Anmeldelser

23. januar 2026

Valdemar Rasmussen: Glant musik

Et mega sto´e hit fra Synnejylland

Udgivelsesformat

CD/Digital

Udgivelsesdato

01.08.25

Label

Gateway

Genre

Vokal-Jazz

Skrevet af Allthat.dk

Valdemar Rasmussen er en sønderjysk jazztrompetist, komponist, tekstforfatter og sanger og veteran på den danske musikscene. Hvis du ikke synes, at du lige kender ham, så kender du sandsynligvis alligevel flere af hans melodier, som til tekster af Jens Rosendal er optaget i Højskolesangbogen.

Sønderjyllands kultur og dialekt står hans hjerte nær og det dokumenteres til fulde på den nyeste udgivelse Glant musik, der på rigsdansk betyder sjov, hyggelig musik. På pladens otte numre kan vi høre Valdemar Rasmussen på trompet og sang i selskab med de to dygtige og erfarne musikere Rune Fog-Nielsen og Mads Søndergaard. Humor og ironi er også en del af Valdemar Rasmussens musikalske univers, hvilket tydeligvis kan høres på titelsangen Glant musik, der udover at være sunget på synnejysk også er så sangbar og melodiøs, at den må kandidere til Højskolesangbogen, for Valdemar Rasmussen har en melodisk tæft helt ud over det sædvanlige.

Musikalsk er flere af sangene også inspireret af svensk folkemusik, det gælder mit eget højdepunkt på pladen Strafe Dans, som betyder pjattet dans. Det er en smuk trompetmelodi, der giver mindelser om Fuzzys tema til tv-serien ”En by i Provinsen”. Den følges af Jazz MadsUrka, hvor vi hører Rune Fog-Nielsen på smuk kontrabas. Udgivelsen slutter med Her vil jeg bo, igen en smuk melodi med Valdemar Rasmussens trompet i centrum.

Hvor er det dejligt at møde en udgivelse som Glant musik med dejlig uprætentiøs musik af høj kvalitet. Lad os bevare vores dialekter, for som Valdemar siger: O æ sproch ka´man høje vo´man komme´fra.

Mojn Valdemar, og tusind tak for Glant Musik

AF OLE BISBJERG

Valdemar Rasmussen(tp,voc), Rune Fog-Nielsen(b), Mads Søndergaard (org)

Flere Anmeldelser

Liebgott: Drizzle Invizible

Når et langt livs erfaringer bliver til musik så smuk og varieret som sommeren

AySay: Mal

Lyden af hjemmebane uden grænser 

CHRISTIAN SANDS North Meets West Trio: Between Then and Now

Spændende udfordring

Rolling Stones: Foreign Tongues

Stones spiller signatur-rocken op til stjernerne og ind i evigheden

Bjarke Falgren: Turkis

Magiske buestrøg og ørehængere

Rikke Thomsen: Zeitgeist

Knuste hjerter i hjemstavnen

Kontakt

Adresse
All That...
c/o Sundance Publishing ApS
Gothersgade 107
1123 Copenhagen K
Denmark

CVR 27482899

Redaktion
Mads Kornum
Tel. +45 21 95 20 12
madskornum@allthat.dk

Annoncer
Trinelise Væring
Tel. +45 40 82 33 84
trinelise@allthat.dk

Kommer snart

Denne feature er under opbygning