Så er det 1. juni og dermed også tid til at jeg får lov at pege jer i retning af nogle af de bedste album, der er udkommet i den forløbne måned primært udvalgt blandt dem, som vi ikke har fået anmeldt her på All That. Dertil et eller to album, som jeg ser særligt frem til.
Jeg håber, at kunne inspirere til nye dejlige musikoplevelser med musik, I ikke vidste, I ville elske.
Hvis det er første gang I læser med på VÆRINGS MUSIKLYTTERI, kan det være godt at vide, at jeg selv er sanger og sangskriver, og derfor ofte anbefaler andre sangskrivere eller en særlig flot stemme, der har fanget mig. Jeg er glad for musik med et organisk udtryk og den fejlbarlighed, der følger med, at det er mennesker, der spiller. Jeg nærer desuden en særlig kærlighed for akustiske eller semiakustiske instrumenter.
Jeg plejer at sige, at jeg lytter til alt fra Post Punk til Country, så I kan sådan set aldrig helt føle jer sikre på, hvad jeg sender jeres vej. Jeg er desuden nysgerrig på rootsmusik fra mange steder i verden, og jeg vil gøre mig umage med indimellem også at præsentere jer for musik på andre sprog end engelsk og dansk. I dag bliver ingen undtagelse.
Der er virkelig meget dejlig dansk musik, men jeg kommer sjældent til at skrive om mine danske kolleger. Tanken om at fremhæve nogen kolleger frem for andre er mig inderlig imod. Der kan blive nogen enkelte undtagelser, men ellers stoler jeg på, at andre skribentkolleger løfter den vigtige opgave.
Jeg håber, at kunne inspirere til nye dejlige musikoplevelser med musik, I ikke vidste, I ville elske.
Hvis det er første gang I læser med på VÆRINGS MUSIKLYTTERI, kan det være godt at vide, at jeg selv er sanger og sangskriver, og derfor ofte anbefaler andre sangskrivere eller en særlig flot stemme, der har fanget mig. Jeg er glad for musik med et organisk udtryk og den fejlbarlighed, der følger med, at det er mennesker, der spiller. Jeg nærer desuden en særlig kærlighed for akustiske eller semiakustiske instrumenter.
Jeg plejer at sige, at jeg lytter til alt fra Post Punk til Country, så I kan sådan set aldrig helt føle jer sikre på, hvad jeg sender jeres vej. Jeg er desuden nysgerrig på rootsmusik fra mange steder i verden, og jeg vil gøre mig umage med indimellem også at præsentere jer for musik på andre sprog end engelsk og dansk. I dag bliver ingen undtagelse.
Der er virkelig meget dejlig dansk musik, men jeg kommer sjældent til at skrive om mine danske kolleger. Tanken om at fremhæve nogen kolleger frem for andre er mig inderlig imod. Der kan blive nogen enkelte undtagelser, men ellers stoler jeg på, at andre skribentkolleger løfter den vigtige opgave.
Kunstner: Cocanha
Album: Flame Folclóre (15.05.26)
Genre: Roots
Territorie: Frankrig
Hvis jeg kun skulle udpeget ét album, der har fejet benene væk under mig her i maj måned, ville det være Flame Folclóre af duoen Cocanha. De fornyer og forædler occitansk rootsmusik, hvilket vil sige musik fra området i sydøst Frankrig ned mod Italien.
De to kvinder Caroline Dufau og Lila Fraysse både synger fantastisk og spiller percussion med både arme og ben i en grad så, jeg først troede, det var et stort band. De synger på occitansk og blander i musikken fragmenter af traditionel musik med eget materiale. Helheden er oplevelsesrig og medrivende, med masser af variation i udtrykket fra nummer til nummer.
Kunstner: eee gee
Album: eeelluminagee (21.05.26)
Genre: pop
Territorie: Danmark
Nu skrev jeg godt nok i indledningen, at jeg sjældent ville skrive om min danske kolleger, men her kommer så en sjældenhed. For det nye album fra Emma Grankvist, der udgiver under kunstnernavnet eee gee fortjener i den grad opmærksomhed.
Da jeg anmeldte (for GAFFA) hendes koncert i marts i DR- Koncertsalen, var min overskrift: ”Der må ligge en international karriere de ude og vente på eee gee”. Det tænker jeg også nu, hvor jeg har hørt albummet. Til koncerten spillede hun mest bagkatalog, og det var godt, men det ny album har bare givet mere kunstnerisk og popmusikalsk tyngde til hendes projekt.
Grankvist kan noget med at skrive melodier med et særligt swung, der indimellem er helt abba-esque. Hendes slanke, klokkeklare stemme klinger som en Agnetha Fältskog med et americana twang. Det samme gælder musikken, Skandi-pop, når den er bedst, tilsat amerikansk smagsforstærkende musikalsk krydderi. Appetitlig og smukt orkestreret er det også. ABBA-meets-Americana i et 2026 univers ville faktisk være et passende mærkat.
Der er desværre ingen video at dele, så I må nøjes med audio af en af albummets mange højdepunkter.
Kunstner: Mick Flannery
Album: The House Must Win (08.05.26)
Genre: Americana/blues/irsk folk
Territorie: Irland
Dette album repræsenterer Europæisk Americana, når det er allerbedst og fuldt på højde med de der kommer fra USA!
At det virkeligheden er et soundtrack til en musikforestilling, gik først op for mig, da jeg lige ville researche lidt til denne artikel. For mig var det bare et virkelig smukt, og overraskende langt (22 sange) album fra irske Mick Flannery. Forestillingen og dermed albummet viser sig at være en videreudvikling af hans debutalbum (2005). Der er skrevet 10 sange til de oprindelige 12, og karaktererne i sangene har fået nye facetter. Jeg kan læse mig til at den flotte instrumentation, med et hav af akustiske instrumenter (uh basklarinet er en sikker vinder!) er lavet af amerikanske Liam Robinson, der også var involveret i Anais Mitchells folk opera Hadestown, som hun vandt en Tony Award for, og som jeg selv har set i New York for et par år siden.
Mitchell er også en af flere skønne gæster, der også tæller blandt andre Lisa Hannigan, Jeffrey Martin og Susan O’Neill. O’Neill kommer i øvrigt til Tønder Festival og er annonceret med en ”duo”. Men kan drømme om at det kunne vise sig at være med Mick Flannery, da de før har besøgt Tønder sammen og netop har udgivet et livealbum, som opfølger til deres fremragende duoalbum In the Game fra 2021).
Kunstner: Kacey Musgrave
Sang: ’Dry Spell’ fra album: Middle of Nowhere (01.05.26)
Genre: mainstream country fra øverste hylde.
Territorie: USA
Selv om det ikke er et decideret favoritalbum, så skal I ikke snydes for denne grundlæggende bundsjofle (og det er jo ALTID sjovt) ørehænger med en lige så fræk – nogen ville måske ligefrem sige lummer – video fra Kacey Musgraves nye album. Selv synes jeg, at både musik, video og tekst er herlige.
”I’m so lonely / Lonely with a capital “H” / If you know what I mean / I’ve been sitting on the washing machine / Ain’t nobody’s tool up in my shed / Ain’t nobody’s boots under my bed / Ain’t nobody’s truck up in my drive(…) Y’all, I’m going through a dry spell, yep”
Det tror jeg på!
Kunstner: Beth Orton
Album: The Ground Above (26.06.26)
Genre: Trip-hop- art-pop m. jazz nuancer
Territorie: UK
Selvom Orton har været på banen siden de tidlige 90ere, er jeg kun stødt på hende nogen få gange, men efter denne ene single, der er ude fra det kommende album, hendes niende, har jeg fået appetit på mere. Hendes stemme er virkelig speciel. Den flyder ikke modstandsfrit fra stemmebåndene, men kæmper med at bryde ud, og det finder jeg ret rørende.
Orton er kendt for at eksperimentere med forskellige hybrider af akustisk folk, elektronisk musik og trip-hop. Musikken på denne single ligger på grænsen mellem art pop og jazz. Den er ambient og stemningsmættet med en del sfærisk trompet.
Kunstner: Jesca Hoop
Album: Long Wave Home (01.05.26)
Genre: alternativ pop/indie-folk
Territorie: USA/UK
I maj måneds MUSIKLYTTERI udpegede jeg Jesca Hoops album, som et album jeg så særligt frem til. Det er ikke altid, at et album, man glæder sig til, viser sig at indfri forventningerne, men det gjorde Long Wave Home.
Nu har jeg så også siden skrevet en 6-stjernet anmeldelse af det her på siden (https://allthat.dk/jesca-hoop-long-wave-home/ ) så her nøjes jeg med at servere en video med en af de mest spøjse sange fra et album, spækket skæve detaljer.
I kan altid regne med, at det, jeg skriver om her og meget andet i øvrigt, ligger på min åbne Spotify playliste “Trinelise Vaering: What I listen to”. Jeg lægger nye sange op stort set hver uge. Min playliste indeholder til en hver tid minimum 500 sange fra det seneste års tid. Den er værd at følge og fungerer perfekt på shuffle til en lang biltur.
