆR 2027 klar

Trine Dyrholm, Emma Sehested Høeg, og Michael Falch indtager hovedrollerne

Nyheder

All That anbefaler …

Kommende koncerter i Odense

Nyheder

VÆRINGS MUSIKLYTTERI – august 2026

Anbefalinger af nye udgivelser med mere

Hørt! | Live

Tønder Festival lykkes med det meste

Men der er plads til forbedringer

Kontakt

Adresse
All That...
c/o Sundance Publishing ApS
Gothersgade 107
1123 Copenhagen K
Denmark

CVR 27482899

Redaktion
Mads Kornum
Tel. +45 21 95 20 12
madskornum@allthat.dk

Annoncer
Trinelise Væring
Tel. +45 40 82 33 94
trinelise@allthat.dk

Kommer snart

Denne feature er under opbygning