Verden larmer. Opvarmer. Vi lukker øjnene. Forhåbentligt er der stadig nogle der lytter.
For verden kan forhåbentligt stadig vækkes til ro. Og til tro. Ikke til status quo. Til noget bedre. Hentet i fællesskabet. Skabt i nuet med historisk belæg.
Dette album, der af Raae selv beskrives som nordisk musik med åbne ører og bløde kanter, kan utvivlsomt bruges som et Soundtrack, der kan være ’the guiding light’ i disse mørke tider, hvor melankoli og mismod kræver billedskabende modspil.
Som producer, komponist, sangskriver og bassist har Tomas Raae i en længere årrække spillet en aktiv rolle inden for dansk musik, teater, serier, dokumentarfilm og udstillinger. Dette er hans femte album projekt, men det første med den norske sanger og komponist Eline Hellerud Åsbakk.
Det et album med både egne kompositioner; ’Jeg savner din stemme’, ’Glemmer dig aldrig’ og ’Træerne står nøgne’, samt fortolkninger af tidløse nordiske folkevise, som ‘Drømte mig en drøm i nat’ og ‘Jeg kan se på dine øjne’.
Tomas Raae er i næsten fortryllende grad lykkedes med at skabe et album, der mærkes som et varmt og healende wellness ophold i arkivet for nordisk folkemusik, og som en invitation ind i en mageløs musikalsk verden, hvor nysgerrighed og mod belønnes via en cocktail af improvisation, folkeviser og jazz. Et sted hvor fortid og samtid kan mødes, og et nutidigt fredsfyldt nærende nærvær opstår. Filmisk, fængende, og ikke mindst dejligt menneskeligt.
Det er da også et udpluk af en sætning fra Ernst Frandsens bog ‘Danske Folkeviser’ fra 1945, der udgør titlen på albummet ‘…før de spredtes’ . Folkeviserne var nemlig centreret om at forstå noget om at være menneske, forstå og reflektere over verden omkring en.
Ni numre indeholder albummet, der har en spilletid på 46 minutter. Hele vejen igennem er det tydeligt at Tomas Raae har en uhørt sans for at balancere imellem det traditionelle, det innovative og det nysgerrige. Lidt som en tilbagelænet og meditativ udgave af Sorten Muld. Kort sagt. Vi befinder os på absolut øverste hylde.
Musikken er primært indspillet med akustiske/analoge instrumenter, trommemaskiner, vokaler og elektronisk bearbejdet reallyd. Oldschool, nuvel, men det er med til at fremhæve gamle dyder, som samhørighed, samspil, sanselighed og godt håndværk, som brugbare værktøjer, også i vores tid.
De afmålte lydskaber prydes af lette melodiske arrangementer, små beats, og en luftig og poetisk klang, der hele tiden giver lyst til fordybelse. Til at nyde. Til at yde.
Albummet er i den grad et behageligt og blidt indspark i en tid, hvor alting går for stærkt. Det er et velplaceret og perspektivrigt pitstop i en pulserende tid.
Eline Hellerud Åsbakks smukke, klare og rene vokal føles hele vejen igennem som balsam for sind og sjæl, og virker nærmest som en livsbekræftende GPS på vejen mod nye muligheder, og nye stemninger.
Åsbakk har iøvrigt flere anbefalelsesværdige album i eget navn bag sig, og har tidligere indspillet med Svaneborg Kardyb.
At de to musikalske personligheder her mødes ”…før de spredtes” er et af den slags små musikalske mirakler, som verden har brug for.
Personligt siger jeg tak for turen til drømmeland. Tak for et nyt Soundtrack til troen og roen.
