AnmeldelserNyheder

20. november 2025

SØREN KRAGH-JACOBSEN: Go’ Nat & Go’ Dag

Noget på hjerte

Udgivelsesformat

CD/Digital

Udgivelsesdato

17.10.25

Label

Exlibris

Genre

Sangskriver

Skrevet af Allthat.dk

AF JENS JØRN GJEDSTED

Kender du det? Du hører noget, som vækker en erindring om noget fjernt. Et deja-vu. Du har været der før.

En erindring om en helt anden tid – jooo, ”det var en anden tid”, som det er blevet så moderne at sige, når man skal nedtone fortidens mindre heldige gerninger. Men denne erindring er en af de gode, og efter lidt tid, går det op for mig, at jeg virkelig for lang tid siden har hørt ’Morgensang’, der indleder Søren Kragh-Jacobsens nye album. Faktisk for 47 år siden på albummet Vil du se min smukke navle. Det er den samme melodi, men stemmen…er ikke helt den samme. Den er genkendelig, men Kragh-Jacobsen var dengang ung og med den der frække, københavnske stemme, og hans akkompagnement og hele produktionen var ungdommeligt skarp og mere rocket.

I dag sniger den smukke melodi sig ind på mig på en helt anden måde. I sin tid skrevet sammen med Leif Lindskov, med den lille finesse; en halv tone op i tredje takt – blødt og diskret arrangeret med kor og strygere i samarbejde med den allestedsnærværende multimusiker Gustav Ljunggren. Så her er en sanger, som har et halvt århundrede levet liv bag sig.

Hans sang-univers er det nære og Søren Kragh-Jacobsen er mester i godnat sange med finurlige og poetiske vendinger. Som: “Drøm om sand og sukkermadder – drøm om spand og vand og pladder” eller: Go’nat dit lille vingesus – Go’nat din lille mus – Go’nat til kat og kragetæer -Go’nat til dukkehus. Han fanger de magiske øjeblikke, hvor ens dyrebareste falder i søvn. Eller den frygteligste pine i sangen ’Marie’ hvor ungersvenden står ved havelågen foran den udkårnes hus og fortryder det, han sagde fordi det var bare: “noget flokken ville ha’ at jeg sku’ sige, Marie”. Nu er han blevet en ældre mand, som husker tilbage til de smukke og tunge øjeblikke i sit liv.

Der er altid noget at hente, når Søren Kragh-Jacobsen har noget på hjerte! 

S. K.-J. (vo), Gustav Ljunggren (g, mand, mandola, mandocello, ukulele, fl., cl., bcl., p, org, kor, arr),

Jeppe Skovbakke (b), Emil de Waal (dr), Cæcilie Balling, Erik Danciu (vln), Josefine Weber Hansen (bratsch),

Jacob Shaw (cel), Jacob Venndt (hca), Sidse Holte, Katrine Muff, Anders Stig Møller, Steffen Brandt (vo)

Ex Libris EXLCD 30227. 2025. CD

Flere Anmeldelser

Grammofon: Fabelagtige forviklinger

En sjældent livfuld sommerfugl

The Delines: The Set Up

Kuldslåede skæbner omfavnes af varme

Valdemar Rasmussen: Gode Gamle Jazz

Endnu et mega sto´e hit fra Synnejylland – musik der gør di glad

Olga Witte Organism: Trilogy of Modern Science

Musikalsk overvældet – ja, det er vildt

Jesca Hoop: Long Wave Home

Jesca Hoop er både innovativ og virkelig original.

Lasse Mørck: Lo Simple

Transatlantisk kulturmøde

Kontakt

Adresse
All That...
c/o Sundance Publishing ApS
Gothersgade 107
1123 Copenhagen K
Denmark

CVR 27482899

Redaktion
Mads Kornum
Tel. +45 21 95 20 12
madskornum@allthat.dk

Annoncer
Susanne Benz
Tel. +45 60 60 18 88
susannebenz@allthat.dk

Kommer snart

Denne feature er under opbygning