Af rockmusikken rummer meget mere end rustikke riff, rim og remser og røvbalderytmer er historien heldigvis righoldig med eksempler på. For bag den bedste og mest langtidsholdbare rock befinder der som regel altid nogle mere end sublime sangskrivere – start bare mere Beatles, Creedence Clearwater Revival, Gasolin, Thin Lizzy, R.E.M, eller Oasis. Og så kan du ellers godt fortsætte med danske The Mukherjee Development. De falder ikke igennem. Så det sagt.
Hør bare åbningsnummeret ’The Anchor’ – der helt uforklarligt ikke er blevet et af 2025’s største radiohit på landsdækkende radio. Det lyder kort sagt af et nummer, der kunne være hentet direkte fra et Beatles ’Best of’ album. Med smukke styrere og harmonisk kor, i en tidløs rustik britpop lyd, kaster bandet fra start anker i rockhistorien og gør den til sin egen. Og sådan fortsætter det allerede på den efterfølgende stærkt iørefaldende ’Charlie Bird Parker’, der som titlen antyder på tekstsiden også rummer billedskabende referencer til et par af jazzens største.
Og sådan fortsætter bandet med at hælde i gryden, fra alverdens herligheder af forskellige inspirationskilder. Her er der ikke nogen form for kræsenhed eller fine fornemmelser for hvad der må puttes i eller hvad der efter normerne passer sammen. Musikken taler sit eget sprog, og smag rimer altid efter behag. Feel free.
Resultatet er derfor originalt, og føles i den grad relevant, nutidigt, og ja nærmest direkte nødvendigt i en tid, hvor verden mest vil klassificering og opdeling. Lad mig komme væk, og gerne til tonerne af albummets længste nummer ’United Nations’. Her er det klassisk rock a la Tom Petty, der får tilsat lette psykedeliske mellemøstlige klange, og henglemte noter fra glamrocken, hvorved en sand åbenbaring af en sang er skabt. ”I know what I want until I want something else” synger Muhherjee, og bryder samtidig de sædvanlige musikalske grænser ned i fællesskabets brede bånd og ånd. Vi ved hvad vi vil have, indtil vi opdager noget vi måske ikke vidste vi savnede, eller vi er blevet mere oplyste omkring. Livet er ikke en stationær tilstand. Et befriende åbent og farverigt nummer, der kalder på ørenlyd i en verden der mere og mere optegnes, som var den sort eller hvid. But there is more to the picture than meets the eye!
Sangskriverdelen er et til tider lidt undervurderet element i rockmusikken, der også har det med meget gerne at ville kategorisere sig selv – ofte ud fra en enten meget britisk eller amerikansk orienteret retning eller tilgang. Det tredje album fra The Mukherjee Development peger ikke i én retning. Det er kort sagt multikulturelt rock med mere.
Den primære sangskriver er Oscar Mukherjee, amerikansk født, med indiske rødder, og dansk opvækst. Og det hele kan høres på dette tredje album med bandet, der udover Mukherjee består af fire erfarne folk – der sammen eller hver for sig – sådan cirka har spillet med gud og hver m/k på den danske roots og rockscene, lige fra Peter Sommer til Hilal Kaya via Jonah Blacksmith, og alt det gode i mellemrummene.
Hvor det tidligere har været Mukherjee, der har stået både for tekst og musik, er bandet i forhold til musikken, mere involveret på dette album. Ikke mindst trommeslageren Søren Poulsen, der er krediteret som medkomponist på otte af de 11 numre, mens guitarist og multiinstrumentalist Søren Bigum har været inde omkring tre numre. Og sammenlignet med de to forrige album fornemmer man tydeligt at det har givet andre retninger og farvespil i musikken.
11 numre helt uden svage punkter, men masser af næring for både feinschmeckere og de mere frie fugle af lyttere.
Countryhjerterne vil kunne varme sig på den blide ballade ’Swear That I Saw You Smile Just Then’ og de kan så varme og fryde sig videre i det ligeledes skønne country-inficerede nummer ’Gaslight the Moon’.
Både i tekst og musik tør The Mukherjee Development at vende tingede på hovedet. Stille spørgsmål. Prikke til tidens tyngende tendenser. ’Imagination Go Ahead’ kunne være en sang skrevet af Vic Chesnutt eller Michael Stipe. Det er det niveau som udfordres på Square Up On A Curve.
Albummet lukker med endnu to højdepunkter. ’Loving You Was Like A Waterfall’ – føles lige så stærkt som Sgt. Pepper og så rørende som kun kærlighed pakket ind i strygere og elektriske guitarer kan være det, mens ’Thinking of You’ mest af alt er en af den slags simple pop/rock sange, der kun for alvor kan lykkedes, hvis det favntages af så legesyge og dygtige musikere som The Mukherjee Development nu engang er. En helhed, der finder det helt naturligt at lyden af en småfalsk fløjte skal have plads i det dragende atmosfæriske udtryk, der i øvrigt generelt hele vejen igennem løfter dette album til noget ekstraordinært på den danske musikscene.
At de så ovenikøbet beviste på sidste års efterårs-og vinter tour at de kan få sangene til at svæve endnu højere LIVE, er selvfølgelig kun et plus.
AF MADS KORNUM
Oscar Mukherjee (voc, g), Jakob Holm (g), Søren Bigum (g, pedalsteel, keys, fl), Henrik Poulsen (b), Søren Poulsen (d) + Marcus Mukherjee (v, viola), Hilal Kaya (voc), Martin Knudsen (tp), Aske Bode (keys)
