AF NIELS CHRISTENSEN

Mange unge jazzmusikere har store ønsker om at spille fri og åben musik. For det er dér man for alvor kan bevise at man har styr på de tre vigtigste dele af musikken: rytmik, harmonik og melodik. Og så skal man selvfølgelig være dybt inde i og fortrolig med den musik man vælger at fortolke – hvad enten vi snakker standards eller egne kompositioner.

Her er det en trio, der tager chancen på deres debutudgivelse. Sammenspillet mellem de tre fungerer glimrende og backingen af de gæstende musikere; tyske Rudi Mahall, svenske Hannes Bennich og Simon Toldam er støttende og redelig. Der er således intet at udsætte på det endelige resultat, som lægger sig i den pæne ende af skalaen, hvad angår yngre dansk jazz, der vil andet end bare at please lytteren.

Men jeg må ærligt talt erkende, at jeg begyndte at kede mig midtvejs i lytningen. Ingen af de medvirkende musikere formår at række ud og for alvor gribe mig. Jo, der er et glimrende flow hele vejen igennem og ingen kommer længere ud end de kan bunde. Men når man – som her – tenderer at ville afsøge grænserne for hvad der er tilladt og muligt, bliver man nødt til at tage nogle chancer. Og de chancer der tages, er de ganske enkle. Noget med at vride tonerne og vrænge en anelse i sine soli. Men det virker ikke som om nogen af musikerne har lyst til at kravle op i masten og råbe ”den vej, gutter!” Det bliver ved hentydningerne og forsøgene. Og når det endelig sker, er det fra de to gæstende blæsere, at opråbene kommer.

Næste udgivelse bliver forhåbentlig et rent trio album, hvor vi bedre kan høre, hvor de tre vil hen på egne betingelser, inspirationer og hænder.

Kristoffer Vejslev (g), Martin Brunbjerg Rasmussen (b), Rasmus Elhøj Jensen (dr) med Rudi Mahall (bcl), Hannes Beich (ts), Simon Toldam (p).