Rebbie & Abel er en dansk trio, som siden 2017 sammen har dyrket lyden af og skæbnefortællinger fra de amerikanske Down South områder – og det gør de, som var det deres egen baghave. Man føler undervejs man nærmest dufter og mærker deres figurer i de syndklædte historier.
Jesper Bruun, Vokal – Jacob Birkelund, guitar og vokal og Esben Rasmussen, bas – har de seneste par år med større og større opmærksomhed præsenteret deres egne kompositioner live – og det er resultatet fra en af disse koncerter vi nu kan høre på deres debutalbum – ”Rough and Tumble”.
Og her får vi 10 numre råt for usødet på godt 40 minutter – og de minutter giver da i høj grad lyst til at tage ud og høre bandet live – for kvaliteten i håndværket er i orden.
Man må antage at Tom Waits er præsident i The Reddie & Abel Country – og Johnny Cash er sikkert vice-president, men inspirationerne tager nu aldrig overhånd. Vokalmæssigt er Jesper Bruun en rustik og stærk sanger og minder generelt om en mellemting mellem to andre markante vokalister på vores hjemlige bluesscene Paul Banks og Jake Green. Jacob Birkelund spiller stemningsfuldt og varieret, mens Esben Rasmussen lækker den solide bund. En trio der fungerer – og ikke leverer noget halvt.
Søren Krøigaard supplerer undervejs på mundharpe, og er med til med sin klagende klang at løfte ”Two Miles to Church” og ”The Bullet and the Bottle” op til at være pladens to ubetingede højdepunkter.
Mens optagelsen jo er the real deal er hele trioens univers jo reelt fake news. Der findes ikke noget Reddie & Abel Country – og måske derfor taber der lidt momentum undervejs, især når man som lytter ”bare” sidder i stuen foran anlægget, og ikke med en kold fadøl og den gode trio LIVE foran sig.
På den måde fungerer ”Rough and Tumble” mest som et visitkort, der gør en nysgerrig. Men også et, der giver lyst til at høre en mere gennemført udgave, der ikke er helt i en så rå og upoleret version som her. Når albummet er i omdrejninger, kan jeg ikke lade være at drømme om at høre sange som ”Damned If You Do” og ”Red or Blue” præsenteret i gennemarbejdede studieversioner, hvor du lige kunne have fået de ekstra lag med, der kan løfte indtrykket fra en middel til en helt særlig lytteoplevelse.
Men albummet dokumenterer et band – der på samme måde som f.eks. Strangers On A Train – i den grad har fat i deres egne formidling af de american-deep-south og dark-folk genrekilder, der syntes lige så utømmelige, som usømmelige i dagslys.
Rebbie & Abel er tysmørkemusik for kendere, og dem bliver der forhåbentlig flere af ved hjælp af dette album. Men karaktermæssigt bliver det kun til en god middel, fordi musikken simpelthen fungerer markant bedre når den opleves live. Havde jeg siddet der den dag på Zeppelin Rock Bar – ville jeg med garanti havde givet mindst en skive mere. Optagelsen er i øvrigt tilbage fra november 2018, så hvem ved? – måske vi inden alt for længe kunne vente at høre mere nyt fra trioen – og det så helst fra et studie. Laust ”Krudtmejer” Nielsen (Jimmy Burns, Cornbread Project, Trainman Blues) ville i så fald være det helt oplagte producervalg.
