Hvordan lyder det, når en verden, der normalt er skjult for det blotte øje og øre, træder frem i både klang og billede? Det spørgsmål danner afsæt, når den danske pianist og komponist Simon Toldam den 17. februar præsenterer uropførelsen af det audiovisuelle værk Insecta under årets Vinterjazz i Den Sorte Diamant.

Værket opføres af ensemblet Loupe, som Toldam leder, og tager sit visuelle udgangspunkt i den engelske fotograf Levon Biss’ ikoniske superforstørrede insektfotografier. Her åbenbares en parallelverden af farver, strukturer og detaljer på følehorn, vinger og skjolde – elementer, der normalt undslipper vores opmærksomhed. Det er netop denne forskydning af opmærksomhed, Toldam overfører til musikken.

Et musikalsk forstørrelsesglas

Insecta fremføres akustisk og med en udtalt lav dynamik – nærmest i en hvisken. Men gennem et auditivt “superforstørrende” greb bliver de små, tyste klange trukket frem i forgrunden, så nye, sitrende lydlandskaber opstår. Loupe har selv beskrevet deres tilgang som “Magnified Micro Music”: musik, der insisterer på nærlytning og belønner den opmærksomme lytter.

Her er der en klar parallel til Levon Biss’ fotografiske metode. Ligesom kameraet afslører det usete, fungerer musikken som et klangligt mikroskop, hvor overtoner, friktioner og mikrobevægelser får lov til at stå frem.

Ved uropførelsen smelter lyd og billede sammen i det stemningsfulde rum, hvor Biss’ billeder kører side om side med Loupes sansende sammenspil. Publikum inviteres altså ikke blot til at høre musikken, men til at træde ind i et sanseligt rum, hvor nysgerrighed og opmærksomhed bliver en aktiv del af værket.

Klange, rum og fælles nærvær

At arbejde med lyd som noget mere end blot toner er et gennemgående træk i Simon Toldams kunstnerskab. I et tidligere interview i All That nr. 196 har han beskrevet sin interesse for de lyde og klange, der opstår mellem tonerne – de overtoner og dissonanser, der ikke nødvendigvis er komponeret frem, men som opstår i mødet mellem instrumenter, rum og lyttere.

Med kvartetten Tak For Dit Brev har han arbejdet med omgivelsernes og rummets indflydelse på musikken. Her inddrages også det, man normalt ville kalde mislyde: skramlen, bevægelser, publikums tilstedeværelse. Elementer, der ikke forstyrrer musikken, men er med til at definere den.

Den samme tankegang genfindes i Insecta. Musikken er ikke et færdigt objekt, der afleveres til publikum, men et oplevelsesrum, man træder ind i. Som Toldam tidligere har formuleret det: “Lyde og toner har brug for sjæle og ører – de skal mødes af nogen, før de er noget.”

At give slip på ejerskabet

I interviewet beskrev Toldam også sin interesse for at give slip på ejerskabet over musikken – at lade lydene finde deres egen vej og i stedet følge efter dem. Det er en tilgang, der står i kontrast til et mere mål- og produktorienteret musikbegreb, og som i stedet betoner tilstedeværelse, proces og fælles erfaring.

Denne idé spejles i Insecta, hvor musikken ikke søger at illustrere billederne direkte, men snarere eksisterer parallelt med dem. Lyd og billede påvirker hinanden, uden at den ene forklarer den anden. Publikum overlades til selv at skabe forbindelserne – præcis som når man betragter et insekt i ekstrem forstørrelse og langsomt opdager nye mønstre og betydninger.

Med Insecta fortsætter Simon Toldam sin konsekvente udforskning af klang, perception og format. Uropførelsen under Vinterjazz er ikke blot præsentationen af et nyt værk, men en invitation til at lytte anderledes – langsommere, tættere og mere åbent.

I en tid, hvor meget musik konkurrerer om opmærksomheden gennem volumen og tempo, insisterer Insecta på det modsatte: stilhedens potentiale, detaljens magi og det fælles nærvær mellem musikere, billeder og publikum.

Medvirkende:

Simon Toldam – klaver, komposition

Torben Snekkestad – saxofoner, trompet, objekter

Peter Bruun – mikro-perkussion, objekter