Af Jørgen Nielsen
Kombinationen af italiensk tangenttalent og dansk basvirtuositet har gennem tiden skabt bemærkelsesværdige resultater. Pianisten Enrico Pieranunzi (f. 1949) spillede sig i 90-erne ind på de danske pladehylder som prominent medlem af Mads Vindings Trio, der også rummede Alex Riel. Thomas Fonnesbæk føjer sig, som det nok vil være de fleste bekendt, til den imponerende række af danske kontrabassister, der har gjort international karriere med en spillestil, der blander ubesværet teknik og en særlig lyd; en sound, der satte standarden, efter at fænomenet Niels-Henning Ørsted Pedersen var trådt ind på scenen. I tidens løb er bassens rolle atter blevet omfortolket; ældre tiders mere rodfæstede approach er kommet til ære og værdighed igen, så man kan nyde både det tungere, mørkere spil på kontrabassen, side om side med det sprudlende og virtuose, med brug af hele instrumentets register. Fonnesbæk arbejder primært i den sidste kategori.
In Rome er et samarbejde med tre italienske navne, og rummer 11 spor, der indledes med et klassisk swingende trionummer ’Call it Love af Pierannuzi’. Bassen tager første solo, og så er vi i gang, godt pisket frem af Roberto Gattos trommer. Sådan har god triojazz lydt gennem et mere end et halvt århundrede, og det må den for min skyld godt blive ved med. ’Orphant in Rome’ er Fonnesbæks enlige bidrag på komponistsiden; en jazzvals i mol med smukt sopransax-spil af Rosario Giuliani.
Pieranunzis ’Molto Ancora’ er tilegnet den alt for tidligt afdøde italienske pianist og komponist Luca Flores, og lader piano og bas skiftevis tage føringen med følsomt melodiske indsatser, og i ’Blue Waltz’ møder vi Valentina Ranallis spinkle, klare stemme, der fortæller en utvivlsomt sød historie på italiensk. Også Roberto Gatto bidrager med et nummer, ’Saties Mood’; man har vel lov at antage, at det er en homage til den franske komponist Erik Satie?
Et højdepunkt på udgivelsen for undertegnede er – med al respekt for de øvrige medvirkende- ’Song for an August Evening’; en piano/bas-duet, kun understøttet af bløde køller på trommesættet. Følsomt, melodisk, og med den helt særlige lyd, som en kontrabas og et flygel i unisont samspil frembringer. Her kommer Fonnesbæks ulastelige intonation virkelig til sin ret. Albummet danser ud i valsetakt med ’Siren´s Lounge’, igen med Guilianis sopransax. Et helstøbt album, der ikke bringer epokegørende nyt fra jazzens frontlinje, men mindre kan også gøre det.
Rosario Guilliani (ssax), Enrico Pieranunzi (p), Thomas Fonnesbæk (b), Roberto Gatto (d), Valentins Ranalli (voc)
