Anmeldelser

18. april 2026

SOPHISTICATED LADIES with Christina Dahl & Kaare Munkholm: Limelight

Filmtoner

Udgivelsesformat

CD/digital

Udgivelsesdato

15.01.2026

Label

Gateway Music

Genre

Filmmusik

Skrevet af Allthat.dk

Det var dog en dejlig plade, der lige ankom der! Jeg vidste godt, at Charlie Chaplin var en fin komponist, men her på Sophisticated Ladies nye CD, er der så lige en flok melodier, som jeg Ikke kendte, men som Helle Marstrand fortæller mig, stammer fra nogle af Chaplins film.

De er ikke blevet så kendte som “Smile” og titelnummeret “Limelight”, som selvfølgelig begge er her.

Det er melodier fra filmene The Kid, City Lights, Modern Times, The Circus, Limelight og A King In New York. En enkelt melodi stammer helt tilbage fra 1916, og viser hvor god en komponist han var allerede i en ung alder, og at Chaplins melodier næsten altid rummede en melankoli – et vemod.  

Sophisticated Ladies behandler de ni melodier med respekt og uden de store armbevægelser. Der er mange raffinementer undervejs og musikerne er inde og ude i de forskellige numre, hvor de på skift får hovedrollen. Jeg bemærker nogle fine øjeblikke, f.eks. i “Limelight”, hvor Schmidt og Munkholm leger med akkorderne og stemningen i melodien i et fint filigran. “Weeping Willows” har noget nordisk over sig, og hvor skønt er det ikke at høre Christina Dahl simpelthen bare spille MELODIEN helt afslappet i Smile!

De mange års uafbrudte samspil (næsten 40 år) har givet de tre ladies, plus den hyppige gæst, Dahl, en særlig tone, som altid svøber lytteren i velvære – både live og som her på det nye Chaplin-album. Og så har jeg været glad for at stifte bekendtskab med en række af de mindre kendte af den store skuespillers kompositioner.

Af Jens Jørn Gjedsted

Marie Louise Schmidt (p), Helle Marstrand (b), Benita Haastrup (dr), Christina Dahl (ts), Kaare Munkholm (vib).

Flere Anmeldelser

Jesca Hoop: Long Wave Home

Jesca Hoop er både innovativ og virkelig original.

Lasse Mørck: Lo Simple

Transatlantisk kulturmøde

Lilly Hertzman: Heartshaped

Dybe tekster i farvestrålende indpakning

Claus Hempler: Ordensduks i Ingenmandsland

Sorgmuntre selvoptagelser

Jon Henriksson: Shapeshifter

Fortiden tur/retur på fornem flyvetur

GUSTAF LJUNGGREN with Skuli Sverrisson: Along The Low Road

Beroligende lyde fra hele verden

Kontakt

Adresse
All That...
c/o Sundance Publishing ApS
Gothersgade 107
1123 Copenhagen K
Denmark

CVR 27482899

Redaktion
Mads Kornum
Tel. +45 21 95 20 12
madskornum@allthat.dk

Annoncer
Susanne Benz
Tel. +45 60 60 18 88
susannebenz@allthat.dk

Kommer snart

Denne feature er under opbygning