Af Erik Jensen
Smukt står den der, helt alene, kærligheden. Måske på en repos på den fine trappeopgang, der er fotograferet på bagsiden af Sara Indrios syvende album, Observer. På vej op eller ned? Vi ved det ikke. Men kan høre, at den kun er ledsaget af en akustisk guitar, der kærligt ledsager den lille fabel om kærligheden med titlen ’Happy End’ og den smukke konstatering: ”Keep it safe from harm/ Hold those harsh words back/ Trust me as a friend/ And either way we’ll have a happy end”.
Sådan taler – eller rettere synger – den modne kærlighed med erfaring og livsvisdom nok til at vide, hvordan den historie, som skrives i tosomhed, kan få en god slutning. Også selv om kærligheden måtte briste, men ikke gå til i dæmonernes sorte spil med sjælen.
Ganske symptomatisk for dette album fra Sara Indrio, der sammen med producer og musikalsk ledsager Lars Skjærbæk, kender sine virkemidler til bunds og formår at gøre ’Observer’ til et både enkelt og meget smukt udspil fra midten af livet. Hvilket på ingen måde betyder, at det er slut med passion og store spørgsmål. Bare lyt til mødet med en tidligere partner, ’Hello My Love’, hvor Sara Indrio med præcis poesi gør op med erstatningskærlighed, gamle følelser og personligheder. Du spørger ikke til mig og på den måde har intet forandret sig, nærmest sukker Sara Indrio i en tyst, men ikke desto mindre hjerteskærende sang. Med så afmålte virkemidler kan man nå langt – helt ind til hjertet.
Albummet er fuld af den slags observationer, der lyder så dagligdags i Sara Indrios fornemt sungne og dragende engelske tekster, men får stor betydning, når man er en så fin og – nå ja – observant iagttager og skildrer som sangskriver og sangerinden med de næsten ubegribeligt mange talenter. Sara Indrio er uddannet percussionist fra Det Rytmiske Musikkonservatorium, har turneret med et hav af store navne i både Sverige og Danmark – Bo Kaspers Orkester, Erik Gadd, Rebecka Törnquist, Cohen Tribute, Nikolai Nørlund, Niels Hausgaard, Savage Rose og Alberte Winding for at nævne nogle af dem. Men hun er jo også skuespiller, uddannet journalist og forperson for Dansk Artist Forbund.
Ja, man kan nemt tabe pusten og kæben af ren benovelse. Men så er det så meget desto mere herligt, at man kan få pulsen ned til Observer, der er så roligt, at det stråler af det overskud, så mange af os savner i vores hverdag. Derfor er det en god idé at tilbringe lid tid med Sara Indrio og Lars Skjærbæk, som i store træk har indspillet albummet alene og gjort det fremragende. Bestandig kan man trække et silkeblødt slør fra en af sangene og finde flere lag i den. Som nu for eksempel den næsten krystallisk smukke ’So Long’, der svæver ud som et blidt pust af liv i afskeden med en elsket, afdød, på Lars Skjærbæks fine fingerspil på guitaren.
En smuk afrunding på et virkelig fornemt album, der sættes i gang i den iørefaldende og begavede afsked med en by, en epoke, en kærlighed, en umistelig del af livet i ’Goodbye Stockholm’. Det er ikke hver dag, at så afklaret, helstøbt og indtrængende album dumper ned i favnen på os her i det kolde nord. Der er kun grund til at varme sig ved Observer i det bedst tænkelige samvær med Sara Indrio og Lars Skjærbæk og deres fyldestgørende gæster.
Sara Indrio står på scenen på Hotel Cecil i København den 6, maj medbringende et stærkt band bestående af Lars Skjærbæk, Ida Hvid og Mads Andersen.
