Af Erik Jensen
Hvordan er det at stå sådan cirka midt i livet? Derfra, hvor der – i hvert fald rent statistisk – er lige så lang vej frem mod graven som tilbage mod vuggen? Forskelligt, naturligvis, fra menneske til menneske. Men tager man sig selv alvorligt, som den fremragende norske sanger og sangskriver Sivert Høyem gør, er det et vadested, hvor det er betimeligt at stille eksistentielle spørgsmål til sig selv. Spørgsmål som dem her:
Do I fade or do I grow?/ Am I for evil or for good?/ Is the difference understood/ As it used to before?/ Nothing′s simple anymore, synger han I ‘Hollow’. Kan være, at ‘Dancing Headlights’ ikke ender med kåringer som årets album, men ‘Hollow’ er klart som en blå vinterhimmel den bedste sang, i hvert fald jeg har hørt i dette endnu unge år.
En nærmest majestætisk ballade, sat i gang af en enkel guitarfigur og båret hele vejen af den smukke melodi og Sivert Høyems magtfulde røst som en af Skandinaviens ubetinget bedste vokalister. Her med en meget fin og ærlig tekst om kampen for ikke at blive hul eller kynisk af de erfaringer, man har gjort sig i livet, når man nærmer sig de 50 år. Et strålende eksempel på, hvor fremragende en sanger og sangskriver, Sivert Høyem er.
Også på den flotte og melodisk effektive ‘Love Vs. The World’, der lyder som en født klassiker med samme svimlende udsigt til poppens stjernehimmel, som landsmændene i A-ha, indimellem får kikkerten indstillet på, er sangeren i kamp med sig selv og sit midaldrende jeg: The rooms are empty, the party’s over/ I′m none the wiser and ten years older, konstaterer han med en erkendelse, vi sikkert er mange, der har gjort.
Den flittige Sivert Høyem, der for nøjagtig et år siden udsendte sit seneste album, On An Island, imponerer igen. Ganske vist er der blot 8 sange på Dancing Headlights med en samlet spilletid på godt en halv time, men der er til gengæld kun gode numre her og ikke et eneste eksempel på fyld. Der er noget insisterende, fremadstræbende over store del af det vellykkede album – især i sange som ‘Hurdle’, ‘Summer Rain’ og den afsluttende, ‘Some Miserable Morning’, indspillet live i Dresden første gang, bandet overhovedet prøvede at spille den.
Med klar melodisk inspiration fra forbilleder som New Order, som roligt kan spejle sig i Høyems med rette berømmede band, Madrugada, har den velsyngende nordmand og et tæt, kongenialt band skabt en helstøbt forårsbebuder af et album. Sivert Høyem står suverænt på den nordiske rockscene. Han burde være en torn i øret på vores egen Steen Jørgensen med sin skaberkraft.
Fra sin position midt i livet har Sivert Høyem givet os syv album med Madrugada og ni som solist, fraregnet liveudspil. En respektindgydende indsats fra en de helt store skandinaver.
Sivert Høyem præsenterer de nye sange med koncerter den 3. marts på Tobakken i Esbjerg og dagen efter i Amager Bio i København.
