Et album med lange numre (fem numre ud af ti har en spilletid på mellem 6. 11 og 8.17 minutter , hvor der spilles igennem, strækkes ud og synges om revolution, Flower power, kærlighed og kamp for ens idealer tilsat lyde fra naturen og elementernes rasen, lyder nok i nogens ører som altmodisch halløj, der helst ikke skal røres med en ildtang.
Men der er noget befriende over B-Joes seneste udspil ‘Electric Blue’, hvor der bekendes kulør på alle fronter ikke mindst musikalsk. Arvesølvet er støvet af med lige dele psykedelia, Hard rock, Hendrix inspiration og Americana i bred forstand, men på kapelmesterens egne præmisser, så det hele ikke ender som museale stiløvelser i en osteklokke.
B-Joe aka Joe Johansen og hans yderst kompetente kombattanter går til den på ‘Electric Blue’. Niveauet er højt, og Joes guitarspil gnistrer balstyrisk i et bud på en blues anno 2019. Rytmegruppen med Flemming Olsen bag trommerne og Michael Engman Torp (bas) skubber lydhørt til solisten de rette steder, og Kasper Daugaards klaver og orgel er ‘The Icing on The cake’ i det samlede lydbillede. Michael Hardinger er gæst på ‘I Had A Dream’ som slide guitarist.
Pladens lyriske indhold er efter min smag lovlig proklamatorisk sine steder, men det tager dog intet fra B-Joe og holdets samlede indsats og kærlighed til deres fag. Det er i sig selv en stor kvalitet, og højtflyvende visioner i en ofte åndeligt lavtflyvende tid har jeg i udgangspunktet respekt for, selv om alt ikke lige er min kop te.
‘Electric Blue’ får mine bedste ord med på dens videre færd, og B-Joe er en sympatisk spillemand, der vedstår arv og gæld samt holder fast i sit eget værdigrundlag uden smålig skelen til tidsåndens flygtige skær.
Tag godt imod ham derude i rockland, når hele kavaleriet gæster en by nær dig………og tilføjer Side 33 chefredaktøren Mads Kornum lige fra sidelinjen – “glæd Jer for filan da over en kunstner, der insisterer på at der også i 2019 skal være plads i det musikalske landskab til guitarorienteret næstekærlighed”.
Og tages der godt imod dette album fra publikum, så er det slet ikke utænkeligt, at albummet senere udgives på både LP og CD. Så bak op. Skru op.
