Formationen klaver, bas og trommer har igennem jazzhistorien skabt sig sin egen – ofte ret succesfulde – niche, og har været kunstnerisk platform for mange af de største udøvere. En trebenet taburet, der med ligeværdige og velafbalancerede partnere ofte frembærer meget tilfredsstillende musik. Det gælder også i dette tilfælde. Den danske pianist Simon Linnert, som undertegnede her, hører for første gang, har produceret albummet, der ifølge presseteksten er indspillet dagen efter en koncert i Christianias Jazzklub.

Spor 3, 7 og 9 er åbne, frit improviserede forløb med titlerne ’Sayeh I’, ’II’ og ’III’, og de bobler af underspillet energi, en følelse, der sikkert også har kunnet fornemmes under deres koncert. Øvrige spor rummer velvalgte titler fra Carla Bley, Paul Motian, Andrew Hill, Wayne Shorter og Thelonius Monk, og de sidste tre ud af i alt 10 er kompositioner af Linnert.

Hans pianospil er luftigt og eftertænksomt, som i udgangshymnen ’Nur-E Chasm’, og rytmisk fremaddrivende som i for eksempel ’Boo Boo´s Birthday’. Han får det rette med- og modspil af Richard Anderssons nøgterne, men varme kontrabas, og amerikanske Allan Mednards trommer, der ligger som en kogende kreativ understrøm, med et djærvt ’New Yorker-swing’, når det kræves. Tre ligeværdige partnere; naturligt nok med klaveret øverst i pyramiden.

Nogle af jazzhistoriens klavertrioen har holdt sammen i mange år; man kan håbe at disse tre får mulighed for at fortsætte samarbejdet; Sayeh er en fornøjelse at lytte til med sin blanding af ikke – fortærskede klassikere, originalkompositioner og åbne forløb med både stringens og skønhed.

AF JØRGEN NIELSEN

Simon Linnert (p), Richard Andersson (b), Allan Mednard (dr)