Nyheder

5. december 2025

Stor begejstring over comeback

Buki Yamaz var langt mere end bare nostalgi

Foto: Christian Holse Salicath

Skrevet af Allthat.dk

I denne uge vendte Buki Yamaz tilbage på scenerne efter 45 års pause. Danmarks første latin/funk/rock-ensemble i en ny formation, havde i den grad masser af energi, spilleglæde og ikke mindst masser af langtidsholdbare numre. Det var en musikalsk oplevelse, der var mere end nostalgi. Det var vedkommende og vitalt i selve nuet. Vi kan kalde det nustalgi.

Journalist Kurt Baagø, der også oplevede og fulgte bandet i deres storhedstid i 70’erne, var til den første koncert hos Jazz-Jive i Vejle den 1. december, og kaldte kort sagt begivenheden ”En stor, bevægende, musikalsk oplevelse – Episk, historisk, ikonisk, forsæt selv.. ”.

To dage efter var vores reporter og fotograf Christian Holse Salicath til den anden af de to udsolgte koncerter på Hotel Cecil i København. Han var end ikke i nærheden af at være født, da Buki Yamaz sidst var aktive, men ikke desto mindre fik også han sig en vild fed oplevelse, som han her sætter lidt ord på;

”Sjovt at høre, at der var mere gang i dem live end den originale debutplade fra dengang, de var i 20’erne. Kim Sagild var rigtig god til at fortælle om hele deres historie, så alle var med, og de var bare lysende af glæde alle sammen. Det var også rørende at høre deres hyldest til min afdøde underbo Christian Sievert, både med en sjov anekdote og en sang skrevet til ære for ham.”

Buki Yamaz anno 2025/2026 består af Christina von Bülow på fløjte, Ben Besiakov på keyboards, Mikkel Nordsø og Kim Sagild på guitar, Kim Yarbrough på bas, Tira Skamby på percussion og Ethan Weisgaard bag trommerne.

Bandet spiller årets sidste koncert den 11. december på V58 i Århus.

Også i 2026 vil man kunne opleve gruppen LIVE. Foreløbig er det sikkert at de under Vinterjazz festivalen skal spille i Gentofte Jazzklub i Hellerup den 4.februar. Den 29. maj er de hos jazzværket i Brabrand, og i løbet af sommeren er de på plakaten hos først Kun for Forrykte Festivalen i Stubbekøbing, og siden hos Svendborg Jazzfestival, Copenhagen Jazzfestival og Østersø Jazzfestival, og indimellem gæster de også Århus Musikhus i starten af juli.


Alle fotos af Christian Holse Salicath – Hotel Cecil, den 3. december 2025

Seneste Nyheder

Hørt! | Live | Nyheder

AySay – Store Vega, Kbh – 09.01.26

FUNKY FORKÆLELSE

Nyheder

Bob Weir er død – 78 år gammel

Han var til det sidste i det for musikken

Hørt! | Live

KØS – Dexter, Odense, 8.1.26

Koncerten som sam-sansning, sampling som kompostering

Nyheder

SANNE SALOMONSEN 70 ÅR

Rockmama med langtidsholdbar viljestyrke

Kontakt

Adresse
All That...
c/o Sundance Publishing ApS
Gothersgade 107
1123 Copenhagen K
Denmark

CVR 27482899

Redaktion
Mads Kornum
Tel. +45 21 95 20 12
madskornum@allthat.dk

Annoncer
Susanne Benz
Tel. +45 60 60 18 88
susannebenz@allthat.dk

Kommer snart

Denne feature er under opbygning