Anmeldelser

24. marts 2025

Vivian Buczek: Le Grand Michel

Michel Legrands musik lever og har det godt

Udgivelsesformat

CD/digital

Udgivelsesdato

25.10.24

Label

Prophone

Genre

vokal jazz, pop,

Skrevet af Allthat.dk

Af Ole Bisbjerg

Den svenske sangerinde Vivian Buczek har efterhånden mere end 20 års erfaring i musikbranchen og en hel stribe spændende soloalbums bag sig. Den nye udgivelse Le Grand Michel er en fortolkning af 10 smukke evergreens, som er en lille del af det kæmpe skatkammer af musik, som den franske komponist Michel Legrand (1932-2019) efterlod sig.

På udgivelsen har Vivian Buczek et sandt stjerneband i ryggen med blandt andre Mathias Heise på mundharmonika og Jesper Bodilsen på kontrabas. Arrangøren er den dygtige pianist Mathias Sjöstedt og på trumpet høres Peter Asplund, der også har komponeret og arrangeret titelmelodien til albummet. Peter Asplund har tidligere arbejdet med Vivian Buczek på albummet Songs of our lives (2016).

Michel Legrands musik er spillet og indspillet af så utrolig mange store kunstnere og hvordan finder man så ind til den nye helt personlige fortolkning?  Jeg synes, at de nye fortolkninger med Vivian Buczek og band lykkes virkelig godt, primært på grund af Vivian Buczeks smukke og udtryksfulde stemme, der finder helt ind til kernen af de ofte lidt melankolske sange, men også de innovative arrangementer, både tro mod det originale forlæg og med nytænkning, er med til at give sangene en ny karakter.

I ’The summer knows’ hører vi Mathias Heise er i en helt fantastisk improvisation på mundharmonikaen og I en anden klassiker og samtidig et af pladens højdepunkter ’The way he makes me feel’, folder Jesper Bodilsen hele sit store repertoire ud på bassen, inden Martin Sjöstedt overtager og bringer melodien smukt fremad til Vivian Buczek sagte lukker sangen ned – langsomt, smukt og følsomt. I albummets afsluttende evergreen ’You must belive in spring’hører vi en smuk duet mellem Vivian Buczec og Jesper Bodilsen på bas, og en finere afslutning kunne man ikke ønske sig.

Derfor en klar anbefaling herfra til at lytte med på Vivian Buczek og Le Grand Michel. Kort sagt: musik der gør dig glad.

Prophone 2024 – genre: vokal jazz, pop, Vivian Buczek (voc), Jesper Bodilsen (b), Martin Sjöstedt (p), Zoltan Csörsz(d), Mathias Heise (hca), Peter Asplund(tp)

Flere Anmeldelser

Rasmus Oppenhagen Krogh: Pillars

Søjlerne bærer på smukke klange

Love Shop: I love you, goodbye

Så skønt kan forfaldet også lyde

SOPHISTICATED LADIES: That Healin’ Feelin’

En overlegent helende følelse

SCANDINAVIAN ART ENSEMBLE WITH TOMASZ STAŃKO: The Copenhagen Session Vol 2

Smuk svanesang dæmpet af ærefrygt

Christian Arendt: Tankestreger

En tæmmet og tænksom vildmand

Tone of Voice Orchestra – Running from the Devil

Stemmer vi alle bør lytte til!

Kontakt

Adresse

Gothersgade 107
1123 Copenhagen K
Denmark

Tel +45 21 95 20 12
Mail madskornum@allthat.dk
CVR 21488895

Kommer snart

Denne feature er under opbygning